Læserkommentarer

Det mener læserne om Ramsdalsagen

Præst Per Ramsdal fotograferet i sydhavnen på det sted hvor en ny kirke skal bygges. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Peger Ramsdalsagen på en generel udfordring for folkekirken? Og skal Bibelen læses bogstaveligt? Se her, hvad læserne på kristendom.dk mener om Ramsdalsagen

"Når Gud kan skabe naturlove, kan Han selvfølgelig også tilsidesætte dem". Sådan skriver en læser på kristendom.dk's facebook-væg. Og ikke alle øvrige læsere er enige.

Sidste tirsdag blev afgørelsen i den såkaldte Ramsdalsag offentliggjort. Efter en tjenstlige samtale hos Københavns biskop blev det besluttet, at Per Ramsdal skal indgå i et månedlangt mentorforløb med tidligere professor i teologi Theodor Jørgensen. Mentorforløbet skal forbedre den teologiske baggrund, han fra nu af skal forkynde på.

I flere uger skabte det debat, at Per Ramsdal i Morgenavisen Jyllands-posten svarede nej til, at han kunne tro på Jesu fysiske opstandelse. Samtalen med Peter Skov-Jakobsen resulterede også i, at Per Ramsdal undskyldte for sine tidligere udtalelser om opstandelsen. 

Debatten rasede også her på kristendom.dk. Facebook og kommentar-feltet til vores artikler om emnet har de sidste uger været platform for en spændende debat om både sognepræst Per Ramsdals udtalelser om opstandelsen, om den kristne tro, der ligger bag den kirkelige forkyndelse- og om det udfald, sagen fik. Se her, hvad læserne på kristendom.dk mener:

Er tvivlen en del af kristentroen?

Nogle læsere mener, at diskussionen om den fysiske opstandelse er sund for folkekirkens medlemmer. Johnny F. Andresen skriver:
 
"Jeg er troende, og vil bevare folkekirken som den er, men den dag vi ikke må stille spørgsmålstegn ved vores egen tro, er den da hvor vi mister al egenrespekt, og blot dukker os for evige påstande vi ikke kan betvivle. Naturligvis skal vi betvivle. Det er den eneste måde at finde den rigtige sandhed.

Med al respekt skal vi altså også forstå, at ordene i biblen er skrevet til et folk der var analfabeter og intet kendte til verden uden for deres egen jord, stort set. Ligesom vi selv taler til børn, er det nogen gange nødvendigt for forståelsens skyld, at bruge et billedesprog. Som voksen benytter vi ligeledes synonymer, eller billedesprog. Vi har "ild i røven" "lige slugt en kamel" osv.

Når vi så læser biblen skal vi bruge den sunde fornuft vi trods alt besidder, og når der siges at "Jesus gik på vandet" så skal man være godt naiv og nærmest være tilbøjelig til at tro på sci-fi fortællinger, hvis man tror at jesus bogstaveligt talt "gik på vandet".

Kære venner, man kan ikke gå på vandet. Det vigtigste i biblen er sætningen. " Gud er ordet, og ordet er kærlighed". Længere er den ikke!"

Den kommentar får et svar fra Ingrid Ladegård Christensen, der ser opstandelsen i et andet perspektiv:

"Nej, "man" kan ikke gå på vandet, men ifølge Bibelen er intet umuligt for Gud. Den kristne tro går ud på, at Gud er en skabende og opretholdende gud. Når den almægtige Gud kan skabe og opretholde universet med naturlove, atomer og molekyler, kan Han selvfølgelig også "gå på vandet" og/eller tilsidesætte de naturlove, Han selv er årsag til."

Er Ramsdalsagen en dråbe i havet eller en generel udfordring?
 
Flere læsere ser debatten som et udtryk for en mere generel udfordring i folkekirken. Knud B. Jørgensen mener, at det drejer sig om, at forkyndelsen er gledet i baggrunden for mange præster:

"En stor del af præsterne i folkekirken har efterhånden ændret deres stilling til at være ministerielt ansatte embedsmænd og omsorgsmedhjælpere i stedet for at være kaldede til at forkynde og udlægge Guds ord. Dette var en af mine væsentlige grunde til for et års tid siden at konvertere til den katolske Kirke - og jeg har ikke siden på nogen måde haft grund til at betvivle dette valg."

Flere læsere peger også på, at Per Ramsdal formentlig ikke står alene med de holdninger, han udtrykte i Jyllands-Posten og nu har trukket tilbage. Jesper Brogaard fremfører det argument, at folkekirken historisk har tilpasset sig menigheden:

"Jeg er sikker på at Ramsdal ikke står alene med sine holdninger, der er fx folkekirkepræster som er eksistensteologer og netop ikke tror på en bogstavelig fysisk opstandelse, men at denne tværtimod skal tolkes som en myte eller et mysterium, det gælder fx også Theodor Jørgensen, som nu skal være mentor for Ramsdal (om Jørgensen er decideret eksistensteolog ved jeg ikke). Jeg føler mig også sikker på at der blandt folkekirkens medlemmer er et publikum for Ramsdal og hans ligesindede, og derfor tvivler jeg også på at han bliver afskediget. Historisk set tilpasser folkekirken sig folkets mening, for i praksis viser det sig at det er kunderne der bestemmer varesortimentet; ikke præsten, og end ikke teologien."

På facebook mener Robert Rosarium, at præsteuddannelsen i dag ikke giver rum for det spirituelle:

"Uddannelsen til præst i folkekirken er jo en universitetsuddannelse og derfor en akademisk størrelse & det afspejles hos mange af præsterne, de er enormt akademiske, men sjældent særligt åndelige/spirituelle."

... og hvor blev ytringsfriheden af?

Jesper Brogaard undrer sig over, at en præst, som statsansat, ikke må tro og tale, som han vil:
"De statsansatte embedsmænd og -kvinder i folkekirken har vel, ligesom resten af befolkningen, tros- og tankefrihed. Nå ja, og vel også ytringsfrihed?"

Debat om Per Ramsdals pensum:
 
Også det pensum, Per Ramsdal skal gennemgå, er blevet genstand for debat. Ole Madsen undrer sig over de titler, Per Ramsdal skal gennemgå med Theodor Jørgensen og bemærker på facebook:

"Det er da alligevel interessant, at Ramsdal ikke skal læse Folkekirkens bekendelsesskrifter."

Også Flemming Jørgensen er forundret over det udvalgte pensum og skriver på facebook: 

”Hvad med at lære præsten at læse og forstå Bibelen i stedet for. Opstandelsen har ikke noget forklaringsproblem, hvis man er kristen i bibelsk forstand og ikke ligger under for menneskeskabte dogmer."

Og så slutter vi af med et lille digt, som Hans-Jørgen Vestergaard har skrevet oven på debatten:

"Som en anden konfirmand"

"Et lille vers om "sagen", sådan som jeg har læst overskrifterne:

Ubetinget lektiehæfte

Opstandelsen var stor,
da præsten om sagnet skulle sværge.
Det er ikke ligegyldigt hvad man tror,
men hans tro var over alle bjerge.
Qua dette han med øvrigheden måtte komme på kant,
og han må nu læse lektien
som en anden konfirmand."