Fotograf Inuuteq Storch rejser verden rundt: Hjem skal findes inde i mig
For grønlandskfødte Inuuteq Storch har betydningen af, hvad et hjem er, forandret sig over tid. Alligevel ved den 31-årige kunstner, at hans hjerte tilhører naturen
Det første, der dukker op i mit hoved, når jeg tænker på hjem, er Sisimiut. Jeg rejser hele tiden for at lave projekter og udstillinger, så jeg har ikke et fast hjem. Men når jeg er i Sisimiut, bor jeg hos mine forældre. Sidste år var jeg både i Brasilien, Canada, Island, Sverige, og en hel del gange i København. I år har jeg kun rejst rundt i Grønland på grund af corona.
Os grønlændere er så heldige, at vi lever mellem det moderne og det traditionelle liv, som ikke findes i andre lande. Når jeg er i Grønland, kan jeg være mig selv. Så kan jeg sejle, tage til hytten og tage på fangst- og fisketure. Uanset hvor i Grønland jeg er, kan jeg have en forbindelse med naturen; kæmpe udsigt, bjerge og havet.
Grønland er et paradis på jorden med alle de store bjerge, nordlys og sol om natten i sommerperioden. Der er så mange ting, som er unikke ved Grønland, og som jeg som yngre troede var helt normalt. Jeg var 12 år, da jeg første gang rejste uden for Grønland til Danmark. Det var en mærkelig oplevelse. Om sommeren er det lyst døgnet rundt i Grønland, men i Danmark var det mørkt klokken 20 - mørkt og varmt på samme tid.
For nogle år siden boede jeg et stykke tid i New York. Det var en god og udfordrende tid, hvor min sjæl følte sig hjemme i New York, men min krop havde meget hjemve. Den energi brugte jeg til at lave fotobogen ”Flesh”, der udkom i 2019. Jeg følte mig en på måde som to mennesker i New York. På den ene side fik jeg udlevet en drøm og lærte rigtig meget karrieremæssigt, men samtidig kunne jeg mærke, at jeg havde brug for naturen. Alting i New York er lavet af mennesker, og en stor del af min hverdag i Grønland er ren natur. I stedet for at flytte permanent til byen, som var min plan, tog jeg hjem.
Jeg arbejder meget med arkivbilleder, der handler om hjem på nationalt plan. Jeg vil gerne genfortælle Grønlands historie gennem grønlænderes perspektiv. Vores historie er skrevet af dem, som kom til Grønland. Den historie kan afspejles af en fascination eller undren over den grønlandske kultur. Der kan være mange ting, som spiller ind på det resultat, man får. Derfor synes jeg, det vil være mere korrekt, hvis vi fortæller landets historie fra det grønlandske perspektiv. Vi har en helt anden forståelse af livet og en helt anden måde at eksistere i vores verden. Vestlige og oprindelige kulturer har vidt forskellige måder at tænke og fortælle historier på. Eksempelvis har vi i den grønlandske kultur stor respekt for naturen. Steder bliver navngivet efter, hvordan naturen ser ud, eller hvad der er i naturen. I vestlige lande er det derimod normalt, at man giver et sted sit eget navn, fordi man var der først.
Jeg var 17 år, da jeg rejste alene fra Grønland til Californien for at lære engelsk. Før det havde jeg en meget mere grønlandsk idé om, hvad hjem er. Jeg er opvokset hos mine forældre, men vi brugte meget tid med mine fætre, kusiner og bedsteforældre. De grønlandske normer er, at man bruger rigtig meget tid med sin familie, og at man leger meget sammen udenfor. I Californien fandt jeg ud af, at jeg er mit eget hjem. Jeg var nødt til at finde ud af, hvem jeg er, før jeg kunne finde ud af, hvordan jeg er den bedste version af mig selv i fællesskabet. Lige nu lever jeg i en kuffert, så jeg har stadig den mentalitet om, hvad der er bedst for mig. Jeg har besluttet at rejse meget, så’ hjem’ skal findes inde i mig.
Min familie holder altid jul i Sisimiut. Som små var det bedste, når vi vågnede, og min far tændte lyskæder, fordi her er meget mørkt om vinteren, og lavede lækker morgenmad. Derefter tog vi i kirke, som min bedstefar insisterede på, og udvekslede gaver med familien. Mine forældre er nu de ældste i familien, så i år kommer julen til at foregå hos dem.
For mig er julen en kulturel højtid. Jeg er meget spirituelt anlagt og tror på, at der er noget mere mellem himmel og jord, men jeg kan ikke sige konkret, hvad det er. Til gengæld ved jeg, at jeg har en god skytsengel, som har hjulpet mig mange gange. Der er nogen, som passer på os. Og så tror jeg på, at drømme er vores versioner af multiuniverser.