Kirke inviterer til kædedans i religionsneutralt rum

Kristendom.dk sætter i serien 'Kirke i tiden' fokus på mangfoldige måder at være kirke på i dag. I denne artikel vendes blikket mod Kvaglund Kirke, der afholder religionsneutrale arrangementer for at favne alle byens borgere på tværs af religiøse baggrunde.

Halal-grill, kvindefest, mandeklub og sprogcafé. Det er blot nogle eksempler på religionsneutrale arrangementer, som Kvaglund Kirke i Esbjerg arrangerer. Det gør de, fordi de ser det som kirkens vigtigste opgave at få alle i lokalområdet med ind i kirken, inklusive de ikke-kristne.

”Det udsprang af, at vi bor i et område med mange med anden-etnisk baggrund. Vi vil være med til at vise, at os kristne faktisk er nogen, der vil dem det godt. Derfor begyndte vi at arrangere de her religionsneutrale arrangementer,” siger sognediakon Inge Skjølstrup.

Et religionsneutralt arrangement i Kvaglund Kirke bærer i høj grad præg af religion. Men i modsætning til en kirkeandagt, så har en kvindefest eller en mandeklub ingen kirkelige elementer. Det er arrangementer, hvor snakken går på religion og tro, når mennesker med forskellige trosbaggrunde mødes og deler erfaringer.

"Vi viser respekt for hinandens tro i samtalerne og giver plads til, at alle har mulighed for at forklare, hvordan de tror. Det er neutralt ved, at vi ikke presser en religion på nogen. Det er op til den enkelte at tage det til sig, de kan bruge," siger Inge Skjølstrup.

Folkedans og fællesspisning
Forestil dig en fest kun med kvinder. De er måske 60 kvinder foruden børnene, der leger i et rum inde ved siden af. På fællesbordet står den mad, som de sammen har kokkereret i menighedshusets køkken. De fleste af dem er fint klædt på, men ikke for fint til, at de kan danse kædedans om lidt, når bordene efter maden rykkes ud til siden, og rummet bliver til en dansesal.

Det er aldrig et problem at skaffe deltagere: ”Jeg tager kontakt og så kommer de i hobetal,” siger sognediakon Inge Skjølstrup, der står for Kvaglund Kirkes kvindefester. Af og til har de endda været så mange, at der har været rift om, hvem der måtte vælge musik.

”Én gang gjorde vi det sådan, at hver person havde ti minutter til at danse, for ellers kunne der godt komme karamboulage,” fortæller Inge Skjølstrup.

Musikken kan være på alt fra engelsk eller dansk til arabisk og kurdisk, alt efter hvilke nationale baggrunde kvinderne til festen kommer fra. For tiden er de fleste kurdere med forskellige nationale baggrunde, så der bliver danset en del kurdisk folkedans, siger Inge Skjølstrup.

Mange af kvinderne kommer jævnligt i kirkens kvindeklub, som Inge Skjølstrup faciliterer hver onsdag. Her snakker de om forskellige religioner og sammenligner traditioner.

”Det kan for eksempel være fasten. Så fortæller buddhister, katolikker, muslimer og kristne om, hvordan de faster. Vi snakker om forskelle og om, hvorfor vi gør, som vi gør,” fortæller Inge Skjølstrup.

De snakker også om dansk kultur og om, hvorfor det går galt en gang imellem, når forskellige kulturer mødes. ”En af kvinderne fortalte mig en gang, at man i Eritrea aldrig kigger folk i øjnene af respekt. Men i Danmark er vi jo vant til at kigge folk i øjnene, og derfor kan der opstå en fejlkommunikation,” siger sognediakonen.

Skal kirken være religionsneutral?
Når Kvaglund Kirke inviterer til religionsneutrale arrangementer foregår det i et religionsneutralt rum, nemlig menighedsrummet, der har sin egen indgang, så man ikke behøver at gå igennem kirken. Til gengæld er der altid mulighed for at vælge kirken til, for eksempel til fællesspisning om fredagen, hvor der sidst på programmet er indlagt en andagt i kirken, som er frivillig at deltage i.

”Fordelen ved et religionsneutralt rum, er, at det giver mulighed for at invitere alle borgere ind uden at nogen skal føle, at de er i en kirke,” forklarer sognepræst i Kvaglund Kirke, Jakob Wilms Nielsen.

Selvom kirken har et ønske om at invitere alle ind i kirken, så skal det være et frit valg, om man ønsker at træde ind i et religiøst rum som en kirke, mener han. For ham er det, at tage godt imod nytilkomne og integrere dem i det danske samfund et mål i sig selv. For at det mål kan opfyldes er første skridt at skabe venskaber på neutral grund.

”Venskabet skal bygges op først, før vi har chancen for at komme videre. Derfor er det vigtigt, at rummet er neutralt, så vi har et sted at mødes sammen, hvor ingen føler sig angrebet,” siger sognediakon Inge Skjølstrup.

Af respekt for de nye venskaber er det derfor vigtigt for Inge Skjølstrup, at hun ikke tænker på at forkynde kristendommen til de religionsneutrale arrangementer:

”Ellers virker jeg bare som de andre kristne, der vil omvende dem. Det skal være fordi, de selv har set interessen i det og har set lyset”.

Alligevel har hun et personligt ønske om, at de ikke-kristne deltagere får lyst til at komme i kirken og lade sig døbe:

”Jeg håber, at de får lov til at møde Jesus og den enorme kærlighed, han har til dem,” siger hun. ”Det kan opleves i et personligt møde med Jesus, men også i mennesker, der vil dem det godt”.

Kvaglund Kirkes vigtigste opgave er at være livsforvandlende fællesskab. For sognediakon Inge Skjølstrup betyder det, at kirken skal give håb og omsorg.

”Det kan godt være, at det er for mennesker, der ikke ligner mig, men vi har et ansvar overfor alle mennesker. Kirken må være forgængere for at vise omsorg for det hele menneske”.

Derfor giver det mening for hende at afholde religionsneutrale arrangementer i Kvaglund Kirke. Og selvom ingen af de nytilkomne endnu har ladet sig døbe, så har kirken dog hvervet et par fra de religionsneutrale arrangementer til søndagsgudstjenesten.