Serie: Kirke på kanten

Night Light Café er et lys i mørket for nigerianske prostituerede

Udover natcaféen i krypten under Eliaskirken møder de frivillige i Night Light Café også de nigerianske prostituerede på gaden med varm te og andre fornødenheder. Foto: Julie Meldhede Kristensen

Night Light Café på Vesterbro i København inkarnerer det kristne budskab om at række ud til dem, der har det svært, fortæller frivilligkoordinator Karin Kjærgaard. ”Budskabet om Guds kærlighed og muligheden for at blive genoprettet som menneske, uanset hvor man er fra, og hvad man har oplevet, er yderst relevant i denne sammenhæng.”

Sitrende neonlamper, kulørte reklameskilte og gullige gadelygter er de eneste lyskilder, når dagen går på hæld, og de mørklagte gader lægges øde på Vesterbro i København, hvor stripklubber og hoteller, værtshuse og sociale væresteder ligger side om side i de tætpakkede stræder. Midt i dette virvar af kunstig belysning og lyssky etablissementer ligger Eliaskirken, der huser natcaféen Night Light Café.

Night Light Café er ikke som caféer er flest. Udover at caféen holder til i krypten under Eliaskirken, er den kun åben natten mellem onsdag og torsdag fra klokken tre til klokken seks, og så henvender den sig til en helt særlig målgruppe; nemlig nigerianske kvinder, der arbejder på gaden som prostituerede.

Én af initiativtagerne til Night Light Café hedder Karin Kjærgaard. Idéen til en særlig natcafé for nigerianske prostituerede opstod, efter Karin Kjærgaard havde været på en konference i Nigeria om menneskehandel. Omtrent på samme tid havde hun mødt en præst i Danmark, som fortalte hende om de nigerianske kvinder, der kom i kirken om søndagen, men som samtidig arbejdede på gaden som prostituerede.

For at undersøge prostitutionsmiljøet i København nærmere gik Karin Kjærgaard sammen med en række andre frivillige på gaden for at møde de prostituerede. Det blev hurtigt klart for hende og de andre frivillige, at de korte møder på gaden ikke fungerede, fordi kvinderne blev ringet op af deres alfonser, der overvågede dem, og som kunne se, at det ikke var potentielle kunder.

Fem københavnske kirker gik derfor sammen om at understøtte projektet, og i 2013 kunne Night Light Café slå dørene op til Eliaskirkens krypt, der siden har dannet ramme om natcaféen. En kølig nat i januar blev kristendom.dk inviteret med indenfor for at se, hvordan man kan agere kirke på kanten af samfundet.

Kirken har et unikt budskab at tilbyde

Umiddelbart vækker en krypt associationer til et mørkt og koldt rum med spindelvæv på væggene, men det er langtfra tilfældet i krypten under Eliaskirken. Det store, åbne rum under kirken emmer derimod af varme og hygge; her serveres lune toasts og varm te, her er mulighed for at spille brætspil og lægge neglelak.

Det er pointen, at det skal være et pusterum for kvinderne, der arbejder på gaden, og så er det ikke tilfældigt, at det foregår under kirken, forklarer Karin Kjærgaard.

”De kvinder, der kommer herind, kommer fra den del af Nigeria, som er kristent. Derfor er de vant til at komme i kirken, de er vant til at læse i Bibelen og at bede til Gud. De er fortrolige med kirken, og derfor er der en tryghed for de fleste kvinder i at komme i kirken,” siger hun.

For Karin Kjærgaard er det helt naturligt, at det er kirken, der faciliterer Night Light Café.

”Jeg forstår kirkens funktion sådan, at den skal tage fat i nogle af de mest snavsede ting i verden. Kirken må ikke have berøringsangst. Det er evangeliets kerne, at man rækker ud til andre mennesker, som har det svært og har brug for hjælp. Jeg tror på, at kvinderne kan bruge min hjælp,” siger hun og uddyber:

”Budskabet om Guds kærlighed og muligheden for at blive genoprettet som menneske, uanset hvor man er fra, og hvad man har oplevet, er et centralt budskab i kristendommen, som er yderst relevant i den her sammenhæng. De kvinder har i høj grad brug for at vende tilbage til den identitet og værdighed, som rummes i kristendommen.”

Derfor er det heller ikke atypisk, at der i løbet af natten holdes en lille andagt med bibellæsning og bøn. Denne nat er ingen undtagelse, og da der læses højt fra Salme 23 i Det Gamle Testamente, kan flere af kvinderne recitere teksten fra hukommelsen, ligesom de alle fremsiger Fadervor højt i kor. Da Fadervor er bedt færdig, bryder flere af kvinderne ud i en dybfølt, spontan bøn og sang. Budskabet er klart:

”Gud er vores Herre. Vi takker ham for alt, vi har.”

Den gudstro bevarer de blandt andet, fordi de er overbeviste om, at Gud forstår, at de er nødt til at leve, som de gør. Karin Kjærgaard fortæller om en episode, hvor hun forsøgte at indføre et nadvermåltid som en del af andagten i natcaféen – men det ville de fleste kvinder ikke tage imod.

