"Jeg har et meget romantisk forhold til julen"

"Det er desværre blevet alt for let for at sige, at Gud blev menneske, og i det kirkelige sprog indgår det næsten som en standardvending. Det er ærgerligt for overhovedet at sige den sætning var jo vildt provokerende i første århundreder af kirkens historie, hvor man tog nogle meget store teologiske slagsmål om det. Det var en så provokerende tanke, at den almægtige, evige usynlige Gud skulle blive synlig og blive et menneske," siger sognepræst Henrik Højlund.

Sognepræst Henrik Højlund har stærke minder fra sin barndom, hvor juledagene var ganske særlige, og så har han altid været fascineret af julens provokerende budskab om Gud, der blev menneske

Hvad er den vigtigste dimension i julen for dig?
Jeg holder meget af julen rent familiært og menneskeligt, men selve budskabet om at Gud blev menneske, med alt hvad det rummer af eftertanke og refleksion, står for mig som det helt store. Det er desværre blevet alt for let for at sige, og i det kirkelige sprog indgår det næsten som en standardvending."

"Det er ærgerligt, for overhovedet at sige den sætning var jo vildt provokerende i første århundreder af kirkens historie, hvor man tog nogle meget store teologiske slagsmål om det. Det var en så provokerende tanke, at den almægtige, evige og usynlige Gud skulle blive synlig og blive et menneske. Så julen er virkeligt et meget fascinerende emne, som også er spændende at forkynde for kirkegængere, der er uvant med de kirkelige standardvendinger."

Er der en juleoplevelse du vil fremhæve som den stærkeste for dig?
Jeg har et meget romantisk og sentimentalt forhold til julen, som ligger helt tilbage fra min tidlige barndom, hvor jeg meget tydeligt husker, at vi i familien havde den skik, at vi ikke måtte se juletræet før juleaften. Det samme gjaldt al anden julepynt. Derfor pyntede min mor først op den 23. december efter, vi børn var lagt i seng. Den 24. december vågnede vi så usædvanlig tidlig og listede rundt og beså det pyntede hus med undtagelsen af dagligstuen, som var afskærmet med et lagen. Oplevelsen lyder af ingenting, men for mig var juledagene ren og skær salighed, som varede helt indtil helligtrekonger.

I min egen familie har vi taget juletraditionen med videre, hvor vi stadigvæk hænger lagen for dagligstuen. Børnene er godt nok ved at være voksne, men de synes alligevel, at det skal være sådan, så det bliver også først tændt og vist frem juleaften.

Er det svært at skulle forkynde det samme budskab år efter år?
Nej, jeg synes det er fuldstændig fantastisk. Jeg føler blot, at jeg dykker hånden ned i en stor skattekiste og fisker endnu en guldmønt frem, som jeg ikke har set før. Jeg synes, at der er noget nyt hvert år. Det har noget at gøre med, at teksterne som en juvel kan vendes på nye måder, som også kaster nye lysskær over vores liv.

I år der så det helt specielle i min kirke, at vi har fået lov af biskoppen til at prædike hele kirkeåret over de gammeltestamentlige tekster. Så juleaften skal jeg prædike over Esajas Bog kapitel 9, som forudser Jesu fødsel. Det synes jeg er vildt spændende, men vi skal også nok læse juleevangeliet, for ellers går folk skuffet hjem.

Hvor henter du inspiration til din juleprædiken?
Jeg henter min inspiration ved at arbejde intenst og grundigt med teksten. Det arbejde skal man altid gøre. Hvis man tror, at man kan teksten, så er det man glemmer at stikke hånden nede i den store skattekiste og grave noget nyt op. Man kan som præst godt blive fristet til at tænke, at man nærmest kan juleevangeliet udenad, så nu skal vi bare fokusere på det pædagogiske omkring hvordan det kan knytte an til vores liv. Det, tror jeg, er en meget stor fejl. Man skal læse teksten grundigt, gerne på grundsproget, og jeg kigger også gerne kommentarer igennem og ser, om der dukker noget nyt op.

En anden vigtig inspiration får jeg fra mit eget og andres liv, fra det der umiddelbart melder sig på nethinden af livsskæbner, bøger, film eller flere ting på en gang. Så det gælder om at have antennerne ude hele tiden for indtryk, for det er samspillet mellem tekst og levet liv, der er helt afgørende i en enhver prædiken.

Ved du allerede nu, hvad du vil vægte i din juleprædiken i år?
Nej, kun at Esajas Bog bliver omdrejningspunktet. Jeg mener, at hvis en prædiken skal blive ordentligt, skal den have et vis pres på sig. Det er som en fødsel, hvor man ikke skal begynde at sætte veerne i gang for tidligt. Det bedste kommer, når det kommer.