- Uvidenheden om kristendom og tro er enorm stor

For 31-årige Andreas Boysen-Møller er præstejobbet det idelle job, selvom det er en stor udfordring at formidle et reelt billede af kristendommen til folk, der har fordomme eller er uvidende  

31-årige sognepræst Andreas Gabriel Boysen-Møller blev færdiguddannet og ordineret til præst i 2008. I januar 2009 blev han ansat i Ollerup og Kirkeby Pastorat i Fyns Stift.

Betragter du dit job som præst som et kald eller mere som et almindeligt arbejde?
- Jeg betragter det ikke kun som et almindeligt arbejde, for rigtig mange af mine forfædre på begge sider var præster, deriblandt mine forældre. Det prøvede jeg at slippe væk fra og valgte i første omgang at læse historie. Men efter ét år kunne jeg alligevel ikke lade være med at studere teologi for at prøve at være præst. Præstejobbet er i en ideel verden det helt perfekte job, fordi det rummer så mange sider, siger Andreas Boysen-Møller.

Hvad er dine visioner og drømme for dit job som præst?
- Nu har jeg kun været præst i et halvt år, så mine visioner og drømme er meget nede på jorden. Jeg håber at blive en god præst ved at være et stykke af vejen til Gud. Der findes mange gode præster, men det er en stor kunst at blive en god præst, funderer den nye præst.

Hvordan vil du involvere lokalsamfundet og få flere i kontakt med kirken?
- I mine kirker er der kun gamle i menighederne, og der kun godt være brug for mere kontakt til lokalsamfundet igennem for eksempel kirkeligt børnearbejde. Vigtigst er det for mig, at jeg gerne vil være med at leve kirke, men det er noget jeg kæmper med at blive klar over, hvad vil sige. Jeg vil gerne, at folk får noget ud af kirken, så de åbner deres øjne og hjerter for kristendommen, fortæller Andreas Boysen-Møller.

Hvad er dine største udfordringer som præst?
- Det er ganske enkelt at få folk til få et reelt billede af, hvad kirke og kristendom er, og at folk faktisk kan bruge den i dag. Derudover er det også en udfordring at få arbejdsliv og familieliv til at fungere sammen i tidskrævende job som præst, siger Andreas Boysen-Møller.

Hvilket billede af kirken, mener du, skal ændres?
- Folk har et fordomsfuldt billede af kirken, og af hvad vi tror på. Det kunne være en stor gevinst, hvis de satte sig ind i det og tog stilling på et kvalificeret grundlag. Jeg mener, at uvidenheden om kristendom og tro er enorm stor. Hvis man læser i en begavet avis som for eksempel Weekendavisen, er deres læserbreve om religion uhyre dumme, forklarer Andreas Boysen-Møller og fortsætter:

- Uvidenheden er ikke så stor hos dem, der kommer i kirken, men samtidigt er kontaktfladen relativ lille til dem, der ikke kommer i kirken. Måske hvis jeg bliver den nye Johannes Møllehave, kan jeg ændre noget, men selv ikke engang han har ændret så meget. Omvendt er det meget let at tale om tro én til én. Det er super let og fedt at flytte deres fordomme, men det lykkes sjældent at komme i tale med for eksempel konfirmandernes forældre.

Hvordan ser du på folkekirkens fremtid?
- Jeg tror egentlig ikke, at kirken har ændret sig specielt meget de sidste 150-200 år. Kirken har altid været lige så meget brugt som nu, og dengang der var høj kirkegang i 16-1700 tallet, var det på grund af tvang. Jeg er ikke bange for folkekirkens fremtid, for jeg tror, at folk bliver fromme på deres gamle dage, siger Andreas Boysen-Møller.

Hvilken bibelpassage, synes du, kirken har mest brug for at høre om?
- Det kunne være passagen, hvor Jesus siger døm ikke i Lukasevangeliet kapitel 6 vers 36-42. Det er både et menneskeligt og kirkeligt træk, at vi dømmer og sætter grænser op. Det er selvfølgelig et praktisk træk, når man afgrænser sig som gruppe, men også et ubehageligt træk. Det kan denne bibelpassage minde os om, slutter Andreas Boysen-Møller.