"Moder Teresa var en barmhjertig troskæmpe"

Moder Teresas barmhjertige blik for verdens svageste og for individets gudgivne værdi er en vedvarende reminder for mig, skriver frimenighedspræst Anne Mie Skak Johanson

Alt det som omgiver os, påvirker os. Skulle jeg kortlægge, hvem der har haft indflydelse på mit liv og min trospraksis, ville det blive til en meget lang række af navne på enkeltpersoner, men også en liste over fællesskaber og oplevelser, som har påvirket og haft indflydelse.

Gud har det fulde overblik
Derfor kan det godt virke lidt småt at skulle nævne bestemte personer, som inspirationskilder. For uanset hvilke personer der vælges, er deres indflydelse altid sammenfaldende med omstændigheder og eventuelle andre personer, som i et stort mix har haft indflydelse på trosvandringen.

Som mennesker påvirkes og dannes vi hele tiden og må konstatere, at Gud er den, der i sidste ende har det fulde overblik og dermed den overordnede formende indflydelse.

Her vil jeg alligevel nævne to mennesker, som har haft betydning for den måde jeg ønsker at færdes på. En hverdagshelt og en anerkendt helgen.

Søndagsskolelederen fik en stor indflydelse på min trosvandring
Som barn af de glade tressere voksede jeg op, mens der stadig var meget gang i søndagsskolerne. På landet gik alle børn i søndagsskole. I Farsø kunne man samle 80-100 børn hver søndag, og det var fantastisk at være med.

Der var alt det, som hørte til i en søndagsskole; børnesange, offergang (hvor vi alle afleverede vores én-krone), bibelhistorie med tilhørende tegning, som vi kunne farvelægge.

Men det helt særlige ved vores søndagsskole var, at der midt i det hele kunne blive dømt Gøg og Gokke. Vores søndagsskoleleder Evald Torp hev smalfilmsapparatet frem og viste hele flokken alle de sjoveste Gøg og Gokke - film.

Det var vidunderligt at få lov til at grine igennem, og det bedste var, at Evald grinede med. Evald var en bredskuldret mand, der tog sin tro alvorlig, og var respekteret for sine synspunkter.

Alene det faktum, at han var søndagsskoleleder, syntes jeg var fantastisk, men at han også gav plads til sjov og ballade og selv deltog i morskaben, satte ham i særklasse.

Evald Torp lærte mig, at selvom det vi har gang i er seriøst, skal der også være tid til et smil, og det må gerne være sjovt fra en helt anden kant end kirkens egne rækker.

Troens alvor og storhed mindskes ikke ved et element af morskab. For mig har det betydet, at smil og latter er mere end velkomment. Der skal være plads til det sjove og legen, både når jeg færdes i kirken og i livet generelt.

Hvad er et møde uden sjove fortællinger, eller en samling uden festlige indslag, og hvem laver kirke uden et element af humoristiske aktiviteter. Ikke jeg! For livet er dejligt, og smil afvæbner og fremmer oftest det gode.

Moder Teresa er god at spejle sig i
Måske er det fortærsket og mange, mange har sagt det før mig. Men jeg må bare indrømme, at Moder Teresa ikke bare er en helgen i den katolske kirke, men også en stor inspirationskilde. Også for mig.

Hendes barmhjertige blik for verdens svageste og hendes fastholdelse af individets gudgivne værdi uanset jordisk status, er en vedvarende reminder for mig.

Det betyder, at jeg ikke kan afvise folk, som kommer til min dør, uanset om det er venner eller sælgere eller en fra Jehovas Vidner. Det betyder også, at de udsagn og henvendelser jeg modtager, ikke skal listes efter vigtigheden af afsender, men vigtigheden i indhold, og at jeg for alt i verden meget gerne vil undgå personsanseelse.

Men Moder Teresa var ikke en blødsøden omsorgsperson, men en stærk og målrettet kvinde. Hun så ikke bare de svage, fattige og dødende, men hun kæmpede for retten til godhed og retfærdighed for disse mennesker.

Hun gav sit bedste for at se dette ske. Hun henvendte sig til lav og høj for at fremme den vision, som Gud havde lagt i hendes hjerte og holdt udholdende målet for øje.

At kunne være en stærk leder og en barmhjertig hjælper, en udholdende troskæmpe og en handlende aktivist i en god balance er en kæmpe udfordring. Moder Teresa er et godt spejl at spejle sig i. For livet er værdifuldt, og retfærdighed altid værd at kæmpe for.

Anne-Mie Skak Johansen er præst i Odder Frimenighed og tidligere landsleder i Dansk Oase