Med troen i kufferten

Nana Hauge: Ær Gud ved at tjene din næste i ferien

Vores næste har vi altid hos os. Han er lige ved siden af os som vores ægtefælle, vores barn, vores gamle moster, vores nabo, fortæller sognepræst Nana Hauge. Foto: Iben Gad

At holde ferie fritager dig ikke fra at tjene næsten. Du må heller ikke glemme de forfulgte kristne i ferien. De har ikke ferie fra deres trængsler, mener præst Nana Hauge. Hun skal tilbringe årets sommerferie hjemme i præstegården og i Skåne

Hvem er du?
Jeg er sognepræst i to små landsogne på Nordfyn. Før det var jeg blandt andet valgmenighedspræst for to grundtvigske valgmenigheder på Vestsjælland.

Jeg er født og opvokset i Århus og er også kandidat fra Århus Universitet. Sammen med to kollegaer er jeg desuden redaktør af nettidsskriftet Nyt Babel.

Hvis jeg skal placere mig indenfor det kirkelige spektrum, må det være som gammel- eller kirkelig grundtvigianer. Det vil sige, at jeg deler Grundtvigs kirkelige anskuelse: At den ugentlige gudstjeneste er det bærende i kirkens liv, for det er netop i udlægningen af Bibelen i menighedssammenhæng, at kristendommen lever og bliver til.

Hvad skal du lave i din sommerferie?
Jeg skal ikke lave noget særligt i sommerferien udover at bade, læse og være sammen med min mand og to børn. Vi skal være hjemme i præstegården noget af tiden, og måske er vi heldige, at der kommer gæster forbi. Resten af tiden skal vi være i Skåne.

Hvor meget fylder din kristne tro i kufferten, når du rejser på sommerferie?
Nu rejser jeg ikke så meget, men hvis jeg gør, fylder min tro det samme, som den ellers gør.

Jeg går i kirke og læser i Bibelen og i andet teologisk litteratur. Lige nu er jeg ved at læse en kommentar til Første Mosebog. Den regner jeg med at blive færdig med inden ferien, så jeg skal finde et andet værk, jeg skal læse i ferien.

Jeg skal sikkert også læse noget om Laura Ingalls Wilder, som er min yndlingsforfatter, og som jeg jævnligt holder foredrag om. Det kan også være, at jeg skal læse noget samtidskritisk og så også en almindelig roman, som jeg selv har valgt.

I løbet af året leder jeg en litteraturkreds, hvor vi mødes hver måned, så jeg læser mange romaner, jeg ikke selv har valgt. Når det så er slut, er det så dejligt at komme i gang med sin ”egen” bog. Lige nu læser jeg Fluernes Herre og før det Hunger Games. Jeg skal nok læse Hunger Games 2 i ferien.

Hvad er dine tre bedste ideer til, hvordan andre kan tage Gud med på deres ferie?
Vi bør have Gud med os på den måde, at vi forsøger at gøre gavn, som Han det vil på allerbedste måde, som Grundtvig skriver i en salme.

Vi må aldrig glemme, at vores gudstjeneste – udover den om søndagen – består i vores tjeneste for næsten. Det er en opgave, vi aldrig slipper for, og den er lige så påtrængende i ferien som ellers. For vores næste har vi jo altid hos os. Han er ikke en, vi skal ud og spejde efter, men han er lige ved siden af os som vores ægtefælle, vores barn, vores gamle moster, vores nabo.

Alle sammen kan de være besværlige størrelser, og man drømmer måske nogle gange om at slippe for dem, og derfor reklamerer hoteller og andet for Getaways, hvor man kan være uforpligtet nogle dage – sammen med veninderne væk fra hverdagen, hensunken i en hvid morgenkåbe på et spahotel, hvor man kan pleje sig selv og få massage.

Det kan også være fint nok, men det har ikke noget med at tjene Gud at gøre. Så tag dig af dem, der behøver dig og ikke kan klare sig uden dig – også i din ferie - sådan gør du Gud ære.

For at leve sådan, som jeg lige har beskrevet, er det nødvendigt (udover at gå i kirke) at læse i Bibelen og at bede. Så gør det. Læs en lille smule hver dag – gerne sammen med dine børn. Eller fortæl frit fra Bibelen, hvis du kan, og husk aftenbønnen.

Glem heller ikke de forfulgte kristne, selvom du holder ferie. De har ikke ferie fra deres trængsler. Bed for dem og giv et bidrag til for eksempel organisationerne Open Doors og Bibelselskabet. Orienter dig om situationen, og tal med dem, du møder om det. Sådan gør du Gud ære.