Varmestuer udfordres under coronapandemien

Vi oplever et meget stort engagement fra kommunens medarbejdere for at skabe sikre forhold og sørge for, at de smittede borgere kan komme i karantæne med det samme. Det er klart, at når der kommer pres på sygehuset, så er her også en målgruppe, som ikke er vant til at blive prioriteret. Men kommunen er klar til at hjælpe, og sammen asfalterer vi vejen, mens vi kører. Den slags samarbejde forstærkes i de her dage,” siger Jonas Jakobsen. Billedet er fra Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade i København. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Varmestuer og væresteder landet over er vigtige samlingssteder for hjemløse, misbrugere og psykisk syge. Stederne er et tilbud til de udsatte i samfundet, men de udfordres særligt under coronapandemien        

Jonas Jakobsen er leder af Kirkens Korshærs varmestuer i Region Nord- og Midt/Vestjylland. Han har fra epidemiens begyndelse været klar over situationens alvor.

”Vi gjorde os mange tanker da coronapandemien brød ud herhjemme, og vi blev opmærksomme på, at vi skulle lukke varmestuerne ned. Det stod klart, at vi for alt i verden skulle gøre, hvad vi kunne, for fortsat at være et tilbud til de mest sårbare borgere,” siger Jonas Jakobsen, som har sin daglige gang i Korshæren i Aalborg, hvor han følger varmestuens liv på tæt hold.

De hjemløse kommer her for at få tag over hovedet om dagen og om natten. Varmestuen giver også en tryghed og samtidig en pause fra det hårde liv på gaden. Her kan man få en seng at sove i og et måltid mad, og der er også mulighed for at tage et bad. Udfordringen er, hvordan Korshærens varmestuer fortsat kan dække de basale behov samtidig med, at der bliver gjort alt for at mindske smittespredning.

Varmestuernes forandrede hverdag
I varmestuen i Aalborg har man omstruktureret de fysiske placeringer af sove- og siddepladser, så smitterisikoen bliver så lille som muligt.

”Vi har her i Aalborg helt lavpraktisk ændret både på dagvarmestuens og natvarmestuens indretning. Normalt er der 22 sengepladser fordelt på 3 soverum, men i forbindelse med smitteforebyggelse har vi fjernet hver anden madras, så der er god afstand mellem brugerne. De ekstra madrasser er flyttet ind i den varmestue, vi bruger om dagen, så vi kan opretholde antallet af pladser i natvarmestuen. Vi har ved måltiderne rykket stolene, så de står i passende afstand fra hinanden, og vi beder brugerne om at vaske og spritte hænder,” siger Jonas Jakobsen.

Han fortæller yderligere, at restriktioner også har betydet, at varmestuen må skære gevaldigt ned på hvor mange brugere, der må være samlet i varmestuen ad gangen.

”De medarbejdere, der er på arbejde, har fået til opgave at udføre en visitation i indgangsdøren, så vi på den måde kan sikre, at det er de hjemløse, der først og fremmest kommer til at få en seng at sove i om natten.”

Omsorg er mere end mad og en seng
Jonas Jakobsen oplever, at brugerne af varmestuen har stor forståelse for alle de sikkerhedsmæssige tiltag, som dog også betyder, at mange af dem, der normalt er en del af varmestuens fællesskab, ikke har meget menneskelig kontakt i de her dage. Det ved medarbejderne godt, og de forventer, at der bliver et ekstra stort behov for samtaler, når varmestuen igen en dag lukker op.

”Der er også en stor utryghed, for mange af dem, der bruger varmestuen, lever et udsat liv med misbrug. Som følge af det, har de ofte også en række andre sygdomme, og de ved godt, at de er i en særlig risikogruppe, hvis de bliver smittede,” siger Jonas Jakobsen.

Samtalerne, medarbejdere og brugere imellem, bærer præg af den fælles oplevelse af utryghed, og Jonas Jakobsen fortæller, at medarbejderne eksempelvis også tænker over at slukke lidt mere for varmestuens TV, så nyhederne om coronapandemien ikke bombarderer brugerne døgnet rundt.

”Vi er som varmestue brugernes mest stabile holdepunkt, og nu er vi der ikke for dem på andre måder end, at vi kan udlevere et måltid mad om dagen. Så der bliver helt sikkert noget at samle op bagefter,” siger Jonas Jakobsen og understreger med de ord, at omsorg er andet og mere end blot at opfylde de basale fysiske behov.

Arbejdet løftes i fælles flok
I Aalborg er den første bruger af varmestuen sat i karantæne men er heldigvis testet negativ. Jonas Jakobsen fremhæver i den sammenhæng det gode samarbejde på tværs af organisationerne og samarbejdet med Aalborg Kommune. Det er et samarbejde, der i denne tid virkelig har vist sit værd.

”Vi løfter i fælles flok. Vi oplever et meget stort engagement fra kommunens medarbejdere for at skabe sikre forhold og sørge for, at de smittede borgere kan komme i karantæne med det samme. Det er klart, at når der kommer pres på sygehuset, så er her også en målgruppe, som ikke er vant til at blive prioriteret. Men kommunen er klar til at hjælpe, og sammen asfalterer vi vejen, mens vi kører. Den slags samarbejde forstærkes i de her dage,” siger Jonas Jakobsen.

Sådan bringer coronapandemien også nye fællesskaber med sig. Fællesskaber som består og måske endda står stærkere, når pandemien en dag er omme.