Et verdenssyn at stå til regnskab for

Den nye Gud hvis ikke i himlen, hvor så? Sådan spørger Grundtvig Akademiet og Skærum Mølle til et seminar om natursyn og gudstanke. Arrangørerne vil i folkeoplysningens navn understrege, at teologien og naturvidenskaben altså taler om den samme verden

I 1851 i bogen Aanden i Naturen gav H.C. Ørsted teologerne det velmente råd, at de måtte tolke sig ud af den tydelige modstrid mellem det, han kaldte naturens bog og så Bibelen.

Det gode råd var nok velment, men ifølge arrangørerne bag seminaret Natursyn og gudstanke, der foregår på Skærum Mølle den 7. og 8. oktober, foregreb det også en uheldig udvikling:

Naturvidenskaben beskæftiger sig med den natur, som jo i Bibelen kaldes Guds fingres værk. Det har tit været sådan, at naturvidenskaben og kristendommen er blevet holdt hver for sig. Vi vil gøre opmærksom på, at det er den samme verden, de beskriver, siger rektor for Lemvig Gymnasium Lars Ebbensgaard, der er en af arrangørerne bag seminaret.

Han har blandt andre inviteret dr.theol. Ole Jensen til at tale om, hvilken sammenhæng, der kunne være, mellem vor tids natursyn over for vores gudstanke og historiker Dan Charly Christensen, der vil tale om H.C. Ørsteds gudsbegreb.

Men selvom de fleste af foredragsholderne har flotte akademiske meritter i på CVet, fastholder Lars Ebbensgaard, at seminarets mål er folkeoplysning.

Utroligt mange mennesker er søgende åndeligt og spirituelt, og man er klar over, at evig vækst ikke er muligt, og at forbrugerræset ikke er svaret på vores problemer i dag. Desværre er det sådan, at utroligt mange søger andre steder hen end i folkekirken, og der vil vi gerne vise, at kristendommen er fyldt med undere og svar på den åndelige søgen. Det er folkeoplysende at udbrede den tanke, at kristendommen kan vise, at lykken ikke ligger i gulv og sølv, men helt andre steder.

En anden taler ved seminaret er lektor på Silkeborg Seminarium Kirsten M. Andersen, som også er medarrangør. Hun vil bruge billedet af Kristus, der går på vandet, til at tale om konflikter og løsninger på kampen mellem tro og viden.

Jeg tager udgangspunkt i en række altertavler fra Vestjylland, hvor Jesus går på vandet. De dukker op i historien, hvor teologien og naturvidenskaben går hver sin vej, nemlig i oplysningstiden. Jeg vil vise, at det ikke er fordi, de her folk langs Vestkysten var enfoldige, at de insisterede på dette under. De insisterede på et gudsnærvær i verden, som viser sig i sådanne billeder. Det er ikke enfoldighed. Det er en måde, på oplysningens vilkår at tænke kristendom.

Kristus, der går på vandet, er for Kirsten M. Andersen også et brugbart billede til at vise, hvad der er sket med vores gudstanke i dag.

Hvor går man på vandet i dag? Det gør man der, hvor selvrealisering bliver dyrket. Den, der kan gå på vandet i dag, er den, der har succes i livet. Det er blevet en eller anden psykisk bestemmelse og ikke en bestemmelse af forholdet mellem Gud og menneske.

Og Kirsten M. Andersen ser, ligesom Lars Ebbensgaard, også et folkeligt sigte med seminaret.

Vi ønsker at finde ud af, hvor berøringspunkterne er mellem en verden med klima og historiske fakta og så en gudstanke med en kosmologi. Vi er mod en privatisering af det religiøse. Der må også være et offentligt verdenssyn, man på en eller anden måde står til regnskab for. Og der ligger det folkelige, for det her er noget, der vedrører alle.

Folkeuniversitetescentret Skærum Mølle. 7.-8. oktober. Se det fulde program på www.skaerum.dk