Katinka: Jeg har altid søgt det, jeg havde som barn

Sangerinden Katinka Bjerregaard flyttede hjemmefra som 19-årig, men indtil hun flyttede sammen med manden Daniel, var det stadig barndomshjemmet på Christianshavn, hvor hun virkelig kunne være sig selv

Jeg har altid været meget bundet til mit barndomshjem. Da jeg flyttede hjemmefra som 19-årig, følte jeg mig meget rodløs og syntes, det var svært at kunne se mig selv i et hjem. Jeg boede meget i værelser, jeg lejede, og det var aldrig helt mit sted.

Jeg havde et barndomshjem, som var så trygt, og som var den mest faste grund. Alt andet omkring var meget rodet. Jeg boede otte måneder her og ni måneder der. På en eller anden måde havde jeg accepteret, at hvis jeg var ked af det, eller hvis lortet virkelig brændte, så tog jeg hjem til mine forældre og lukkede mig inde i det fort og skrev tekster og sange. Jeg kunne ikke finde ud af at være alene andre steder end i mit barndomshjem, og jeg havde det lidt som om, at jeg boede mere i en taske med et par underbukser og min dagbog og så på en cykel.

Det var et nederlag for mig, at jeg altid havde brug for at tage helt til Christianshavn og ikke kunne være der, hvor jeg nu boede selv, når jeg var ked af det. Det er lidt kaos med unge mennesker i København. Det er ikke alle, der har en lejlighed, og mange bor på kryds og tværs. Selvom jeg boede hos folk, der var rigtig søde, var der altid en udløbsdato på et hjem, og det kan der ikke være på et hjem.

Det var egentlig først, da jeg mødte min mand, og vi flyttede sammen, at jeg rigtig fandt ud af, at man godt kunne bygge et hjem selv. Det havde jeg ellers helt givet op på.

Mit barndomshjem ligger på Christianshavn i København. Jeg har altid søgt det, jeg havde som barn; et sted, hvor man bare kunne være. Det var der, man ligesom kunne vælge selv, hvordan det skulle se ud. Hjemmet er noget, man gør for sin familie. Det synes jeg betyder meget; det er ens egne regler. Man gør ikke noget for at vise noget for nogen, man gør det for, at ens familie har det godt.

Jeg forbinder mit barndomshjem med musik. Det er noget, jeg også har holdt fast i. Vi hører næsten altid musik i mit hjem. I barndomshjemmet var der også altid liv, selv når der ikke var nogen mennesker hjemme. Jeg kan godt lide, at man kan mærke, at der er liv, som bliver levet i et hjem. Jeg tror ikke på, at det hele skal pakkes væk, ryddes op og puttes ind i skabene. Jeg tror på, at man skal kunne se, at folk lever der.

Jeg tænker på mit barndomshjem som et hjem fyldt med indtryk. Der er en masse bøger og en masse instrumenter. Det er på en eller anden måde nogle kriterier, jeg har prøvet at fylde ud i mit eget hjem, at der for eksempel skulle være et klaver ligesom i mit barndomshjem, og at der skulle være en meget stor bogreol med en masse forskellige bøger.

Jeg går meget op i mit eget hjem nu, selvom jeg ikke ved, om man kan se det. Jeg går op i, at der skal være hyggeligt, og jeg pyntede allerede op til jul i november. Sidste år var julen lidt hektisk, for vi havde små tvillinger, og vi flyttede. Men i år holder vi jul fra allerede midt november, for at vi kan nå det hele. Det er også en måde at sige, at man bestemmer selv. Der er en masse dejligt at kigge på og en masse lys, man kan tænde. Der er en masse legetøj til mine tvillinger, og der er billeder af ting, vi elsker. Det betyder meget.

Jeg syntes, det var så hårdt at skulle holde jul med andre end min familie, men sådan er det, når man bliver voksen. Så skal man også holde jul med svigerfamilien. Jeg har altid elsket julen så meget og altid godt kunne lide, at man ikke satte spørgsmålstegn ved traditionerne.

Jeg synes, det er vildt dejligt, at ting er forudsigelige. Så det med at lave vores egne traditioner har været dejligt, for så kunne vi samtidig holde fast i noget af det gamle. Jeg er også rigtig glad for, at min mand rent faktisk gider at høre julemusik i november.

Jeg tror altid, jeg leder efter den barnlige juleglæde. Jeg ved ikke, om jeg er blevet for travl en voksen, men jeg prøver hele tiden at trække den ned over mig selv. Jeg synes, det er noget af det fineste i hele verden at være barnlig juleglad, så jeg vil gerne have, at det smitter af på mine et-årige børn, når de en dag er gamle nok til at forstå det. Jeg begræder virkelig meget i år, at corona har lukket julemarkederne, fordi de er så tacky, og det er sådan en underlig ting. Det er slet ikke særlig dansk, og det føles lidt som om, man er i udlandet, når man står og drikker glögg.

Jeg tror ikke på Gud, men hvis der var noget, der hed julereligion, så ville jeg være med på den. Julen er forbundet med Grundtvigs salmer og at synge sammen rundt om juletræet. Alle andre dage vil det jo være vildt akavet at gøre, men det er bare så dejligt at gøre juleaften. Jeg har det helt religiøst omkring sang og tekster, man kan synge sammen, så det betyder rigtig meget.