Guide

5 seværdige kirker på Sjælland

Vor Frelsers Kirke i København, Islev Kirke i Rødovre og Højerup Gamle Kirke ved Stevns Klint er nogle af de sjællandske kirker, der har noget helt særligt at byde på. Foto: Gitte Sofie Hansen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix, Leif Tuxen, Camille Marie Holm

Skal sommerferien foregå på Sjælland, men er gode idéer til udflugtsmål en mangelvare? Kristendom.dk guider her til fem ganske særlige kirker, der findes rundt omkring på øen

Kirkekunst, sagn og natur går hånd i hånd på Stevns Klint
Højerup Gamle Kirke på Stevns Klint er i dag en ruin af den kirke, der blev bygget omkring 1250 og indviet til Sct. Clemens, der er skytshelgen for fiskerne. Der knytter sig mange sagn til kirken, blandt andet at det netop var en fisker i havsnød, som lovede Gud at bygge en kirke på klinten, hvis han kom frelst i land. Mest kendt er dog sagnet om, at kirken rykkede sig et hanefjed hver julenat for at undgå at styrte i havet. Det endte dog alligevel galt for kirken, der ligger yderst på Stevns Klint. For den 16. marts 1928 røg koret i afgrunden, og tilbage står en kirke, der i dag er både kunst og historie.

Kunst fordi de dele af kirken, som man stadig kan se og gå rundt i - kalkmalerier, kirkebænke, midtergang og prædikestol - ligner de fleste danske landsbykirker, der blev bygget historisk mange af i middelalderen. Men det handler også om, at vi ikke har mange kirkeruiner i Danmark – og slet ingen med en så malerisk udsigt over den blå Østersø og den hvide Stevns Klint, som er på UNESCO’s liste over verdensarv på grund af fiskeleret, som er en aflejring fra da dinosaurerne og andre arter uddøde for cirka 65 millioner år siden.

Få hundrede meter fra kirkeruinen kan man besøge Højerup Ny Kirke, som allerede i 1913 afløste Højerup Gamle Kirke, der er sikret mod yderligere nedstyrtning. Man kan altså trygt besøge både kirkeruinen og den nye kirke, der er bygget af materiale fra klinten og designet, så Højerup Ny Kirke ligner Stevns Klints geologiske opbygning med kridtlag, fiskeler, aflejringer og flintesten. Dét er kunst og natur på samme tid.

Kalkmalerier i Fanefjords Kirke på Møn
Hvis man vil se kalkmalerier af høj klasse fra middelalderen, skal turen gå til Fanefjord Kirke på Møn. Møn er godt nok ikke Sjælland, men der går broer, så det er nemt at komme frem og tilbage. Den er bygget i middelalderen og ligger smukt på en bakke med udsigt over Fanefjord Vig.

Det særlige foregår inde i kirken, som er fuld af kalkmalerier, der kom frem i lyset igen i begyndelsen af 1930´erne. Kalkmalerierne er skabt i to perioder, henholdsvis i tiden omkring 1350 - og så igen i tiden omkring 1500. Det var kort før Reformationen, hvor kalkmalerierne blev malet over med hvidt, så menigheden kunne fokusere på ordet og forkyndelsen fremfor at se på de billedlige fortællinger fra både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente.

I selve triumfbuen ses Sankt Kristoffer bærende Jesusbarnet, Sankt Morten, der med sværdet skærer sin kappe af til tiggeren, og endelig en ridder til hest, som måske er Sankt Jørgen. På triumfvæggens sydside ses Kristus som verdensdommeren, Jomfru Maria, apostlene Peter og Paulus samt en skildring af dommedag. Nordsiden handler om Sankt Jørgens kamp mod dragen og viser også Jomfru Maria, der knæler foran Jesus – og Jesus, der knæler foran den kejserkronede Gud Fader.

Derudover ses i de andre hvælv flere markante begivenheder fra Det Nye Testamente såsom bebudelsen, Jesu fødsel, de hellige tre konger, barnemordet i Betlehem, Jesus i templet, Jesu dåb, fristelsen i ørkenen, Kristus for ypperstepræsterne og flere endnu. Men også begivenheder fra Det Gamle Testamente er med, som for eksempel Adams, Evas og dyrenes skabelse, syndefaldet, Isaks ofring og Davids sejr over Goliat.

Vor Frelsers Kirke i København er mere end det snoede spir
Vor Frelsers Kirke i København er verdenskendt for sit snoede spir, som man kan gå op til og rundt om. Der er 400 trin, og spiret, der blev indviet i 1752, drejer samme vej som inspirationskilden, Sant’Ivo alla Sapienza-kirkens spir i Rom, også gør det. En historie siger, at arkitekten bag spiret, Laurids de Thurah, begik selvmord ved at springe ud fra Vor Frelsers Kirke, men det er en skrøne. Han døde helt udramatisk af sygdom.

