- De Døves Kirke rummer andre religioner

Døvepræst i Døves Kirke på Frederiksberg Marie-Louise Winther forsøger i sit arbejde at bygge bro mellem en hørehæmmet minoritetsgruppe og hørende majoritetsgruppe Foto: Foto:Privatfoto

Det er tankevækkende, at en minoritetsgruppe godt kan sætte sig ud over religiøse og nationale barrierer og finde et religiøst fællesskab, siger døvepræst Marie-Louise Winther

I interviewserien "Mit præsteliv" fortæller døvepræst i De Døves Kirke på Frederiksberg Marie-Louise Winther om opgaver i hverdagen, glæder og udfordringer ved arbejdet og om, hvordan kirken møder folk af en anden religion.

Hvorfor læste du teologi?
- Jeg var faktisk både interesseret i journalistik og teologi, men det blev teologi, jeg valgte, fordi jeg fandt det ufattelig interessant på grund af den alsidighed, faget indeholder. Jeg holdt meget af alt fra filosofiske spørgsmål til kirkehistoriske optegnelser. Jeg følte, at religion var interessant og næsten også lidt farlig at komme ind på, men nødvendig at diskutere.

Hvorfor blev du døvepræst?
- Da jeg så opslaget som døvepræst i De Døves Kirke, cyklede jeg straks derhen efter at have lært mig selv få tegn. Jeg fik talt med kirken om, hvad jobbet ville indebære. For eksempel var en af betingelserne for at få jobbet, at jeg skulle et år på skolebænken for at lære tegnesprog og bestå eksamenerne på lige fod med tolkestuderende. Det gennemførte jeg, og det var stort for mig den dag jeg blev indsat i kirken. Det er den bedste arbejdsplads, jeg nogensinde har haft.

Hvordan adskiller din funktion som døvepræst sig fra arbejdet som almindelig præst i folkekirken?
- Som døvepræst arbejder jeg i et tegnesprogsmiljø, og det vil sige, at hvad det menneskelige og basale angår, så adskiller det sig ikke fra en almindelig præst i folkekirken, men det indbefatter det at skulle håndtere det tosprogede og tokulturelle og det at bygge broer mellem en minoritetsgruppe og majoritetsgruppe.

- Forskellen ligger også i det geografisk i den forstand, at jeg sammen med min kollega dækker området Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Vi har en døvekirke på Frederiksberg, som er den eneste i hele Danmark, men ellers låner vi kirker forskellige steder øst for Storbælt og har rigtigt mange husbesøg. Jeg vil tro, at 60% af mit arbejde er sjælesorg.

Hvad er den største udfordring i dit arbejde?
- Den største udfordring ved arbejdet er kommunikation, fordi det kræver en del at kunne gebærde sig på et andet sprog end ens modersmål. Og det visuelle sprog er meget anderledes end det mundtlige sprog. Det har krævet en del at springe ud i sjælesorg og gudstjenester på et sprog, der ikke er mit, men på et sprog, jeg måtte lære fra bunden.

Hvad er det bedste, du har oplevet som præst?
- Det er, at man som præst møder mange vidunderlige og dejlige mennesker, hvor jeg pludselig får lov til at blive en del af deres liv. Og som døvepræst er det utrolig spændende at være i et miljø, hvor man tænker anderledes om tingene. Døve er jo en minoritet og det er sundt for mig at få andre perspektiver og indgangsvinkler til livet.

Hvad betyder troen for dig?
- Troen sidder i mit blod. Jeg kan ikke forestille mig min hverdag uden tro, men jeg vil ikke kunne aflægge en definition af troen. Hvis nogle spørger mig, om jeg er meget troende, vil jeg gerne vide, hvilken målestok, vi er ude i. Hvis jeg kalder det til husbehov, så er der nok nogen, der synes det er underligt, når jeg er præst i folkekirken. Men kort sagt, så er troen basal i mit liv.

Hvordan mener du, folkekirken skal tackle mødet med andre religioner?
- I De Døves Kirke kommer folk fra forskellige religioner. Det er ikke et problem at være både kristne, jøder og muslimer til en for eksempel skærtorsdagsgudstjeneste, hvor der efterfølgende er tradition for fællesspisning. De Døves Kirke har et fællesskab, der ikke er defineret ud fra en religiøs betegnelse først, men ud fra det menneske, der opsøger fællesskabet, det vil sige tegnsprogsbrugere. De Døves Kirke er både et kulturcenter og en kirke, så jeg tør vove den påstand, at Døves Kirke, ikke tackler, men rummer andre religioner og forskellige mennesker.

- I forhold til resten af folkekirken, synes jeg, at det er tankevækkende, at en minoritetsgruppe godt kan sætte sig ud over religiøse og nationale barrierer og finde et fællesskab, hvor kristendom eller kristen religiøsitet er lige så brugbar som andre religioner.

Har du et forbillede, der inspirerer dig?
- Jeg har mange forbilleder, fordi jeg synes verden er smukt med dens alsidighed. Det hører med til min identitet at have forbilleder og få inspiration. Jeg synes, der er noget professionelt ved at have forbilleder, fordi man gerne vil blive bedre til det, man gør.

- Mine forbilleder er min familie, min mentor, samt en lang række af teologer og forfattere som for eksempel Luther, Grundtvig, Løgstrup og Johannes Møllehave, som jeg har læst på min uddannelse. Det kan også være gode citater, jeg støder på gennem TV og avisen eller blot den lille person jeg nu møder, der brænder sig ind i min hukommelse, fordi vedkommende gør en forskel og er, som vedkommende nu er.