Turen går til Helvede

Synd, Satan og Helvede er alle begreber, der hører kristendommen til. Det er samtidig også del af årets tema i Dystopia Haunted House i Vejle, der bruger Dantes "Inferno" som ramme til at skræmme sine gæster. Men hvorfor kan elementer fra kristendommen være så skræmmende?

Der er stille på den lille markvej, der ligger akkurat langt nok væk fra Vejle til, at byens lyde ikke trænger igennem. Mørkedalsvej. Et rammende navn lige nu på en oktober aften efter klokken 19, hvor gadelygter er sparet væk eller måske snarere bevidst er blevet undladt.

I det tætte mørke viser sig et bøgetræ længere nede ad vejen, der lyser rødt, som om det reflekterer et lys fra en døråbning. Stilheden har ubemærket forvandlet sig til lyden af en dyb bas, og et skingert skrig understreger situationens virkelighed. Vi står ved døråbningen til Helvede.

Det er rigtigt nok. Helvede ligger lige nu i en gammel fiskefabrik uden for Vejle, men går også under navnet Dystopia Haunted House, som er et interaktivt teaterprojekt arrangeret af horrorvirksomheden Dystopia Entertainment.

Alene navnet indikerer, at de ikke opviser en musicale som Jesus Christ Superstar. I år bruges kristendommen dog som del af temaet, men fra et lidt andet og mere skræmmende perspektiv.

I år bygger temaet på det berømte episke digt ”Inferno” skrevet af Dante Alighieri, som en del af ”Den guddommelige komedie”, hvor Dante drager igennem de tre dødsriger: Helvede, Skærsilden og Paradiset for endelig at nå op til Gud. "Inferno" handler om Helvede, og Dante skal igennem ni niveauer, som indeholder forskellige typer af syndere, der i evighed bliver straffet for deres synder alt efter, hvad de har gjort.

De genkendelige synder

”Du skal vælge en synd.” En kutteklædt person kommer bagfra og hvisker ind i ørerne på en pige, der sidder ved et cafébord i et rum, hvor kontrasten mellem skrig og hyggesnak giver lokalet en anelse absurd stemning.

Alle sidder i grupper af fem. Noget der ligner et menukort viser en oversigt over de syv dødssynder: Dovenskab, misundelse, utugt, griskhed, hovmod, vrede og fråseri. Man skal hver vælge én. Gruppen knæler på noget, der minder om puderne ved altertavlen i kirken, og i stedet for brød og vin får de stemplet en dødssynd i panden. Nu starter rejsen ind i Helvede.

”Alle mennesker kan genkende elementer af alle dødssynderne. Når vi får dem til at tænke over, hvilken synd de vil vælge, giver det en slags dynamik i gruppen,” fortæller Jonas Vázquez Bøgh, som var med til at starte Dystopia Haunted House i 2014 og som i dag går under titlen ”arcitect of fear” - eller på dansk: Frygtsarkitekt.

Temaet i Dystopia Haunted House er nemlig bevidst tiltænkt gæsternes indlevelse. Jo bedre gæsterne lever sig ind i universet, des mere skræmmende bliver oplevelsen for dem.

Laura Krogsgaard Schrøder er skuespiller i Dystopia Haunted House. Hun oplever også, at publikum kan identificere sig med temaet om de syv dødssynder.

”Selv hvis folk ikke er troende, kender de alligevel til konceptet om Helvede og Djævelen og det at være en synder,” fortæller hun.

Tove Bjørn Jensen er sognepræst i Nørremarkskirken i Vejle og frivillig skuespiller i Dystopia Haunted House. Hun oplever ikke, at gæsterne oplever en reel frygt for deres frelse, når de møder hende som skuespiller.

"Her tager folk det som en leg. Folk kunne sagtens blive forlegne over at skulle nævne deres synder, hvis jeg spurgte dem som præst, men her er det jo en del af spillet," forklarer Tove Bjørn Jensen.

Gamle og nye skræmmebilleder

I midten af en sofa sidder en pige og ser TV. Der er fem skærme på væggen og de viser billeder af naturkatastrofer, forurening og overforbrug. Pigen vender ikke hovedet, selvom gruppen kommer helt tæt på.

