Nytåret fejres også i kirken

Når kirken kan lægge sig op af en folkelig tradition og give folk mulighed for at fejre det inden for rammerne af kirken, så opstår der en situation hvor alle vinder, mener Flemming Pless. Foto: Leif Tuxen.

Jeg har den overbevisning, at kirken altid skal være med der, hvor der sker markante og betydningsfulde ting, som for eksempel nytårsaften, mener sognepræst Flemming Pless

Den tidlige katolske kirke anså fejringen af nytårsskiftet den 31. december som en hedensk fest. Men samtidig med at kristendommen blev mere og mere udbredt, begyndte den tidlige kirke at få sine egne religiøse fejringer sideløbende med mange af de hedenske fester.

Nytår er et eksempel på dette. Her er der kirkelige traditioner, som fejrer Jesu omskærelse ved nytårstid.

Selvom kirken egentligt tager hul på et nyt kirkeår første søndag i advent, så markeres det "verdslige" nytår også i mange kirker landet over.

I dag er der mange kirker, som markerer nytåret. Som i Christians Kirke på Christianshavn, kommer dette eksempelvis til udtryk ved en midnatsgudstjeneste nytårsaften.

"Jeg har den overbevisning, at kirken altid skal være med der hvor der sker nogle markante og betydningsfulde ting, som for eksempel nytårsaften. Og vi forsøger så på vores måde at markere et årsskifte ved at holde en midnatsgudstjeneste,"fortæller sognepræst Flemming Pless om baggrunden for midnatsgudstjenesterne i Christians Kirke.

Ønsket er at lave en kirkelig markering af nytårsaften, som er noget, mange mennesker sætter højt.

"Når kirken kan lægge sig op af en folkelig tradition og give folk mulighed for at fejre det inden for rammerne af kirken, så opstår der en situation hvor alle vinder," mener Flemming Pless.

I Christians Kirke har man holdt midnatsgudstjeneste siden årsskiftet 1997-98, så i år er det altså tiende år i træk, at man lader kirken være rammen om årsskiftet. Hvert år er der cirka 150 mennesker til denne gudstjeneste.

"Det er en gudstjeneste, som egentligt ikke har nogen egentligt kirkeårs-begrundelse. Men de her gudstjenester bliver ofte en slags opsummering af, hvordan livet hænger sammen. Prædikenen bliver en slags nytårstale, hvor nogle af årets mest markante hændelser bliver taget frem og belyst i et religiøst perspektiv", siger Flemming Pless til Kristendom.dk, og fortsætter:

"Vi bestræber os på at gøre de her gudstjenester enkle og forholdsvis korte. Vi sørger altid for at være færdige til kl. 24, hvor vi mødes uden for kirken og ønsker hinanden godt nytår".