7 seværdige kirker på Fyn

Der findes mange smukke og spændende kirker i hele Danmark. Alle er de et besøg værd, gamle som nye. Kunstnere har i generationer forsøgt at fortælle historierne om Jesus Kristus, og i dag forsøger man stadig at formidle de kristne budskaber i kirkekunsten. Også på Fyn

I Danmark findes omkring 2400 kirker: Gamle middelalderlige kirker og nyere moderne. Alle rummer de historier og skatte. Og ikke mindst kunst. I Fyens Stift ligger 243 kirker. Nogle af dem, der er et kunstnerisk besøg værd, kan du læse mere om her. De er skatkamre fyldt med finurlige middelalderlige kalkmalerier, gylden træskærerkunst fra 1500-tallet, moderne glasmosaikker eller utraditionelle lummerlige fotostater, der giver et indblik i over 1000 års dansk kirkekunsthistorie.

Sønder Nærå Kirke: Drabelig martyrhistorie
Her findes romanske kalkmalerier fra cirka år 1200. Billedscenerne er omdiskuterede, idet mange af dem er sønderskåret af de senere indbyggede hvælvinger. Alligevel mener forskere, at der er tale om Sankt Thomas af Canterburys martyrhistorie.

Således kan de være farvede af den daværende aktuelle politiske strid og spænding mellem kongemagt og bispemagt. Her ses ærkebispen, som modtager et budskab fra Gud, markeret ved en lysstråle, der peger ned mod ham. I en anden scene velsigner eller taler han til nogle munke, mens en højtstående kongelig person rækker hånden ud mod ham. Og i en tredje scene hugger bevæbnede krigere Sankt Thomas - iført bispehue - ned foran altret.

Smuk er særligt den fodfrisen med månedsbilleder: En mand med rive illustrerer juli; en der høster afbilder august; en der plukker druer viser september og en olivenhøst er ensbetydende med december.

Bellige Kirke: Malere med meget på hjerte
Her findes traditionelle billeder fra sengotikken, i alt tre fag, som Ebbe Olsen og Simon Petersen malede i 1496. Dette fremgår af en indskrift i kirken.

Særlig iøjnefaldende er den store nadverscene i andet fags østkappe. Her sidder Jesus med en lillebitte Johannes i sit skød og elleve andre disciple ved sin side. Foran bordet knæler Judas, hvem Jesus rækker brødet. Det giver 13 i det hele, men maleren har vist allerede regnet Judas´ afløser, Mattias, med. Bordet bugner med kødmad og er dækket med trekantede tallerkner, brød, kander og krus. Disciplen til højre for Jesus sidder med kniven i munden, da gafler først kendes fra slutningen af 1500-tallet.

I nordkappen ses prototypen på nadveren: Det Gamle Testamentes pendant er nemlig mannaen, der falder ned i ørkenen. Her ses Moses med stav i hånd og horn i panden, mens jøderne samler mannaen op i store kurve.

I vestkappen skildres hjemkomsten af Josvas spejdere fra Kanaans land. Med sig har de en drueklase (Fjerde Mosebog 13,23). Scenen er en prototype på Jesus: Den forreste spejder skal symbolisere jødedommen, der fornægtede Kristus, og den anden er kristendommen, der vender ansigtet frem mod frugten, Kristus.

I hele kirkeloftet og mellem de bibelske scener findes et væld af ikonografiske krydderier og humoristiske indslag af blade, personer og små mænd. Narre, der gøgler og larmer, trutter i horn eller replicerer: ”Forbarm dig over os, herre Jesus Kristus”.

Det er tydeligt, at malerne har haft meget at fortælle.

Rynkeby Kirke: Svulstige kalkmalerier og musikalske engle
Rynkeby Kirkes kalkmalerier er formentlig fra 1560´erne, og derfor enestående repræsentanter for renæssancens billedsprog. Svulstige og med mange fine detaljer. Fremhæves skal især hvælvingerne. I østkappen troner Kristus i himlen på regnbuen, flankeret af de salige for oven og de opstandne døde for neden. På hver side ses seks apostle: Simon med sav, Andreas med skråkors og Johannes med giftbæger.

