Julekalender: 15. december

Ung YouTube-forkynder: Til jul går kærligheden gennem stuen, og følelserne sidder uden på tøjet

Niklas Vibe Lund er ikke alene om at holde af julen - hele hans familie nyder samværet og hyggen, der hører til december. Men der er alligevel forskel på hvad julen betyder for dem hver især, for Niklas er troende på en anden måde end sine forældre og søskende. Foto: Ole Noermark Larsen, impuls

Han er ikke vokset op i en troende familie, men alligevel er Niklas Vibe Lund i dag fritidsforkynder i Indre Mission. Troen kom til ham efter hans konfirmation for cirka fem år siden. Så hvordan er det at vende hjem til jul, når resten af familien tror næsten lige så meget på Jesus som på julemanden?

Så længe jeg kan huske, har det været sådan, at vi samles hos mine forældre og mig til jul. Jeg er ikke selv flyttet hjemmefra endnu. Derfor er det ikke mig, der vender hjem til jul, men mine søskende og bedsteforældre der vender hjem til mig.

På den måde er jul for mig at være derhjemme. Jeg går nærmest mindre i kirke end ellers, for når det er jul, skal jeg nyde højtiden og hygge sammen med min familie.

Jeg er stor juleentusiast, og det er vi sådan set i hele familien. Vi er meget klassiske i forhold til juletraditioner. Men julemagien – jeg ved ikke, om man kan kalde det en tradition, men – den der fred, der sænker sig, hvor man bliver lidt mere følsom, det er noget, der vender tilbage hvert eneste år.

Kærligheden kommer ind i stuen og følelserne sidder uden på tøjet. Også på min far, som ellers er en rigtig mandemand. Det er det, der gør julen så magisk, at man kan få en mand som ham til at synge med på ”All I want for Christmas is You”. Det er tydeligt at mærke på min far, at han ikke ser ligeså meget frem til and og gaver som til det, at vi alle er samlet omkring hyggen.

Vi har ofte diskuteret, om vi skulle droppe gaverne, for det er bare så overfladisk. Men vi har aldrig fået det gjort, for hver gang leverer min mor det endegyldige argument, at ”der er bare noget ved at give”.

Jeg har tit talt for at udelade julegaverne, men så har hun altid sagt: ”Så må du heller ikke give nogen gaver, Niklas.” Og det er jo det, julen handler om, så det er aldrig blevet til noget.

Jeg er mere troende end resten af min familie, så det at danse om juletræet og synge salmer, som vi altid har gjort, fremkalder nogle følelser og overvejelser i mig, som de måske ikke oplever på samme måde.

Julen er udefra set fuldstændigt den samme, efter jeg er kommet til tro, som den var før. Vi gør stort set det samme, men vi taler måske lidt mere om Jesus. Og efter jeg selv har dykket mere ned i Bibelen og forstået nuancerne i Juleevangeliet, er det tit, at vi sidder omkring bordet og snakker om, hvad vi egentlig fejrer.

På den måde er det mest i det indre, at julen har ændret sig for mig. Men det tror jeg også har rykket lidt ved min familie, fordi de er bevidste om, hvad julen og Jesus betyder for mig. De forstår, at det handler om følelser. På den måde er åndeligheden blevet mere tydelig. Det lyder ret karismatisk, men det behøver det slet ikke at være. Det er bare den atmosfære, vi er i, når vi er sammen til jul.

Derfor er det en tid, hvor jeg i højere grad kan dele min tro med dem, og hvor vi sammen kan tage til julegudstjeneste og fejre det, der for mig er en virkelig stor begivenhed.

Det er som om, julen er en tid, hvor folk bliver mere religiøse, end de normalt er. Sidste år spurgte min søster, om vi skulle tage i kirke sammen en søndag i advent. Det blev jeg vildt overrasket over.

Jeg havde selv tænkt mig at blive hjemme den dag. Men det var rigtigt spændende, at hun pludselig viste interesse for det.

Julemanden, nisserne og gaverne er en fast del af julen i min familie, men det har altid været Jesu fødsel, som har været det centrale. Derfor har jeg svært ved at regne ud, hvor min familie egentlig står henne i forhold til troen. Jeg oplever, at der er en eller anden form for overbevisning i min familie, og til jul får det mere fast form. Det bare vildt spændende at tage snakken med dem om Jesus, når der er den naturlige anledning, som julen er.

Ofte, når vi danser om træet, slår det mig, hvor vildt det er, at det meste af Danmark i dette øjeblik med al sandsynlighed fejrer jul, danser om træet og synger de samme sange og samler. Det er tydeligt for mig, at Jesus er i stuen, og at han altid har været der, jeg har bare ikke set ham.

Det er som om, julen er en tid, hvor folk bliver mere religiøse, end de normalt er. Sidste år spurgte min søster, om vi skulle tage i kirke sammen en søndag i advent. Det blev jeg vildt overrasket over.