"Det er blevet min livsvej at følge Jesus Kristus"
"Pludselig åbnede dogmatikken og Bibelen sig for mig. Jeg havde fået en tro, en nøgle at læse og forstå med. Opstandelsen blev et lys, en lygte for min fod," skriver sognepræst Line Hage
Jeg fik en tro, en nøgle at læse og forstå med. Opstandelsen blev et lys, en lygte for min fod, skriver sognepræst Line Hage
Hvad skal jeg tro?
Engang fandt jeg mig selv på mit lille værelse i en ensom kegle af dårligt lys, mens jeg tavst og indædt baksede med noget snørklet dogmatik. Vintereksamen truede i den nærmeste fremtid, og der sad jeg med grus i øjnene, øm i skuldrene og fuldstændig tappet for energi.
Til sidst måtte jeg kaste bøgerne fra mig, hen i hjørnet og ude af syne. I frustration sagde jeg højt og lige ud i luften: "Hvad er det du vil have mig til at tro?" Og svaret gav, for første gang i min studietid, sig selv: Jesus døde på et kors, og opstod lyslevende igen.
"Okay," tænkte jeg, nu mere oplivet, og sprang ud i det: "Jeg antager den tro. Du døde og opstod."
Og pludselig åbnede dogmatikken og Bibelen sig for mig. Jeg havde fået en tro, en nøgle at læse og forstå med. Opstandelsen blev et lys, en lygte for min fod.
Jeg mødte min åndelige vejleder
De første år af teologistudiet var det ellers gået fint for mig med at skille det religiøse fra det akademiske. Problemerne begyndte, da jeg havde læst mig igennem rigtig mange forskellige teologers udlægninger af Bibelen og troen, for jeg begyndte at ane, at der var et eller andet, som gik hen over hovedet på mig. De skrev alle sammen ud fra en fælles forudsætning, som jeg ikke kendte.
Og det var så på dette tidspunkt, at jeg mødte min åndelige vejleder Jesus Kristus. Det ændrede ikke min livsførelse udadtil, men det forandrede min personlige oplevelse af livet og meningen med det.
Jesus taler ikke direkte til mig, så jeg for eksempel hører hans stemme eller på anden måde mærker hans nærvær. Han taler til mig gennem Skriften.
For mig er han Ordet. Ordet, der blev født som et menneske, for bedre at kunne tale helt tydeligt til os på vores eget sprog om alt det, vi ikke kan fatte uden hans hjælp.
Jeg blev opdraget til at undgå religion
Faktisk var jeg var en religiøs analfabet og helt trosblank. Så jeg havde virkelig brug for hjælp.
I barndommen blev jeg tidligt sendt ud i sne og slud for at dele løbesedler rundt for Kommunistisk Arbejderparti, Socialistisk Arbejderparti og Venstresocialisterne. Jeg blev strengt opdraget til politisk bevidsthed og revolution, og jeg var selvfølgelig ikke døbt. Det var forbudt hjemme hos os at bede om mælken eller sukkerskålen for det var jo ikke et bønnemøde vi var til, som min mor sagde.
Religion var opium for folket, og den skulle bekæmpes som alle andre oppustede autoriteter i klassesamfundet.
Troen ændrede alt
Jeg havde i lang tid et litterært og distanceret forhold til opstandelsen. Og det var noget af en omvæltning og øjenåbner, da jeg begyndte at tro på den. Troen på, at Jesus er stærkere end døden, gør alt hvad han ellers gjorde og sagde meget mere interessant.
Ja, det er blevet livsnødvendigt for mig at læse og høre og tænke over evangeliet og så tager jeg ham på ordet.
Når han siger "Frygt ikke," så lader jeg det synke helt derind, hvor det fjerner angsten. Når han siger "Vær ikke bekymret," så får det lov til at virke i mig, til bekymringen er væk.
Han er stærkere end døden, så kan han også slå angst og bekymring af banen. Ordet skal have krop for at leve videre, leve evigt, og det må gerne bruge mig. Jeg lader Ordet virke og vokse i mig, så godt jeg nu kan, og det giver dyb mening.
Jesus taler og opfører sig grænseløst, men ikke grænseoverskridende, for han anerkender ingen grænser. Han er på samme måde amoralsk, men ikke umoralsk, for moral er blot menneskelige grænser, som ændrer sig med tiden. Men det gør Jesus derimod ikke.
Det inspirerer mig i alle livets situationer at have sådan en som ham til herre. Det er blevet min livsvej at følge ham ved at vælge ham igen og igen, for det er ikke gjort en gang for alle. Hvert øjeblik må jeg beslutte mig for ham og så tage de konsekvenser og det liv der følger med det valg.
Line Louise Hage er sognepræst