Jesus løfter hænderne velsignende eller måske rettere dirigerende mod det jublende kor af musicerende engle, der fylder de tre andre kapper. Der er tale om et helt orkester med 31 engle med 31 forskellige instrumenter. Alle orkesterenglene med de stribede vinger og smukke runde ansigter og store øjne svæver med blikket intenst og opmærksomt rettet direkte mod himmeltronen.

Her ses engle, der spiller på sækkepiber, drejelirer, rivebrætter, orgler og spinet.

Odense Domkirke: Tredelt alterskab
Kommer du forbi H. C. Andersens fødeby, Odense, skal du sørge for at lægge vejen forbi Odense Domkirke. Her findes et stort tredelt alterskab af billedskæreren Claus Berg, født cirka 1470. Det smukt ornamenterede gyldne alter er udført i årene optil 1522.

Her ses et masseopbrud af menneskefigurer i dramatiske scener fra Jesu lidelseshistorie og Marias forherligelse. Scener der spænder fra påske til pinse.

Det store bemalede forgyldte skab kan åbnes og lukkes alt efter højtiderne. I midten hænger den korsfæstede Jesus og ud fra hans kors skyder grønne ranker, som inddeler kompositionen i fire aflange felter. Under korset ses Jomfru Maria og hendes moder, Anna, med Jesusbarnet mellem sig. Til begge sider er helgeninder, martyrer og kirkefædre, der er stillet systematisk op efterfulgt af konger og profeter fra Det Gamle Testamente. Engle fremviser passionens marterredskaber.

Mens man er i den gamle katedral, kan man kigge ned i krypten under kirkens kor. Her findes to helgenskrin, der siges at indeholde rester af Knud den Hellige, der var konge af Danmark i årene 1080-86 (og som kirken er opkaldt efter) og hans broder Benedict.

Gammelt møder også nyt i rummet. Bemærk nemlig den farverige glasmosaik i det runde vindue i kirkens nordside. Den er lavet i 2002 af Arne Haugen Sørensen (født 1932).

Motivet er et stiliseret billede af vandringsmanden. Hans hoved ligner et janushoved, der både ser fremad og bagud – med øjne, der endda også skuer til siden. Hånden, der griber om vandringsstaven, er markant ligesom den røde stav, han støtter sig til. I sig selv er vandringsmanden et gammelt motiv. Han symboliserer, at vi altid er undervejs og at livet er en vandring. For Arne Haugen Sørensen er det blevet et livsmotiv, som kan genfindes i en række af hans værker.

Gamtofte Kirke: Peter Brandes' farverige glasmosaikker
Vil man se flere moderne glasmosaikker, så tag forbi Gamtofte Kirke. Her har maleren og grafikeren Peter Brandes (født 1944) i 2004 lavet – og skænket - tre store sydvendte glasmosaikker i hver sin stærke grundfarve: gul, blå og rød.

Den gule midtermosaik viser Jesu helbredelse af den blinde ved dammen (Johannesevangeliet 9,1-41). Manden skildres som bagbunden og ufri. I billedet ses kun Kristi arm, hånd og fingre, som berører og helbreder den blindes øjne. Kristus står uden for ruden. Den blindes tro gør, at han igen kan se.

Den gule farve er da også symbol på lys, liv og herlighed - som solen og guldet.

Scenen flankeres af en himmel-blå og en blod-rød rude, som begge viser aftryk af Kristi ansigt, også kaldet acheliropolter, det vil sige aftryk, der ikke er gjort af menneskehånd.

Det blå kraftfulde ansigt er Abgars Kristusansigt, også kaldet Mandyliet. Ordet er arabisk og betyder slør eller klæde.

Traditionen beretter, at kong Abgar, der var syg, skrev til Jesus og bad ham komme og helbrede sig. Da Jesus ikke kunne forlade sin gerning, sendte han i stedet en budbringer, der medbragte et linnedklæde med et aftryk af Jesu ansigt. Klædet havde helbredende kraft og er siden blevet et højt skattet relikvie.

