- Troen giver mig mod til livet

For flygtninge- og indvandrerpræst Jesper Hougaard Larsen giver troen rygstykke til at klare de mange udfordringer han på godt og ondt står over for som præst. Læs første artikel i serien "Mit præsteliv"

Som den første i kristendom.dks nye interviewserie Mit præsteliv fortæller flygtninge- og indvandrerpræst i Odense Jesper Hougaard Larsen om sit arbejde, om de udfordringer og glæder han oplever i sin hverdag og om, hvad troen betyder for ham.

Hvorfor læste du teologi? 
- Jeg tror, jeg ligner de fleste teologistuderende ved, at man i hvert fald ikke skulle være præst. For mig handlede det i stedet om at komme til en klarhed over livet, døden og kærligheden ved at få lov at arbejde med filosofi, teologi, historie og sprog. Det med at blive præst opstod først sent i studiet, siger Jesper Hougaard Larsen. 

Hvorfor blev du flygtninge - og indvandrerpræst?
- Mine første job var faktisk også som funktionspræst blandt andet som præst i den danske menighed i Los Angeles, og det har præget mig rigtig meget. Jeg oplever, at det er utrolig godt at gå i dybden med et område. Hvor man som sognepræst skal være god til mange ting, så synes jeg, at det er meget velgørende som flygtninge - og indvandrerpræst at kunne gå i dybden med ét felt, så jeg ikke skal være lige god til alt. Jeg tror ikke på, at præster kan være lige gode til alt, fortæller Jesper Hougaard Larsen. 

Hvordan adskiller din hverdag som flygtninge og-indvandrerpræst sig fra en almindelig præst i folkekirken? 
- Der hvor den især adskiller sig er, at den menighed, man har som almindelig sognepræst, er begrænset af et sogn, hvor jeg som flygtninge -og indvandrerpræst har svært ved at vide, hvor menigheden er, og hvem der er menigheden. Nogen kender jeg, og andre kender jeg ikke, og man kan jo ikke se på flygtninge og indvandrere om vedkommende er kristen eller muslim eller om vedkommende er katolik, baptist eller lutheraner. Derfor må jeg være langt mere opsøgende for at finde ud af, hvor folk er henne. Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på, at folk kommer, siger Jesper Hougaard Larsen. 

Hvad er den største udfordring i dit arbejde?
- Som flygtninge- og indvandrerpræst står jeg i et kultur- og religionsmøde og en af de største udfordringer for mig er at være en del af det, jeg vil kalde et brobygningsprojekt. Det handler om, at nye danskere og gamle danskere skal kunne leve sammen og dermed skabe forståelse for at være menneske med forskellige kulturelle, etniske og religiøse baggrunde.

- Jeg synes også, at det er en meget stor udfordring at være med til at skabe et gudstjenesterum, der skal dække over folk med meget forskellige kristne baggrunde. Der kan være folk fra en ortodoks baggrund, folk fra mere karismatiske, afrikanske menigheder over til almindelige dødelige lutheranere som mig selv. Det er en udfordring, hvordan man får det liturgisk til at hænge sammen, forklarer Jesper Hougaard Larsen og giver eksempler på, hvordan han opbygger gudstjenesten:

- Jeg tager udgangspunkt i en dansk folkekirkehøjmesse, men jeg mener altid, at en gudstjeneste skal afspejle de mennesker og den sammenhæng man er i. For eksempel betyder lystænding efter altergang utrolig meget vores menighed, fordi rigtig mange har sår i sjælen efter at have mistet pårørende og deres hjemland. Derudover går børnene i en procession op til alteret med bibler på alverdens sprog for at vise, at vi, på trods af kulturelle og sproglige forskelle, er fælles om Bibelen. Ofte beder jeg også en fra menigheden om at læse evangeliet højt på deres modersmål.

Hvad er det bedste, du har oplevet som præst? 
- Jeg vil sige, at det gode ved at være flygtninge- og indvandrerpræst er, at man får lov til at komme ind menneskers liv, og at de faktisk åbner deres hjerter for mig. På den måde håber og tror jeg, at jeg kan være med til at skabe nærvær i det liv, som vi skal leve sammen i og udenfor kirken, siger Jesper Hougaard Larsen.

Hvad er det sværeste, du har været ude for som præst? 
- Jeg synes altid, det er svært, når man som præst, står sammen med et menneske, der står med et fuldstændig blødende hjerte og står midt i det mest urimelige, man kan forestille sig. For eksempel når forældre står med deres døde barn, og hverken de eller jeg kan se nogen som helst mening. Der skal jeg huske at sige til mig selv, at det ikke er mig, men dem der har mistet. Som præst er det svært, men midt i alt det svære synes jeg også, det er meningsfyldt bare at være tilstede, funderer Jesper Hougaard Larsen.

Hvad betyder troen for dig? 
- Et meget firkantet svar er mod til livet, som jeg har læst om hos Paul Tillich for mange år siden. Det vil sige, at hvis kristendommen ikke får kød og blod og troen ikke er noget, som giver mig og mine medmennesker rygstøtte til at få mod til at leve livet på godt og ondt så mangler der noget, siger Jesper Hougaard Larsen.

Har du et forbillede, der inspirerer dig?
- Jesus er en jeg hverken kan eller vil komme udenom. Jesus fastholder insisterende på, at han er nærværende i verden. Når han siger, at han er med os alle dage indtil verdens ende, så er det for mig et udtryk for et guddommeligt nærvær. Så det er klart han er et forbillede, men også en mand som ærkebiskop Desmund Tutu synes jeg er et fabelagtigt forbillede, fordi han insisterede på anstændighed og taler både til de undertrykte og til undertrykkerne.

- Jeg har også en del forbilleder, der ikke er præster. Det kan for eksempel være musikere som Bob Dylan, Steffen Brandt og C.V. Jørgensen, som er folk jeg hele tiden vender tilbage til, fordi de går i livtag med tilværelsen og forsøger at finde svar på menneskelivets gåder. Så mange af de her rockprofeter, som jeg vil kalde dem, betyder rigtig for mig, slutter Jesper Hougaard Larsen.