Klassiker

10 nytårssalmer til årets sidste aften

Langt de fleste kender nytårssalmen "Vær velkommen, Herrens år", der synges af pigekoret, når vi har rundet midnat for årsskiftet. Der findes dog mange flere salmer, der er oplagte til årets sidste aften. Foto: Mette Frandsen

Mange danskere synger "Vær velkommen, Herrens år", når rådhusklokkerne ringer nytårsnat. Men der findes faktisk flere salmer, der handler om nytårets komme

Når rådhusklokkerne har slået timeslagene nytårsnat istemmer Danmarks Radios pigekor "Vær velkommen Herrens år". Denne salme forbinder vi om noget med nytår. Men der er flere salmer rundt omkring i salmebogen, som har nytåret som tema. Kristendom.dk giver her nogle eksempler.

1. Vær velkommen Herrens år (DS 712)

Grundtvig har digtet denne salme i julen 1849, og uden tvivl er den digtet i tæt sammenhæng med adventssalmen. Både advents- og nytårsalmen er udarbejdet på grundlag af en vise fra begyndelsen af 1500-tallet, som Grundtvigs søn, Svend fandt frem i Det kgl. Bibliotek, mens han var på juleorlov fra krigen i Sønderjylland.

Grundtvig begynder med at tale om Gud, som kommer til os gennem sit ord, et ord som oplyser og opliver. Men Guds kærlighed kommer også til syne gennem frugtbarheden på markerne. Med krigen som baggrund bedes der om, at Gud vil give fred i landet, så det igen vil blomstre. I denne overbevisning kan vi da byde det nye år velkommen.

Find hele salmen her.

2. Kærlighed til fædrelandet (DS 710)

Man kunne kalde denne en fædrelandssalme. Den er skrevet i 1853 af Grundtvig og kom først med i Højskolesangbogen i 1939, og blev optaget i den nye salmebog fra 2002, fordi man savnede salmer om vores eget land.

Den historiske baggrund for Grundtvigs digt om fædrelandet er krigen i 1848-50. Grundtvig mente, at vi trængte til at få en rigtig forståelse af, hvad et fædreland er. Sit fædreland skal man elske, siger han. Fædrelandskærlighed må ikke blive til nationalisme eller selvtilstrækkelighed. Kærlighed til fædrelandet skal være bestemt af den kærlighed, som kristendommen taler om. Flere gange i salmen dukker ordet nødvendighed op. Det nødvendige er netop kristendommen.

Find hele salmen her.

3. Nu takker alle Gud (DS 11)

Dette er en gammel tysk salme, skrevet 1630 af en digter, Rinckart i øvrigt midt under den frygtelige 30årskrig. Salmen er siden brugt ved takkegudstjenester, men også som en trøstesalme i vanskelige situationer. Hertil knytter sig en række historier.

Salmen fik i dansk oversættelse en fast plads ved høstgudstjenester og som bordbøn. Men den har nu også vundet sig en plads ved nytårsaftensgudstjenester og gudstjenesten nytårsdag. Enkelt og stærkt taler salmen om den Gud, der giver os af sine gaver, overflødigt og uforskyldt.

Find hele salmen her.

4. Kom, hjerte tag dit regnebræt (DS 714)

Hans Adolf Brorson kalder sin salme fra 1732 for Samvittighedsprøve til Nytåret. Der er en stærk personlig tone i denne salme. Brorson vender blikket indad mod sig selv og spørger: Hvad har jeg egentlig brugt mine leveår til?

Meget er fortrængt. Men alligevel, siger Brorson, skal mennesket stå til regnskab overfor sin Gud. Derfor er det tid nu, at gøre op med sig selv, omvende sig og leve et liv i troen på Guds tilgivende kærlighed. I lyset af denne salme blegner vore mange nytårsfortsætter vistnok.

Find hele salmen her.

5. O Gud, som tiden vender (DS 715)

Salmen er skrevet netop som en nytårssalme af Brorson i 1742. Gud er den, siger Brorson, som alene styrer tiden og verdens gang. Derfor må vi mennesker blot folde vore hænder og bede til, at det kommende år må være et velsignet år og være vore sjæles gavn. Hermed mener Brorson sikkert, at vi må få mere tro i det kommende år.

Vi har kirkens ord og sakramenter, siger Brorson. Men hvordan giver vi denne gave udtryk i det praktiske liv? Derfor må vi bede om, at vi i dagliglivet viser os som kristne mennesker.

Endelig vender Brorson tilbage til sit udgangspunkt, nemlig at Gud har tiden i sin hånd. Vi ved altså ikke, om vi selv eller en af vore nærmeste vil gå bort i det kommende år. Derfor gælder bønnen også, at vi må være klar og forberedt på dødens realitet.

Find hele salmen her.

6. Guds godhed vil vi prise (DS 716)

Dette er en salme helt tilbage fra reformationstiden og digtet af Paul Eber, som var Luthers medarbejder i Wittenberg. Salmen er så bearbejdet af Grundtvig.

Allerede i vers 1 bliver det klart, at denne salme er beregnet til nytåret. Vi vil synge en nytårsvise, siger Paul Eber, hvor vi vil takke for det år, som er gået. Vi fik føde og klæde, og lov til at være med i Guds kirke og skole. Måske tænker Eber her på selve reformationen som en gave fra Gud.

