- Kristendommen lever også uden for kirken
For den nyuddannede præst Anja Rokkjær er det vigtigt at komme godt fra start i et job, som både kræver meget tid og et personligt engagement. Som en del af en serie om nye præster fortæller hun om at være ny præst
Anja Rokkjær, 32 år, blev færdiguddannet i december 2008 og er netop blevet ordineret og indsat som præst i Brædstrup Tønning Træden Sogn i Århus Stift.
Hvorfor vil du være præst?
- Jeg betragter det ikke som et kald at blive præst, men mere en mellemting hen imod et almindeligt job. Jeg læste ikke teologi med det formål at blive præst. Det er først senere, at jeg fik lyst til at blive præst, fordi jeg synes, det er et meningsfuldt arbejde. Det er specielt pastroralseminariet, der har klædt mig på til jobbet. Studiet i sig selv har ikke medvirket til den religiøse dimension, da det er videnskabeligt funderet. Derfor har den personlige religiøsitet været sideløbende på studiet, mens den på pastoralseminariet kom mere ind ved, at vi for eksempel blev fortrolige med gudstjenesten, fortæller Anja Rokkjær.
Hvad er dine visioner og drømme for dit job som præst?
- Først og fremmest vil jeg gerne få foden indenfor og få prøvet tingene første gang, for på teologistudiet lærer man ikke sådan noget. Man er faktisk helt grøn som nyuddannet præst, da vi kun har haft et halvt års undervisning på pastoralseminariet. Derfor er visionerne lagt på hylden for i første omgang for at få helt styr på tingene. Men med tiden kunne jeg godt tænke mig at beskæftige mig med sjælesorg, siger Anja Rokkjær.
Hvordan vil du involvere lokalsamfundet og få flere i kontakt med kirken?
- Det er helt oplagt at have kontakt til skolen og børnene. Det er den aldersgruppe, vi bør komme til, og som vi også har god mulighed for at komme i kontakt med. Minikonfirmander er næsten et must i ethvert sogn i dag. Men det bliver ikke det første halve år af mit embede, da det er vigtigt at komme godt fra starten og ikke sluge det hele på en gang, mener Anja Rokkjær.
Hvad er dine største udfordringer som præst?
- Jeg ser primært to udfordringer. Dels er der den personlige og menneskelige. Jeg vil komme ud i situationer, hvor jeg føler, jeg ikke har et svar og en trøst. Den anden er helt konkret og praktisk, som betyder, at man ikke løber benene af sig. Det bliver en udfordring at huske på, at det at være præst er et arbejde, og at jeg blot er et menneske. Som præst har du en stor frihed, men det er en frihed, som nemt kan gøre, at man arbejder hele tiden, pointerer den nyansatte præst.
Hvem er din største inspiration?
- Min største inspiration er Bent Falk, fordi han kombinerer teologi med psykologi. I de to ting sammen ser han et frisættende rum. Når vi er elsket af Gud, er vi frisatte til at være det bedste, som vi kan som mennesker, fortæller Anja Rokkjær.
Hvordan ser du på folkekirkens fremtid?
- Jeg er ikke bekymret for folkekirkens fremtid. Jeg tror på, at folkekirken har noget at tilbyde mennesker, når de er i særlige livssituationer. Det er stadig folkekirken, vi vender os imod. Der kan være perioder i livet, vi ikke bruger kirken meget, men det synes jeg er helt ok. Vi skal ikke død og pine at få fat i de unge. For vi ser, at de ofte kommer igen senere i livet, når de for eksempel skal have døbt deres børn, siger Anja Rokkjær og fortsætter
- Det er også vigtigt at huske på, at kristendommen også lever uden for kirken. Selvom kirken ikke er stop fyldt om søndagen, så betyder det ikke, at den ikke lever.
Hvilke emner i kristendommen synes du, kirken har mest brug for at høre om?
- Næstekærligheden og syndernes forladelse. Det står helt centralt i kristendommen. Jeg tror, at vi i dag er mere tynget af skyld og skam, end vi tror. Man tænker måske ikke, at man er værdifuld nok. Men det er kristendommens budskab, at det er vi. Vi er værdifulde og elsket af noget udenfor os selv, selvom vi ikke kan begribe det. Det er frisættende og positivt, og det tror jeg kun kan gøre os bedre som mennesker at høre, slutter Anja Rokkjær.