Fakultetsleder: Luthersk Mission gav mig min åndelige arv

Arbejdsomme og velskolede teologiske kollegaer betyder meget for fastholdelse og udvikling af en livskraftig og sund teologi for min egen del og videre ud i kirke og mission, mener Jørn Henrik Olsen, der er fakultetsleder på Menighedsfakultetet. Foto: Foto: Suste Bonnén.

Barndommen blandt Bornholms markante, selvudlærte prædikanter forankrede mig teologisk og åndeligt og gjorde det muligt at udvikle mig som voksen, skriver fakultetsleder Jørn Henrik Olsen

Al forandring kræver forankringen. Den solide forankring fik jeg med fra de helt unge år på Bornholm. Allerede som opvoksende knægt blev jeg fortrolig med det mest bærende i åndelig og teologisk forstand.

Udviklingen har været ret omfattende siden dengang, men afsættet er tydeligt nok. Jeg har bakset mig meget længere ind i teologi, kirke, kultur og især billedkunst og litteratur.

En del af sidstnævnte lå ikke lige til højrebenet på min boldbane, men det er alligevel sandt, at jeg er vokset op i et kulturåbent hjem med blik for det alt det smukke og udfordrende i den kreative afdeling. Kunsten lever i mit lille hjernekredsløb hver eneste dag.

Markante lægfolk lærte mig at se kritisk på teologer
Den åndelig arv er især formidlet af dybt forankrede lægfolk i Luthersk Missionsforening på øen. Der var nogle markante prædikanter, der gravede dybt i deres udlægning af bibeltekster. Ejner Madsen, Gunnar Svendsen og flere andre var gæve, selvlærte lægprædikanter, der på mange måder havde stor indsigt udi teologien.

Min respekt for dem var vitterlig stor. De lærte mig også at drive på med kærlig og nødvendig kritik af præster og teologer, der prædikede deres egne mennesketanker og teologiske opfindelser, som ikke havde afsæt i bibel og bekendelse.

LÆS OGSÅ: Hvad er forskellen på Indre Mission og Luthersk Mission?

Jeg blev selv i en tidlig alder formidler og medarbejder på et åndeligt fornyelses- og vækkelsesprojekt, der bar på en frigørende evangelisk forkyndelse. Den teologisk-evangeliske tone fra Martin Luther og svenske Carl Olof Rosenius slog tydeligt igennem. På lejrene for børn og unge udfoldede det kristne fællesskab sig på en meget berigende og udfordrende måde.

Dette arbejde åbnede også for et næsten globalt blik for kirke og mission. International mission blev en ledetråd, som ikke siden har fjernet sig fra mit personlige blik. Det udblik har mærket mig for livet og i tjenesten for evangeliet herunder også med henblik på fortsat formning af teologisk uddannelse.

Bevidstgørelsen kom i gymnasietiden
Men det store og afgørende bevidstgørelsesspring ind i den åndelig arv og i den fortsatte formidling heraf foretog jeg i gymnasietiden, uden at der er en bestemt skelsættende begivenhed, der var årsag til den.

Deltagelsen i Kristeligt Forbund for Studerendes (KFS) arbejde understøttede en udviklingsproces. Besøg af talere som Kai Kjær-Hansen og andre ved KFS-gruppens arrangementer var i den grad en tilslutning til, at man kunne arbejde akademisk, kreativt, opmærksomt og vågent med sund teologisk og åndelig indsigt på bagsmækken.

LÆS OGSÅ:
Menighedsfakultetet lever i bedste velgående

Selvfølgelig er der teologiske læremestre, der har bidraget aktivt til min personlige udvikling. I studietiden var det helt klart lektor Peder Nørregaard-Højen ved systematiske afdeling på Det Teologiske Fakultet Københavns Universitet, der lærte mig mest teologi. Han sprang aldrig over, hvor gærdet var lavest. Han var lærd og havde et meget varmt internationalt-økumenisk hjerte.

Senere i forbindelse med forskning, ph.d.-uddannelse og udvikling af nye teologiske kurser på Det Teologiske Fakultet kom for eksempel Theodor Jørgensen og Hans Raun Iversen også til at betyde rigtig meget.

"Du bliver aldrig færdig - og det er som det skal være"
I de seneste år, efter ansættelsen som fakultetsleder på Menighedsfakultetet (MF) i Aarhus i 2010, har jeg virkelig fået syn og sans for, hvad arbejdsomme og velskolede teologiske kollegaer betyder for fastholdelse og udvikling af en livskraftig og sund teologi for min egen del og videre ud i kirke og mission. MF er en stærk dynamo og en vigtig medspiller i dette store projekt.

Der er mange åndelige råd, som har betydet rigtig meget for mig. Et af de vigtigste af slagsen er født til live gennem de senere års faglige arbejde med åndelig dannelse og vejledning. Det har vidtrækkende betydning for mit engagement med billedkunst, eksistentielle temaer og mit arbejde med teologiuddannelse.

LÆS OGSÅ: Biskop: Min konfirmationspræst blev afgørende for min tro

I den svenske nobelpristager Tomas Tranströmers digt "Romanske buer" har jeg fundet et par linjer, der er blevet mit vigtigste åndelige og eksistentielle arbejds-råd, fordi det minder mig om, at jeg kun er et begrænset menneske: "Du bliver aldrig færdig - og det er som det skal være."

Jørn Henrik Olsen er fakultetsleder på Menighedsfakultetet.