"Watchman Nee lærte mig at leve et normalt kristenliv"

Jeg har fundet megen inspiration hos Watchman Nee, der er en af kirkefædrene bag den kinesiske husmenighedsbevægelse, skriver præst og journalist Svend Løbner

Mit hjem er min borg, lyder et mundheld. Jeg vil omforme det til: Mit hjem er min kirke. For det er jeg vokset op med i mit andet hjemland Tanzania. Mine forældre var missionærer og lod deres kristne praksis gennemsyre hjemmet.

Hjemmet blev en lille kirke
Mange hyggeaftener bestod i, at vi alle tog musikinstrumenterne frem og spillede og sang. Vi børn stillede ofte en masse spørgsmål om Bibelen, og mor og far havde altid god tid til at svare. Familiesammenholdet blev bestemt ikke mindre af, at vi befandt os i udlandet. Og fordi jeg var på kostskole meget af tiden, hyggede vi os meget, når vi endelig var sammen.

Hjemmet blev en lille kirke, og det er baggrunden for, at små grupper, huskirker eller hjemmekirker, altid har interesseret mig helt fra jeg som ung i 1977 fik ansvar for en gruppe i Faaborg under Pinsekirken i Svendborg.

Efter et bibelskoleophold i USA fik jeg sammen med min kone Jette ansvar for kirkens ungdomsarbejde i 1981. Da vi blev præstepar i Pinsekirken i Esbjerg i 1983 var det naturligt at inddele kirken i de såkaldte "cellegrupper."

Og siden, da jeg for første gang blev fødselshjælper for en ny frikirke i Rødding i 1991, lærte jeg en masse om, hvordan små grupper kan gennemsyre lokalsamfundet.

Det fik jeg og Jette rigelig lejlighed til at praktisere, da vi flyttede til Vejen i 1994. Her startede vi en frikirke fra bunden af.

Det begyndte med, at vi åbnede vores hjem. I dag består Kristuskirken i Vejen af tre såkaldte huskirker. Vi mødes i hjemmene hver uge og samles en gang om måneden til fællesgudstjeneste. Og det nære fællesskab befordrer en meget jordnær trospraksis. Vi deltager ikke kun med sang og en skilling i kollektbøssen. Alle kan bede, alle kan supplere prædikenen med spørgsmål eller kommentarer. Og alle oplever sig "set" ved måltid og nadver.

Menigheden skal være stedlig
Jeg er taknemmelig for mine inspirationskilder. Først og fremmest mine forældre. Men også mine bedsteforældre. Min farfar samlede mennesker i sit hjem under Indre Mission i Sdr. Hygum i Sønderjylland. Og min mormor og morfar havde i mange år en tværkirkelig huskirke i Middelfart på Fyn.

Men jeg har også andre forbilleder. Først og fremmest den kinesiske teolog Watchman Nee, der regnes som en af "kirkefædrene" bag den kinesiske husmenighedsbevægelse.

Han pointerede for det første "det normale kristenliv," det vil sige, at det inderlige gudsforhold, som prægede de første kristne i Bibelen, er det normale mønster for enhver kristen discipel i dag.

For det andet pointerede han "det normale kristne menighedsliv," det vil sige, at det uformelle menighedsliv, som kendetegnede de første kristne menigheder, bør være mønsteret for levende menigheder i dag.

Han pointerede at menigheden er "stedlig," det vil sige, at den tilhører det sted, hvor den befinder sig, præges af dette sted og kommunikerer til mennesker på dette sted.

Hvis organisationen bliver andet end stedlig, for eksempel regional, så ophører den med at være menighed. Hvis den har andet at gå op i end at være Kristi forlængede arm på det sted, hvor den er sat, så er det ikke en menighed, men en sekt, skriver han. Tankevækkende!

Bugnende middagsbord og filosofiske samtaler
En anden inspirationskilde er Francis Schaeffer, der startede som presbyteriansk præst i USA, men udviklede sig mere og mere som kristen filosof.

Han flyttede til Europa, hvor han hjalp rodløse unge med at finde et filosofisk og åndeligt ståsted gennem bofællesskabet L'Abri i Schweiz. Det startede med, at han og hustruen Edith i 1954 gav husly til unge på loftet i deres eget hjem.

Det udviklede sig til et helt kompleks af hytter fordelt over et stort bjergområde. De annoncerede aldrig om deres mission og bad aldrig om penge til at drive arbejdet, men de unge og pengene kom af sig selv fra hele verden.

Nyankomne blev budt velkommen af fru Ediths bugnende middagsbord, hvor Francis samtalede med dem om deres filosofiske problemer. Der var ingen dumme spørgsmål, og alle fik lov til at komme til orde.

Når Schaeffer havde dannet sig et billede af de unges problem, gav han sig til at undervise. Og tesen var altid, at det er yderst fornuftigt at tro på Gud, og at Bibelen giver et særdeles troværdigt billede af virkeligheden.

Husmenigheder er et modsvar til borgerlig livsstil
En tredje inspirationskilde er den norske retræteleder Edin Løvås. Hans bøger "Husmenigheten, et levende omvendelsemiljø" og "Kjærlighetsmåltidet" var forud for sin tid og fik derfor ikke den modtagelse, de fortjente.

Løvås opfordrede alle kirker til at starte husmenigheder. For ham er den etablerede forsamlingsstruktur et udtryk for en materialistisk og borgerlig livsstil:

"Bryd med den borgerlige livsstil, en livsstil, hvor man trækker sig tilbage til sit hus eller lejlighed, omgiver sig med dejlige ting og har til formål at have det godt. Møbler er kommet i stedet for mennesker. God mad og drikke erstatter venskaber. Snak om motorer og biler fortrænger fortrolige, åndelige samtaler."

Familien er en kirke
En fjerde inspirationskilde er den tyske kirkevækstforsker Wolfgang Simson, som pointerer, at vort kirkesyn afhænger af vort gudsbillede:

"Hvis du har en general i himlen, har du en hær på jorden. Har du en rektor i himlen, har du et fakultet på jorden. Har du en direktør i himlen, har du en virksomhed på jorden. Men har du en far i himlen, har du en familie på jorden.
Familien, hjemmet, er kirke for mig. Så ved jeg godt at kirke kan tage alle mulige andre former. Men ligesom hjemmet er samfundets byggesten, er det også fundamentet for kirken."

Var det ikke Jesus, som sagde: Hvor to eller tre er samlet i mit navn, der er jeg midt iblandt dem.

Svend Løbner er præst og journalist og leder af Kirkeligt Medieakademi

Kilder:
Watchman Nee: Det normale kristne menighedsliv (Evangelit)
Christopher Caterwood: Five evangelical leaders (Harold Shaw Publishers, 1985)
Edin Løvås: Husmenigheten et levende omvendelsemiljø / Kjærlighetsmåltidet (Hermon Forlag, 1984).
Wolfgang Simson: Houses that change the world (Authentic Media, 2001)
Jette Vibeke Madsen og Svend Løbner Madsen: Kirken kommer hjem huskirker før og nu (cBooks, 2008).
www.huskirke.dk