Den indre spændingskurve stiger langsomt. Hvornår bevæger hun sig? Forløsningen kommer endelig, da hun pludseligt vender sit hærgede ansigt og ånder en i hovedet med noget, der minder om hvidløgsånde. Vi er kommet ind i rummet for dovenskab.

De syv dødssynder blev formuleret af den katolske teolog Thomas Aquinas og blev dengang defineret som bevidst synd, der strider imod kærligheden, og derfor vender folk væk fra Gud og mod Helvede.

Men hvorfor er det lige synd, Dystopia vælger som årets tema for deres Haunted House? Hvorfor er det noget, der skræmmer selv de mennesker, der ikke ville kalde sig selv for religiøse?

Tove Bjørn Jensen mener, at det er et levn fra kirkens verdenssyn, at synden virker skræmmende på os i dag.

”Kirken har brugt Djævelen og Helvede i generationer til at skræmme folk til at opføre sig ordenligt. Det er kirken, der har fundet på, at Djævelen har horn, spidse ører og hale. Der står ingen steder i Bibelen, hvordan Djævelen ser ud,” fortæller hun.

Dantes "Inferno" er også skrevet mellem middelalderen og renæssancen, og kommer derfor med et forældet kristent verdenssyn.

"Værket er jo skrevet på et tidspunkt, hvor man troede, at man enten kom i Himlen eller Helvede. Hvis du var en af de heldige, der kom i Himlen, skulle du lige igennem Skærsilden og rense sjælen først. Vi prøver at tage noget af den frygt for det onde, der fandtes i den tid, og bringe det videre til folk i dag," fortæller Jonas Vázquez Bøgh.

Dystopia har nemlig gjort Dantes "Inferno" til deres eget. I stedet for ni niveauer, har de lavet syv rum, der hver identificerer en dødssynd, hvor det middelalderlige skræmmebillede af syndens konsekvenser blandes med det moderne.

For Jonas Vázquez Bøgh vil også opnå mere end at skræmme sine gæster. Han håber på, at de tager noget med sig hjem efter besøget, om det så er reflektioner om deres egen rolle i verdenssamfundet eller deres håndtering af frygt.

”Vi vil gerne have, at publikum bliver konfronteret med noget, de ellers ikke ville blive konfronteret med,” fortæller han.

Det rædselsvækkende religiøse

Jonas Vázquez Bøgh er trods årets tema dog tilbageholdende med at male fanden på væggen. For ham handler den moderne kristendom primært om næstekærlighed og tilgivelse, og han vil ikke støde folk, som rent faktisk følger den kristne tro ved at bruge alt for tydelige kristne symboler. Brug af navne som "Den Onde" i stedet for "Satan" er derfor med til at neutralisere de religiøse symboler i universet.

Men selvom man finder en teologi i de danske kirker i dag, som ikke fokuserer på at skræmme folk til at opføre sig ordentligt, kan metafysikken i religion dog i sig selv skabe frygt.

Mathias Clasen, der er forsker i horror på Aarhus Universitet, samarbejder med Dystopia som led i sin forskning om frygtrespons. Han mener ikke, at menneskers frygt for det religiøse kun har en historisk forklaring, men er noget som kognitiv religionsforskning kan hjælpe os med at forstå:

"Det viser sig at kontraintuitive væsener, som typisk konstrueres ved, at man tager noget velkendt og derefter fjerner eller tilføjer en dimension, er skræmmende. Et spøgelse er jo bare et menneske, som overskrider biologiens eller fysikkens love. Guder er jo også typiske variationer over menneskebegrebet, men med nogle små modificeringer,” forklarer han.

Oplevelsen af at noget virker mærkeligt bekendt findes også beskrevet i filosofien og litteraturen som ”the uncanny”: Noget som næsten er normalt, og så alligevel ikke. Selvom der ikke er spøgelser til stede i Dystopias Inferno, finder man dæmoniske væsener og ødelagte eksistenser, som i høj grad skaber en fornemmelse af ubehag.

En rejse gennem Dystopias Helvede er ikke en tur, man gennemgår uden at blive mærket. Med en let rysten på hånden og en større forståelse for egne grænser, kan man dog med lettere ben begive sig tilbage ad Mørkedalsvej mod de overraskende indbydende gadelygter.