Michaël og Manuel skal faste i 40 dage

De to venner Michaël og Manuel vil i år prøve at faste for første gang. De kommer til at savne de lette valg i hverdagen, men er klar til ugerne med alternativ livsstil

I denne serie vil vi - to unge mennesker fra København - føre en korrespondance omkring vores oplevelser og refleksioner ved at faste for første gang. Det er svært vide, hvordan samtalen vil tage sig ud på forhånd, men vi er begge interesserede i hvilken rolle en gammel tradition som den kristne faste kan spille i vores moderne livsstil.

Fest og ro

Vores første samtale om fasten fandt sted i et køkken, hvor Michaël kogte pasta og stegte champignon i smør. Vi kom til at snakke om, at det er en fed anledning til fest, at fasten venter på den anden side. Og det er vi stadigvæk enige i: Enhver har følt behovet for en januarkur i kølvandet på december måneds udskejelser. Der er ligesom mere balance i foretagendet, hvis man lader festen blive efterfulgt af tilsvarende ro.

Den snak i køkkenet ledte os til der, hvor vi står nu: På tærsklen til seks ugers kristen kostplan, der pludselig virker mere begrænsende, end vi troede. Vi grublede længe over, hvordan vi ville faste, da reglerne for den kristne faste ikke er mejslet ind i sten.

Vi valgte at følge den bibelske profet Daniels faste, der bliver beskrevet i Det Gamle Testamente, nærmere bestemt i Daniels Bog 1:12 og 10:2-3. Versene forklarer, hvordan han i tre uger kun spiste mad, der var spiret fra jorden, og ikke drak vin. Vi gik igennem vores vante måltider og opdagede, at vi måtte stoppe med at spise de fleste af dem. Ingen pasta med fløde og smørstegte champignoner. Intet brød, der er jo gær i. Ikke noget syltetøj, der er jo tilsat sukker. Faktisk må alle vores madvaner ændres.

Hvorfor gør vi det så? Hvad tiltrækker os ved det? Ordet “ro” forbindes ofte med fasten, men dén kostplan lyder temmelig anstrengende. Hvis man imidlertid ser på modsætningerne til ordet ro, så bliver det måske lidt klarere. Vi tænker umiddelbart på ordet “fest” som modsætningen til ro. Når fasten afløser fastelavn, eller januarkuren afløser december, så er det ro, der erstatter en fest. Og festen leder, om ikke alles, så i hvert fald vores tanker videre til forbrugsfest, forårskuller, forandring, fast-food og forkælelse: Alle sammen ting, vi godt kunne tænke os fyldte lidt mindre i vores liv.

Kamp mellem os og vores autopilot

Tanken om at leve simpelt er tiltrækkende for os, der er konstant stimulerede; For os, der som forbrugere altid har en eller anden form for øjeblikkelig tilfredsstillelse ved hånden. At lægge tanke og arbejde i det, vi forbruger og indtager de næste tre uger giver os bevidsthed og fokus i et område, som ellers kører på autopilot. Når vi behandler vores kostvaner med omhu, behandler vi vores krop og vores sind med omhu. Det at forsinke tilfredsstillelsen og lade sig selv føle afsavn bringer os nærmere på vores kroppe, nærmere på verden og derved nærmere Gud.

Det er alt sammen godt og idealistisk. Det er dog ukendt og ekstremt for os. Det bliver tidskrævende, og vi kommer med garanti til at savne at drikke, ryge cigaretter og spise uhæmmet. Det er ét, at komme de rigtige varer i indkøbskurven. Men det vil kræve mere forklaring at vinde forståelse for vores projekt, når vi er blandt familie og venner. Når det kommer til stykket, er der jo ingen, der har bedt os om at ændre vores livsstil på den her måde.

Kampen kommer til at stå mellem os og vores autopilot, mellem os og de behov, vi har fået ind med modermælken, mellem os og det lette valg. Vi håber blot, at vi vil gøre os nogle værdifulde erfaringer omkring denne alternative livsstil, og hvad vi normalt tager for givet.

Til daglig er Michäel billedkunstner og eventkoordinator, og Manuel er studerende og igang med en bachelorgrad på litteraturvidenskab, Københavns Universitet.

Følg med i Michaël og Manuels faste her på kristendom.dk