”De ville ikke tage imod nadveren, fordi man i deres optik skal bekende sine synder, som man får tilgivelse for. Men de ved jo, at de fem minutter efter går ud og gør nøjagtigt det samme. De er meget bevidste om, at de er syndere, men de er også overbeviste om, at Gud vil tilgive dem for det, når de ikke længere er i prostitution,” siger Karin Kjærgaard.

Hjælpen er konkret her og nu

Selvom kristendommen fylder en del i Night Light Café, er det ikke noget krav, at man som frivillig er kristen, understreger Karin Kjærgaard. Tit og ofte har kvinderne ikke behov for at tale om synd og tilgivelse, men snarere et stort kram. Og selv det kan gøre en forskel for kvinderne, der alle får store kram af Karin Kjærgaard, efterhånden som de kommer ind ad døren.

Emilie Guldborg på 23 år er frivillig i Night Light Café. Til daglig læser hun sociologi på Københavns Universitet. For hende giver det mening at være frivillig i Night Light Café, fordi det er så konkret, og fordi man kan se, at det gør gavn med det samme.

”Uanset om man går på gaden med varm te, serverer en toast eller giver et kram, hjælper det her og nu. Det er i virkeligheden derfor, jeg synes, det giver mening.”

Det er noget, som 20-årige Alexander Kiszdjov kan nikke genkendende til. Da han begyndte som frivillig i Night Light Café for et halvt år siden, var han den første mandlige frivillige. Hidtil havde natcaféen kun været drevet af kvindelige frivillige, fordi de var bange for, hvordan de nigerianske kvinder ville reagere, hvis der sad en mand over for dem. I dag er der to mandlige frivillige, og der er flere interesserede.

”I begyndelsen var det afgørende for os at skabe et frirum for kvinderne. Men vi opdagede, at der var en værdi i, at kvinderne kunne se nogle ordentlige mænd, som ikke ville købe dem,” forklarer Karin Kjærgaard.

En langsigtet strategi for de nigerianske kvinder

Det er imidlertid ikke kun på den korte bane, at Karin Kjærgaard og hele holdet bag Night Light Café ønsker at hjælpe de nigerianske kvinder i prostitution. Derfor samarbejder de med 10 safehouses i Nigeria, hvor kvinderne kan vende tilbage og bo trygt og godt, mens de finder sig til rette i Nigeria. Det er de fleste af kvinderne dog ikke interesseret i.

”De er overhovedet ikke interesseret i den mulighed, fordi de gerne vil tjene penge, som de kan sende hjem til familien i Nigeria. Problemet er, at de ofte opholder sig illegalt i landet, og derfor kan vi ikke tilbyde dem noget andet end at smide dem ud – men så skal vi til gengæld kunne tilbyde dem ordentlige forhold at vende tilbage til,” siger Karin Kjærgaard.

Sidste år mødte Karin Kjærgaard én af de kvinder, for hvem det var lykkes at vende tilbage til Nigeria, hvor hun efter en hård start havde skabt sig en familie og en levevej.

”Jeg blev inviteret ind i hendes hjem, og det var jo helt fantastisk at møde hendes mand og datter. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på de ting, hun er gået igennem, som må være traumer i hendes bevidsthed, men som hun har overvundet,” fortæller Karin Kjærgaard.

Og selvom der er få af den slags lykkelige fortællinger, er de med til at holde Karin Kjærgaards og de mange andre frivilliges gejst oppe – også når vækkeuret ringer midt om natten, fordi man skal på vagt:

”Jeg er drevet af en tro på, at jeg kan gøre noget godt for bare én. Man kan ikke hjælpe hele verden, men jeg tror på, at det her kan lykkes. Jeg vil gerne stå op om natten, lave toasts, spille klods-major og give kram til dem, der har det sværere end mig. Vi er sat i verden for at hjælpe og støtte hinanden.”

Varm te og lune toasts er fast inventar i Night Light Café. Karin Kjærgaard og de andre frivillige holder altid et lille forberedelsesmøde, hvor de i store træk planlægger nattens aktiviteter. Foto: Julie Meldhede Kristensen
Sigale Gazet (th.) har været frivillig i Night Light Café i mere end to år. Foto: Julie Meldhede Kristensen
Night Light Café er et pusterum for kvinderne, hvor de blandt andet har mulighed for at spille et spil eller for at bede en bøn. Foto: Julie Meldhede Kristensen
"Budskabet om Guds kærlighed og muligheden for at blive genoprettet som menneske, uanset hvor man er fra, og hvad man har oplevet, er et centralt budskab i kristendommen, som er yderst relevant i den her sammenhæng," siger Karin Kjærgaard. Foto: Julie Meldhede Kristensen

De ville ikke tage imod nadveren, fordi man i deres optik skal bekende sine synder, som man får tilgivelse for. Men de ved jo, at de fem minutter efter går ud og gør nøjagtigt det samme.

Karin Kjærgaard