Selv troen gives os af Gud. Derfor tør digteren også håbe på, at Gud vil være stadig mere tilgivende. Ja, det er enkelt og klart luthersk kristendom, der kommer til orde i denne nytårsvise. Ofte bruges salmen som indledning til gudstjenesten nytårsaften.

Find hele salmen her.

7. Lover den Herre (DS 2)

Til mange søndagsgudstjenester - ikke mindst til nytårsgudstjenester indleder man med festsalmen Lover den Herre. Salmen er oprindelig tysk og er digtet af en reformert præst i Bremen, Joachim Neander i 1679.

Baggrunden er Salme 103 i Det gamle Testamente, hvor digteren takker Gud for liv, helbred og daglig tilgivelse ja, at Gud er den der står både bag skabelsen af verden og menneskets historie. Alt sammen er det temaer, som det er ligetil at tage op ved nytåret. Salme 103 fra Det gamle Testamente læses da også ved nytårsnatgudstjenesten. I øvrigt brugte man i Tyskland tidligere at synge vers 3 ved fødselsdage.

Find hele salmen her.

8. Lad tidens hjul omdrive (DS 719)

Det er kun et enkelt vers fra Thomas Kingos salme Lad tidens hjul omdrive, som har fundet plads i salmebogen. På vore gamle kalkmalerier i kirkerne kan vi se livshjulet.

På den ene side af hjulet klatrer et menneske opad. Det er mennesket, som vil have magt og sikkerhed. Jeg har magt, siger mennesket. På den anden side af hjulet styrter han så ned igen og ligger til sidst død under hjulet og siger Jeg er uden magt.

I salmen siger Kingo: Lad tidens hjul blot dreje rundt, jeg skal ikke have mit fodfæste på det. I stedet vil jeg bede om, at blive sat fast på Guds hjerte.

Find hele salmen her.

9. I går var hveden moden (DS 717)

"I går var hveden moden, og i dag står skoven hvid. Sådan begynder denne herlige nytårssalme, digtet i 1999 af Lisbeth Smedegaard Andersen, og som nu er kommet med i Den Danske Salmebog.

Overfor alt det, vi ikke når, tiden der går og bevidstheden om, at alt slides ned også vore ord ja, der er der nuets evighed, siger Lisbeth Smedegaard. Dette nu henter vi ned i kirken. I kirkens forkyndes stædigt og vedholdende om den tro, der består. Her føjes dage sammen i evighedens vår. Og så kan salmen synges på den herlige Nu blomstertiden kommer.

Find hele salmen her.

10. Som året går (DS 720)

Denne salme er også ny i salmebogen. Digtet, som her har fået melodi for at kunne synges i kirken, er af Ole Sarvig en af vore store lyrikere fra sidste halvdel af 1900tallet. Sarvig bruger nytårets vinterbillede.

Som træet, der står nøgent, bart og ubeskyttet, sådan må vi også slippe alt vor sikkerhed. For først da kan vi se livets egentlige mening, nemlig det barn som blev født julenat. Dette barn, Jesus, er som frugten og frøet, der må dø for at kunne skabe nyt liv.

Hos enhver, der har mistet alt, siger Sarvig, vil Jesus tage bolig og blive dér til sommervind. Måske kan teksten synes mystisk. Men prøv at læse den igennem nogle gange. Det er en salme med stor dybde.

Find hele salmen her.

En af de mest populære salmer til nytårsaften er "Vær velkommen, Herrens år" skrevet af N.F.S. Grundtvig i 1849. Foto: Pixabay
"Kærlighed til færdelandet", skrevet af N.F.S. Grundtvig er en af de salmer, mange vælger at syne nytårsaften. Foto: Pixabay
Idag bruger vi salmen "Nu takker alle Gud" til nytårsaften og nytårsdag, men salmen har tidligere været brugt som høst- og trøstesalme. Foto: Pixabay
Nytåret er en oplagt aften for selvindsigt, hvor der gøres op med året der gik og forsæt for det kommende år. Brorsons nytårssalme "Kom, hjerte, tag dit regnebræt" lægger netop op til selvransagelse. Foto: Pixabay
"O Gud, som tiden vender" er en af Brorsons mest udbredte nytårssalmer. Foto: Pixabay
Den lutherske nytårssalme "Guds godhed vil vi prise" er en af de mest populære salmer til årets sidste aften. Foto: Pixabay
Salmen "Lover den Herre, den mægtige konge med ære" er oprindeligt en tysk nytårssalme, der bruges flittigt til nytårsgudstjenester. Foto: Pixabay
Der er mange salmer at vælge imellem til nytårsfejringen, og en af de korteste er uden tvivl "Lad tidens hjul omdrive". Foto: Pixabay
Lisbeth Smedegaard Andersens salme "I går var hveden moden" er et godt bud på en salme til nytårsaften. Foto: Pixabay
Nytårssalmen "Som året går" er både mystisk, dyb og utrolig smuk. Det er lyrikeren Ole Sarvig der står bag. Foto: Pixabay