Kirken er dog ældre end spiret og er et smukt eksempel på en luthersk barokkirke. Den blev indviet i 1696 og har et dramatisk barokalter lavet af Tessin den Yngre med skulpturer, der viser en bedende Jesus i Getsemane Have skærtorsdag. Han trøstes i en skytsengels arme, mens en anden engel kommer ned med den kalk, som Jesus skal drikke af. Over scenariet ses engle lege om den gyldne sol, der gennembryder den kulsorte sky, som Kingo også digtede det i sin store påskesalme fra 1689. Ude i siderne af alteret står de græske gudinder for fromhed og retfærdighed. Retfærdighedsgudinden er uden det klassiske bind for øjnene, da Vor Frelsers Kirke er en enevældskirke – og i enevældens selvforståelse var retfærdigheden ikke blind, men kongelig givet.

Modsat alteret – over indgangsdøren – ses orglet, som er et kunstværk i sig selv, og et af landets ældste fungerende kirkeorgler. Det har udover en imponerende teknisk kunnen en nattergal, en kuk-kuk, en cymbelstjerne, der kan dreje og to elefanter. Elefanter virker mærkelige i en dansk kirke, men Danmarks fineste orden Elefantordnen, som blev grundlagt omkring 1460, fik med statutten af 1693 de faste regler, som den stadig har. Det skyldtes Christian den Femte, som grundlagde kirken, og hvis buste også findes i orglet.

Sønnen Frederik den Fjerde er også repræsenteret i Vor Frelsers Kirke – dog kun indirekte. For under døbefonten i kirkens venstre side ligger grevinde Vieregg og hendes lille barn begravet. Grevinden var den første, som blev gift med Frederik den Fjerde til venstre hånd. Den anden var den mere kendte komtesse Anne-Sofie Reventlow. For nok blev bigami i enevældens Danmark straffet med døden, men kongen stod kun til ansvar overfor Gud, så han gjorde, som det passede ham. Rundt om døbefonten ses en masse små buttede børn, som ikke har vinger. De er derfor heller ikke engle, men puttier.

Nikolai Kirke i Holbæk og Carl Bloch, som kom på forsiden af National Geographic
I Danmark hænger der mange Carl Bloch-malerier i kirkerne, oftest som altertavle. De er dog sjældent lige så værdsatte, som de er det i udlandet, hvor især mormonerne i USA ser Carl Bloch som en stor mester.

Men også andre grupper er meget glade for den danske kunstmaler og grafiker, der blev født i 1834 og døde i 1890, og som også er kendt for sine historiske malerier. I 2010 så mere end 300.000 en stor udstilling med Carl Blochs religiøse værker på ”Brigham Young University Museum of Art” i Utah, USA – og i 2017 prydede et af Carl Blochs religiøse malerier forsiden på den tyske udgave af National Geographic.

Og lige præcis dét maleri kan ses i Skt. Nikolai Kirke i Holbæk som altertavle. Det hedder ”Kristus velsigner et lille barn” og viser den menneskelige side af Jesus. Det er et romantisk og naturalistisk billede, hvor Jesus med sin højre hånd holder om barnets kind, og har den venstre hånd placeret på barnets hoved. Maleriet er med sine pastelfarver, bløde strøg, stille ro og ophøjet hellighed et typisk udtryk for Carl Blochs kunst.

Islev Kirke i Rødovre – en nutidig kirke af arkitekt-parret Exner
Arkitekt-parret Inger og Johannes Exner har tegnet adskillige nyere danske kirker og deres interiør, også den spændende Islev Kirke, der blev indviet i januar 1970. Udover kirkerummet er der menighedssal, pejsestue, konfirmandstue og diverse kontorer. Det er altså en moderne kirke, som kan opfylde mange formål – og som kan vokse i størrelse, da man kan åbne dørene mellem kirkerummet og salen.

Selve kirken er klassisk med alter, prædikestol og orgel, som dog er udført på en anden måde end i ældre danske kirker. Orgelhusene er for eksempel holdt i grønne og blå farver, og udskæringerne i facaderne er beregnet efter formlen for superellipsen. Alterbordet er også en superellipse og er lavet udelukkende af mursten. Det samme er alteret, hvorpå der hænger et krucifiks, som er skabt af den store billedhugger Robert Jacobsen af skrot fra en losseplads ved Paris.

Metaller spiller en central rolle i Islev Kirke. Diverse vaser, lysglobe og lyseholdere er lavet af kobber – og det samme er døbefonten. Men ellers lægger man mest mærke til lyset, der falder ned ved ydervæggene – samt fra de til kirken specialfremstillede Louis Poulsen-lamper. Lys, metal, mursten og en vis rustikhed kendetegner altså Islev Kirke, hvad man også ser i det grove garn, som er brugt til prædikestolens tæpper.