"Israels ørken gemmer på en økumenisk hemmelighed"
Kom med og se, hvordan man døbte hele familier i verdens første kirker, opfordrer præst og journalist Svend Løbner
Det kan godt betale sig at tage en smuttur gennem Negev-ørkenen, når man alligevel besøger Israel. Der er nemlig både spændende huler, kløfter, kilder, plantager og ikke mindst gamle ruiner fra nogle af verdens første kirker.
Ældgamle kirker i ørkensandet
Ørkenen gemmer desuden på en økumenisk hemmelighed. Fund af ældgamle kirker viser, at de kristne i de første århundreder af kirkens historie døbte både børn og voksne - både med overøsning og neddykning helt under vandet.
LÆS OGSÅ: Pionerånd i Israels ørken
Det skyldes, at kristne i tidlige tider døbte hele familier. De voksne i frikirkestil ved at neddykke personen helt i vandet; børnene i folkekirkestil, hvor barnet overøses med vand af præstens hånd.
Det fandt jeg ud af, da jeg besøgte Israel på en guidet tur for journalister i 2009. Vi besøgte blandt andet Avdat og Mamshit - eller Memphis som ruinbyen også kaldes - på den ældgamle krydderirute mellem den arabiske halvø og den vigtige havneby Gaza ved Middelhavet.
Den rejse var en øjenåbner for mig. Kom med:
Handelsruter forbandt kontinenterne
Vi er omkring fem timers kørsel syd for Jerusalem og er steget ned fra Zions bjerg til omkring 423 meter under havets overflade ved Det Døde Hav.
Vi fortsætter mod syd, forbi Det Døde Hav, og stiger op til havoverfladen igen, mens temperaturen stiger tilsvarende. Vi nærmer os stationer for den ældgamle krydderirute.
Her transporteredes silke fra Kina og krydderier fra Indien via den arabiske halvø til Gaza ved Middelhavet for videre udskibning til bl.a. Rom.
Handelsrejsende blev eskorteret af nomadefolket Nabatæerne, der tog sig godt betalt for beskyttelse, vandforsyning og overnatning i stationerne, der lå som perler på en snor med mellem 27 og 33 kilometers afstand fra hinanden. Til sidst overtog Nabatæerne selv handlen, og der opstod driftige byer med markeder og haver.
I dag kan man bl.a. i Mamshit (Memphis) og Avdad se huse med indlagt vand og stalde til opdræt af arabiske heste.
Økumenisk dåbsanretning
I begge byer er der hele to kirker, den ene lidt finere end den anden. Det ses blandt andet på kvaliteten af mosaikgulvene.
Alle kirker er bygget efter synagogemønster med søjlegange, en stor mødesal og siddepladser langs væggene. Kirkerne stammer fra 600-tallet, og da den kristne byzantinske periode strækker sig fra omkring 400 til begyndelsen af 700-tallet, er kirkerne her naturligt nok bygget langt senere end de første kirker på de hellige steder i Jerusalem.
LÆS OGSÅ:Jerusalem - byen hvor religioner mødes
Men arkitektur og indretning viser, hvordan kirkelivet udfoldede sig blandt de tidlige kristne. I både Mamshit og Avdat finder vi en dåbsanretning, der må siges at være særdeles økumenisk. Her en korsformet dåbsgrav og ved siden af en lille rund døbefont, begge dele udhugget i sten.
Anretningen viser, hvordan de tidlige kristne døbte hele familier, de voksne i dåbsgraven og småbørnene i døbefonten.
LÆS OGSÅ:Ti spørgsmål om dåben
En øjenåbner
Og netop det syn var en øjenåbner. For så er dåbsform ikke et 'enten-eller'.
Det er et 'både-og' i den forstand, at det er indholdet i symbolhandlingen, der gælder, og ikke personens placering i en bestemt vandmængde.
Svend Løbner er præst, journalist og panelist ved kristendom.dk.