Det røde, mere slørede ansigt er Veronikas svededug med referencer til den lidende Kristus. Legenden fortæller, at en barmhjertig kvinde rakte sit hovedtørklæde til Jesus, for at han på vejen til Golgata kunne tørre sit ansigt for sved og blod. Da Veronica fik sit tørklæde tilbage, bar det et aftryk af Kristi ansigt.

Gelsted Kirke: Et ganske særligt lys
Hvad sker der, når en middelalderlig romansk granitkvaderstenskirke fra 1200-tallet bliver restaureret og tilsat en moderne alterudsmykning med glasmosaik og metalkomposition fra 1997?

Svaret får man ved at lægge vejen forbi Gelsted Kirke.

Her har kunstmaleren Mogens Jørgensen (1914-2007) og hans hustru, billedhuggeren og arkitekten Gudrun Steenberg (1914-1998), udført et stemningsarkitektonisk kunstgreb ved at arbejde med lyset og farvernes betydning for rummets stemning og atmosfære.

En glasmosaik er indsat i det genåbnede østvindue, og foran vinduet over alterbordet hænger metalkompositionen ”Rosen”, der er udført i forgyldt kobber. Rosen som symbol og dens betydning for kristendommen er ofte omdrejningspunkt i Mogens Jørgensens værker. Foruden at være symbol for Jomfru Maria, er rosen også symbol på kærlighed og for Jesus Kristus. Rosen nævnes i Højsangen, som er et kærlighedsdigt, der står i Det Gamle Testamente, men som også kan læses og forstås som udtryk for Guds ultimative kærlighed - nemlig Jesus Kristus selv.

Når solen kaster sit lys gennem glasmosaikvinduet giver det en særlig livfuld virkning i samspillet med metalophænget. Lyset ændrer både rum og stemning.

Inden man forlader kirken, som blev indviet i katolsk tid til Sankt Nicolaus, de søfarendes skytshelgen, så kig en ekstra gang på den store granitdøbefont fra romansk tid. Den har nogle sjove reliefhoveder udhugget på foden.

Faaborg Kirke: Fotokunst, der skiller vandene
Kombinationen af ”kysk og klassisk kirkekunst med et strejf af liderlighed og lummerhed” finder du i Faaborg Kirke.

Indtil efteråret 2020 vil man her kunne se seks store utraditionelle fotostater. Det er fotografiske arbejder, skabt af den asatroende kunstner Jim Lyngvild (født 1978). Selv har han iscenesat, designet og syet statisternes tøj, fremstillet de anvendte smykker og endelig fotograferet. Kulisserne er sydfynske og lokale, ligesom modellerne. Således optræder menighedsrådsformanden som ham, der tager Jesus ned fra korset langfredag.

Der er unægtelig tale om nyfortolkninger af udvalgte fortællinger fra Bibelen, som bevæger sig i et spændingsfelt mellem tradition og modernitet. Hvert billede fortolker en bibelsk scene, og Jesus fremstår som en muskuløs og veltrænet mand hele vejen igennem.

Scenerne virker umiddelbart glansbilledagtige på overfladen, men gemmer på budskaber underneden. På billedet ”Horen stenes” er der en kvinde, der tager et billede med en mobiltelefon af den såkaldte hore. Det er en parallel til vor tids stening, når man for eksempel stener hinanden på sociale medier. På den måde aktualiserer og fortolker kunstneren steningen ind i en moderne verden. Det er hans ønske at nå ind til unge mennesker med budskabet og hans håb, at ”de vil kigge op og tænke, at det her kan de spejle sig i” og dermed give dem og alle, der ser fotostaterne, et forhold til kirken.

Litteratur:
Niels M Saxtorph: ”Danmarks kalkmalerier”
Hans Edvard Nørregård- Nielsen: ”Dansk kunst. Tusind års kunsthistorie”
Fyns stifts database
TV2Fyn: ”Jim Lyngvid indtager Faaborg kirke: Min Jesus er super lækker”