Mindeord for Anna Marie Wemmelund
Ved missionær Anna Marie Wemmelunds død skriver tidligere missionssekretær Lorens Hedelund på vegne af Danmission følgende mindeord
Anna Marie Wemmelund blev født på en gård i Hammel i 1938 og døde i Bukoba, Tanzania den 4. august 2018, 79 år. Hun blev efter skolegang med realeksamen og højskoleophold uddannet som lærer fra Haslev Seminarium i 1964. Herefter fulgte et år som lærer ved Levring Centralskole, inden turen gik til Selly Oak i Birmingham med henblik på en udsendelse som missionær. Hun udsendtes i 1967 til tjeneste i Tanzania. Det skulle vise sig at være et livslangt kald. Hun kom til hovedbyen Bukoba og gjorde resten af sit liv tjeneste i Den Evangelisk-lutherske Kirke i Tanzania.
Hun nåede langt omkring i sit virke, som kom til at omfatte undervisning i skolerne og i studenterbevægelsen samt at være leder af Ntoma Husholdningsskole. Herefter kristendomsundervisning ved Bukoba og andre gymnasier, og fra 1988 til sin pension i 2005 var hun leder for kirkecenteret i Bukoba. Anna Marie kom dog ikke, som det er normalt, hjem til sit fædreland og familie ved pensionen. Hun forblev i arbejdet i sit elskede Tanzania og byggede sig et hus med den klare forudsigelse, at her ville hun leve og dø og begraves ved sin sognekirke. Sådan kom det til at fuldendes. Hun fik konstateret uhelbredelig cancer for tre måneder siden og kom hjem til behandling. Anna Marie rejste retur til Bukoba, hvor hun fik fem uger sammen med nære kolleger og venner, inden hun sov ind på det lokale hospital.
Anna Maries missionssyn var præget af, at mange ”missionskirker” i Afrika og Asien i slut 1960’erne og 1970’erne blev selvstændige. I Bukoba blev biskop Josiah Kibira den første afrikanske biskop i 1964. Biskop Kibira, der igennem mere end 20 år blev Anna Maries foresatte, blev i 1977 til 1984 den første afrikaner, der valgtes til posten som Det Lutherske Verdensforbunds formand. Kibira satte skel, men også mål, der rakte langt ind i fremtiden. Dette kom især til udtryk i en tale, hvor Kibira sagde, at ”ingen kirke er så rig, at den ikke har brug for hjælp” og ”ingen kirke er så fattig, at den ikke har noget at give”.
Biskop Kibira satte nye standarder for samarbejdet mellem kirken og de internationale missionsselskaber. Nu handlede det om, at de udsendte missionærer indgik i den nye og unge kirkes dagligliv og virke og blev en del af denne og ikke længere en ”bestemmende” faktor, der kunne skaffe midler til det, man gerne ville fremme.
Denne nye partnerskabsånd magtede Anna Marie. Hun gik ind i kirkens rækker – og tjente med det, der var hendes styrker. Hendes helt store aftryk er skabelsen af et kirke- og konferencecenter i forbindelse med stiftskontoret. Her begyndte hun i det små i den tidligere bispebolig og byggede så på, så det i dag fremstår som et moderne hotel med kursuslokaler og restaurant. Her har Anna Marie oplært mange unge piger og enkelte mænd – og givet dem en fremtid! Utallige besøgende fra Danmark, unge volontører og missionærer og andet godtfolk har her fundet et hjem og en kvinde, der ikke overså nogen. Hendes eget hjem og gæstehus blev ofte en del heraf. Anna Marie var en sand brobygger – og hun understregede igen og igen vigtigheden af ”at gå vejen sammen i et partnerskab, hvor vi har brug for hinanden”. Og hun slutter: ”Jeg beder Gud om, at vi fortsat må være sammen og være sendt af ham i hans mission.” Efter 51 år i tjenesten har Gud budt Anna Marie hjem. I dyb taknemmelighed. Æret være Anna Marie Wemmelunds minde.