Beretning fra Paris

Min oplevelse med Notre Dame: Jeg gned næse mod Kristi tornekrone

"Frankrigs, ja hele Europas sjæl blev ramt i hjertekulen, da store dele af Notre Dame i Paris brændte. Og som så mange andre danskere har også jeg besøgt Notre Dame flere gange – sidst i august 2014. Her deltog jeg sammen med min teenagedatter i den månedlige ceremoni, hvor Kristi tornekrone blev vist frem i den store gotiske katedral," skriver fagredaktør Dorte J. Thorsen. Notre Dame fra venstre Seinebred, som den store katedral så ud fredag d. 1. august 2014. Foto: Dorte J. Thorsen

Fagredaktør Dorte J. Thorsen besøgte i 2014 den nu delvis nedbrændte Notre Dame i Paris med det formål at opleve et af den katolske kirkes største relikvier. Det gik ikke helt som planlagt

Nok er min datter og jeg protestanter, der slet ikke tillægger relikvier samme betydning, som katolikker gør det. Men vi kom alligevel og ventede tålmodigt på hårde træbænke inde i midten af kirkerummet, mens horder af turister gik forbi ude i siderne i en konstant strøm.

Rundt om os færdedes alvorligt udseende mænd i hvide kapper med store kors på. De tilhørte den orden, som tager sig af Kristi tornekrone, og de skulle sørge for, at vi kom op til alteret og helt tæt på et af den katolske kirkes helligste relikvier.

Det var svært at gennemskue, hvornår det blev vores tur. Men vi valgte at opgive at forstå logistikken og i stedet hengive os til den religiøse ceremoni, der også bestod af læsninger, bønner, musik og velsignelse.

Men så pludselig gav mændene i de hvide kapper tegn, og vi stillede op bagerst i den lange kø, der slyngede sig op mod de gejstlige, som stod ved alteret med den røde pude, hvorpå den brune tornekrone lå pakket ind i glas og guld. Orglet spillede ”Amazing Grace”, og det føltes lidt som en pilgrimsvandring at gå derop – højtideligt og med Gud lige ved siden af.

Bakterier og en hilsen som maorierne
Jeg blev dog betænkelig, da jeg nærmede mig og så, at folk kyssede glasset, der omgav tornekronen. Det havde jeg ikke lyst til. For godt nok er jeg ikke ligeså bakterieforskrækket som Maude fra Matador, men at kysse noget glas, som hundredvis af læber havde rørt i løbet af den sidste time var ikke lige mig. Heller ikke selvom det var en del af en religiøs ceremoni, som jeg ellers gik ind til med åbent sind.

Men jeg vidste omvendt heller ikke, hvordan jeg skulle lade være på en høflig måde. Så da det blev min tur, gjorde jeg korsets tegn og bøjede mig ned ligesom de andre. Men i stedet for at kysse tornekronen, trak jeg læberne ind og bukkede hovedet. For så ville det bare se ud, som om jeg kyssede glasset, mente jeg.

Men jeg havde fejlbedømt både afstand og vinkel, og resultatet blev, at jeg i stedet ramte lige direkte på glasset, så jeg godt og grundigt gned min næse mod Kristi tornekrone a la den måde, som maorierne i New Zealand hilser på. Alle så det, også de gejstlige, og de var mildest talt misfornøjede. Sådan behandler man ikke Guds søns krone.

Jeg forstod dem godt, og rød i hovedet af skam valgte jeg at kigge stift ned på tornekronen, der virkede forbavsende frisk trods at alle dens torne er væk, givet som gaver til konger og andre notabiliteter.

Symbol på den kristne tro
Men til trods for min klodsethed var det alligevel en stor oplevelse, som i går aftes fik en ekstra dimension, da ilden åd sig gennem den store katedral, og jeg ikke vidste om den eller tornekronen klarede sig. Men heldigvis overlevede dele af Notre Dame, og tornekronen kom også ud. Så jeg glæder mig til igen engang at skulle sidde dernede en første fredag i måneden, når relikviet vises frem – og næste gang vil jeg måske endda kysse tornekronen rigtig.

For nok er jeg protestant, men Notre Dame i Paris er en af kristendommens vigtigste kirker, hvis genopbygning måske også kan blive et symbol på den kristne tros ukuelighed og standhaftighed – og på den revitalisering af troen, som mange mener, at der er brug for her i dens gamle europæiske højborg.

En følelse af ærbødighed, alvor og højtid er helt naturlig, når man er så tæt på Kristi tornekrans. Foto: Dorte J. Thorsen
Efterhånden som ceremonien skrider frem, tømmes bænkene for pilgrimme, troende og turister, der alle er kommet for at ære Notre Dames fineste relikvie, Kristi tornekrans. Mændene i de hvide kapper tilhører den orden, som passer på tornekransen. Foto: Dorte J. Thorsen