Dåben afgøres af mavefornemmelsen

Ifølge Astrid Krabbe Trolle er det tydeligt, at deltagelsen i de folkekirkelige aktiviteter har en betydning for beslutningen om dåb. Den gruppe, som fravælger dåb, er også i et miljø, der i mindre grad benytter folkekirken ved livets overgange.

Ny rapport peger på, at forhandlingen mellem mor og far og det aktuelle forhold til kirken og kristendommen er afgørende for, om forældre lader deres barn døbe

Hvad føler jeg nu? Det er det udslagsgivende for forældre, når de skal beslutte, om deres barn skal døbes eller ej, lyder det fra Astrid Krabbe Trolle, der er religionssociolog og ekstern lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Hun er desuden sammen med ph.d.-studerende Karen Marie Leth-Nissen forfatter til en ny rapport om forældres valg og fravalg af dåb.
 
"Det er ikke bare spørgsmålet om 'Hvad føler jeg nu?', men også 'Hvad føler du, og hvad føler vi lige nu?'," siger hun om forældres overvejelser om dåb.

"Den institutionelle tilknytning til folkekirken gennem opvæksten spiller ikke nødvendigvis ind på dåbsbeslutningen. En forklaring kan være, at det er nutiden, som gælder for forældrene. Der er tale om en forhandlingssituation mellem to parter, og og derfor afgøres dåben heller ikke af forældrenes tidligere kontakt med kirken."

I en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse har man som en del af rapporten også spurgt til forældrenes kontakt til folkekirken gennem det seneste år for at forstå, hvad den tilknytning betyder for valg eller fravalg af dåb.

Ifølge Astrid Krabbe Trolle bliver det tydeligt af svarene, at deltagelsen i de folkekirkelige aktiviteter har en betydning for beslutningen om dåb. Den gruppe, som fravælger dåb, er også i et miljø, der i mindre grad benytter folkekirken ved livets overgange.

For eksempel er der i gruppen af forældre på i alt 1042 personer 797 forældre, som har fået alle deres børn døbt. 30 procent af dem har været til dåb i folkekirken inden for det seneste år. Mens der i gruppen, der ikke har fået døbt nogen af deres børn, er 20 procent, som har været til dåb. Forskellen bliver ifølge Astrid Krabbe Trolle endnu tydeligere, hvis man ser på deltagelse i søndagsgudstjenesten. 12 procent af forældrene, der har fået døbt alle deres børn, har været til gudstjeneste inden for det seneste år. Mens det kun gælder for to procent af de forældre, som ikke har nogen børn døbt.

Babysalmesang er et andet kirkeligt tilbud til forældre. Også forældrene i undersøgelsen angiver, at det er noget, de benytter sig af.

Men det har ifølge undersøgelsen ikke nogen betydning for, om forældrene vælger at døbe deres børn, forklarer Astrid Krabbe Trolle.

"Selvom der er et kendskab til folkekirken, er det ikke nødvendigvis nok til, at man viderefører medlemsskabet til sit barn. Og i sidste ende skal barnet ifølge forældrene have lov til selv at vælge," konkluderer hun.