Mission begynder indefra

Den 63-årige teolog Knud Jørgensen er direktør i missionsorganisationen Areopagos og centralt placeret i arbejdet med at få danske sognemenigheder til at tænke på mission i nye baner. ? Foto: Scanpix. Foto: Arkiv

Mødet med kristne i Kina og Etiopien har givet missionsdirektør Knud Jørgensen inspiration til nytænkning om kirke og mission

Der var engang, hvor mission mest var noget med meget fromme mennesker, som tog en tropehjelm på hovedet og begav sig af sted til de varme lande for at fortælle mennesker dér om kristendom. Det er længe siden. I dag er det moderne mission at komme i kontakt med sin egen åndelighed og fortælle om sin tro i lokalområdet.
En af de danskere, som arbejder mest med at formulere moderne mission, er den 63-årige teolog Knud Jørgensen. Han er direktør i den dansk-norske missionsorganisation Areopagos, som ønsker at fremme spiritualitet og dialog i nutidens multireligiøse verden, og som er en af initiativtagerne til en stor konference om mission, der finder sted i Nyborg torsdag og fredag i denne uge.

- Jeg voksede selv op i en tid, hvor vi var meget optaget af det med "de unåede". Der var et betydeligt pres på at adlyde missionsbefalingen i Det Nye Testamente ved at gå med evangeliet så langt ud som muligt til unåede folkeslag. Vi skulle hele tiden et andet sted hen end der, hvor vi var. Hele mit verdensbillede var præget af den tankegang, at mesterens ærinde har hast, og derfor må vi skynde os, fortæller Knud Jørgensen og fortsætter:

- Jeg har stadig denne følelse af hast i mig, men jeg ser også, at der i Det Nye Testamente er betydeligt mere at sige om mission end det udfarende. Det er lige så meget noget med at finde sig selv i Kristus og være en gren på vintræet. Der er både en bevægelse udad og en bevægelse ind mod centrum. Og netop bevægelsen ind mod centrum er blevet vigtig for mig.

Gennem sit arbejde i Areopagos har Knud Jørgensen stiftet bekendtskab med kristne i Asien, og han har tidligere været programchef ved Det Lutherske Verdensforbunds radiostation i Etiopien. I disse to egne af verden har han hentet meget inspiration.

- Ikke mindst mødet med den østafrikanske vækkelse og med kristne i Kina har ændret mit syn. I Kina oplevede jeg, hvordan et nært åndeligt liv var det helt centrale for kirkens vækst. Mens jeg var i Etiopien, voksede kirken med 15 til 20 procent om året, men det var ikke, fordi vi fór rundt og drev mission, men meget mere fordi der i selve Kristustroen var noget, som trak mennesker til.

Knud Jørgensen fortæller, at den missionsteologiske tænkning har taget samme rejse, som han selv har gjort.

- Der er tale om et globalt fænomen, hvor man går lidt bag om vore reformatoriske bekendelsesskrifter og opdager nye ting. For eksempel definerer den augsburgske bekendelse kirken ved det, den gør: Kirken forkynder evangeliet rent og forvalter sakramenterne ret. Hvis man i stedet går tilbage til de oldkirkelige bekendelsesskrifter, er vægten meget mere på, hvad kirken er: Den er hellig, apostolisk, den for alle og så videre.

Lige præcis i dette sidste ligger vægten i den nye såkaldte missionale tænkning. I Danmark har især Areopagos været motoren bag introduktionen af begrebet "missional kirke", og organisationen har sammen med Kirkefondet og samarbejdsorganisationen Folkekirkens Mission udgivet et omfattende debatmateriale ved navn "Kirke hos os", beregnet som oplæg til samtaler i folkekirkens sogne.

- Tanken bag missional kirke er, at vi må være, før vi kan gøre. Kirke er ikke først og fremmest noget, vi gør, men noget vi er, og ud af den identitet springer så det, vi gør. Den vekselvirkning er blevet meget stærkere i missionstænkningen de senere år, hvor vægten er kommet til at ligge på at finde kirkens identitet, siger Knud Jørgensen og fortsætter med at sige, at de to forskellige syn på kirke og mission har forskellige nøgleord eller symboler:

- Den missionale kirkes symboler er vejen, efterfølgelsen og hverdagen, mens den institutionelle kirkes symboler er stedet, ordet og embedet.

Knud Jørgensen mener, at denne nye missionstænkning har trange kår i dagens folkekirke.

- Der er grund til at udtrykke kritik af kirken, som den er i dag. Kirken er gået fra at være en bevægelse til at være en institution. Når man ser på folkekirkemodellen i Danmark i dag, er der grund til at spørge, om sognene og deres ansatte tjenestemænd rent faktisk bliver en hindring for mission. Den missionale kirketænkning vil jo sige, at vi befinder os i en missionssituation lige her og nu midt i den multikulturelle og multireligiøse virkelighed. Folkekirketænkningen, derimod, fokuserer på, at man når langt ud gennem de mange muligheder ved samtaler med folk i forbindelse med dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Men man overvejer i alt for ringe grad, om det nu også er sandt. Får vi virkelig mange mennesker i tale?

På spørgsmålet om folkekirken da er helt ubrugelig til moderne mission, svarer Knud Jørgensen:

- Nej, den er ikke nødvendigvis ubrugelig. Men i den grad folkekirkemodellen ikke giver rum til at tænke nyt, bliver den farlig. Der må stilles kritiske spørgsmål som for eksempel: Er folkekirken opmærksom på, at der skal ske en ny evangelisering i enhver generation? Forstår den sig selv som vandring eller udelukkende som institution? Har den plads til det ustyrlige, eller er den optaget af regler og kontrol? Er der for alvor plads til at realisere det almindelige præstedømme, eller skal der fortsat være fokus på den hierarkiske præstestruktur? Hvis folkekirken kan åbne sig for det, er det godt.

- Materialet "Kirke hos os" er et forsøg på at tage denne tænkning ind i folkekirken og se, hvor langt man kan komme ad den vej. Formålet er at få sognemenigheder til at se på sig selv som mennesker, der lever i en missionssituation. De skal se, hvor vigtigt det er, at de går tilbage til kilderne og stilheden og bønnen og spiritualiteten. Netop når man har fundet tilbage til kilderne på en ny måde, kan man være lys og salt i lokalsamfundet, siger Knud Jørgensen.

- Vi taler i dag mere om Guds mission og ikke så meget om vor mission. Perspektivet er, at vi står i en forsendelseslinje mellem Gud og verden, og i det perspektiv bliver den vestlige initiativrigdom ikke hovedsagen, men det at Gud sender os med evangeliet.

kiil@kristeligt-dagblad.dk

Knud Jørgensen

Født i Slagelse i 1942. Teolog fra Københavns Universitet i 1970 og senere ph.d. i kommunikation og mission fra Fuller Theological Seminary i USA. Knud Jørgensen var blandt andet programchef ved Det Lutherske Verdensforbunds radiostation i Etiopien og informationschef for Kirkens Nødhjelp, som er det norske sidestykke til Folkekirkens Nødhjælp herhjemme, inden han i 1998 blev direktør for den norsk-danske missionsorganisation Areopagos. Knud Jørgensen bor i Oslo og er gift med norske Eva.