Hvor mange kirker er der i Danmark?

De er næsten alle vegne, og rigtigt mange stammer fra en tid, hvor Gud var allestedsnærværende i dagligdagen på en helt anden måde end i dag. Men hvor mange kirker er det i alt i Danmark?

Hvor mange kirker er der i Danmark? Hvad er en kirke i det hele taget? For at besvare det første spørgsmål, må man gøre sig nogle antagelse om det andet. For en kirke kan være flere ting.

Overordnet kan man sige, at ordet enten kan refererer til den konkrete bygning, som man betegner som kirke, men med kirke kan man også referere til det fællesskab af mennesker, der deler samme overbevisning og ritualer, et såkaldt kristent trossamfund. Som sådan er folkekirken jo en kirke, men folkekirken ejer i tillæg mange forskellige kirkebygninger.

Den danske folkekirke, der betjener godt og vel 75 procent af den danske befolkning – det vil sige 4,3 millioner mennesker – råder alene over 2.354 kirker fordelt på 2.123 sogne.

De mange kirker er af forskellig oprindelse, men en væsentlig andel af dem er såkaldte middelalderkirker. Det er de små, hvidkalkede landsbykirker, der ligger mellem mark og eng omkranset af kirkegård og stengærde, adstadigt, som de altid har gjort. De har set mange århundreder komme og gå.

Omtrent 1.800 er der tilbage af dem, men i middelalderen var der langt flere. Det vurderes, at der har været op mod 2.692 kirker i Danmark, da der var flest.

I dag er det ikke helt almindeligt, at kirker nedlægges, men det var det i en periode efter middelalderen, hvor man sågar også fjernede dem, fordi kapeller, klostre og lignende mistede funktion og betydning som resultat af den protestantiske reformation. Nedlæggelserne kunne også ske i tyndt befolkede områder, hvor det blev for vanskeligt at oppebære det lokale kirkevæsen rent økonomisk.

Af disse årsager står der i dagens Danmark flere hundrede kirker tilbage kun som spor af dem selv eller som synlige ruiner. Disse såkaldte ødekirker er vigtige historiske artefakter, og 133 af dem er fredet.

De danske kirker i dag
I efterkrigstiden gennemgik den danske folkekirke en rivende udvikling sideløbende med det omgivende samfund. Ved Anden Verdenskrigs afslutning boede op mod halvdelen af den danske befolkning på landet. I dag ser det noget anderledes ud. Under 20 procent af danskerne bor nu på landet. Det er en folkevandring, som de nyere kirker afspejler, for folkekirken fulgte med folket i dette ryk fra land til by.

Periodens urbanisering medførte et regulært byggeboom af nye kirker i de stadigt større parcelhuskvarterer rundtomkring i Danmark. Alene siden 1960’erne er blevet konstrueret 154 nye kirkebygninger.

Arkitekturen skulle passe til tiden, hvorfor de fleste af disse nyere kirker har et helt andet udtryk end de gamle middelalderkirker. De smelter sammen med forstæder og sovebyer som moderne arkitektur mellem ligusterhække.

Vi kender også de mere grandiose kirker, dem med spir og tårne, der fromt spejder hen over byens tagtoppe. Det kunne for eksempel være Aarhus Domkirke, der med sine næsten hundrede meter også er landets længste. Sådan ser mange af landets domkirker ud, der ofte også stammer fra middelalderen.

Dertil er der de lidt hengemte kirker, gamle missionshuse eller alternative lokaliteter, der huser frimenigheder og internationale kirker.

I Danmark er der over 400 frikirker med omtrent 50.000 regelmæssige kirkegængere. Derudover er der de 250 internationale kirker og migrantmenigheder, der tæller omkring 15.000 personer. Ej at forglemme den katolske kirke, der råder over et halvt hundrede antal kirkebygninger i Danmark foruden andre typer af messesteder.

Kilder:

km.dk/folkekirken, danmarks-kirker.dk, frikirkenet.dk, katolsk.dk, slks.dk/arkæologiskestrategier, dst.dk, aarhusdomkirke.dk/kirkebygningen, kirken-underviser.dk, kirkearkitektur.dk/kirker-bygget-siden-1960