"Den hellige Birgitta sætter sit præg på Vadstena"

Evangelieforkyndelse og praktisk kristendom går stadig hånd i hånd i Vadstena. Her ses det meget ydmyge, men vidtfavnende pilgrimscentrum, der er indrettet i nogle gamle bygninger ved siden af kirken. Foto: Privatfoto

At komme til Vadstena som pilgrim er også at besøge Birgitta og den store Blåkirke, byens kloster og pilgrimscentrum, skriver pensioneret sognepræst Peter Grarup

Ved den nordøstlige bred af Vätteren i Sverige ligger Vadstena. Jeg er kommet dertil i bil og til fods, og min sidste tur til stedet foregik på cykel.

At komme til Vadstena som pilgrim er også at besøge Birgitta. Den hellige Birgitta af Vadstena, siden 1999 Europas skytshelgen, sætter endnu sit præg på alt omkring den store Blåkirke, byns kloster og pilgrimscentrum.

LÆS OGSÅ:
Vadstena - et pilgrimscentrum

Når man kommer ad vejen til Vadstena er det første, man ser, to spir: Det plumpe slotstårn, magtens symbol, og det slanke kirkespir, der som en finger peger mod himlen, sådan som Birgitta ville have det.

Kirkens indre er forandret. Den store balkon, hun forlangte bygget til nonnerne, er borte, så nu kan mænd og kvinder fejre gudstjeneste sammen. Og til hverdag kan alle, der vil det, tage del i tidebønnerne, som holdes forskellige steder i den meget store kirke i samarbejde med Pilgrimscentrum.

Kirken er bygget helt efter Birgittas anvisninger. Fruen døde i 1343, og kirken indviedes først i 1430, så hun så den aldrig, men den kom til at danne ramme om et klosterliv, hvis indflydelse rækker til vore dage.

LÆS OGSÅ:
5 markante kristne kvinder

Det er en helt særlig oplevelse at sidde i det store kirkerum og vide, at det er blevet til, fordi en særdeles tros- og viljestærk kvinde for cirka 700 år siden var overbevist om, at det var hendes livsopgave, givet af Gud, at skabe denne ramme for evangelieforkyndelse og praktisk kristendom.

De to ting går stadig hånd i hånd i Vadstena. Både i det nye kloster af Birgittas egen orden og i den gamle klosterkirke og det meget ydmyge, men vidtfavnende pilgrimscentrum, der er indrettet i nogle gamle bygninger ved siden af kirken. Man siger, der har været bageri engang.

Nu bages der også brød og skænkes kaffe, der holdes andagter og føres samtaler. Der er enkle overnatningsmuligheder og et lille kapel, hvor den daglige pilgrimsmesse holdes. Der arrangeres lange og korte pilgrimsvandringer, og det sker alt sammen til lyden af Birgittas bøn: Herre, vis mig din vej, og gør mig villig til at vandre den.

Peter Grarup er pensioneret sognepræst og panelist på pilgrimsvandring.dk

Ved den nordøstlige bred af Vätteren i Sverige ligger Vadstena. Foto: Privatfoto
Jeg er kommet til Vadstena i bil og til fods, og min sidste tur til stedet foregik på cykel, skriver Peter Grarup. Foto: Privatfoto
Pensioneret sognepræst Peter Grarup Foto: Privatfoto