Nyt initiativ skal gøre børn bedre til at reflektere over Bibelens fortællinger

Mange steder i landet modtager børn, der bliver døbt, en børnebibel i dåbsgave af deres lokale kirke. Det er en del af dåbsoplæringen at blive fortrolig med bibelfortællingerne, men hvordan kan dåbsoplæringen antage nye former, når børnene bliver lidt større og selv kan reflektere over fortællingerne?

Der er brug for dåbsoplæring til lidt større børn og Merete Bandak giver sit bud på, hvordan sådan et nyt dåbsoplæringsmateriale kan skrues sammen.

Merete Bandak svarer oplagt på telefonen, da hun, efter en lang dag i selskab med gode venner og 1500 får et sted i Jylland, fortæller om sin idé til dåbsoplæring. Merete Bandak er selv fritidsfåreavler på Lolland, hvor hun bor på et lille landsted omgivet af sine får, hunde og høns. Det er netop dét udgangspunkt, der i 2019 fik hende i gang med at skrive sit bud på en dåbsoplæring for børn i middelalderen, som hun kalder gruppen af børn mellem 5 og 12 år.

Hverdagslivet som inspiration
”Da jeg gik på efterløn sidste år, fik jeg den idé at lave en julekalender på Facebook fra min lille gård, hvor jeg lod dyrene tale og fortælle om julen gennem 24 dage. Det initiativ blev taget godt imod, og bagefter fik jeg en opfordring,” fortæller Merete Bandak.

”Min ældste søn og svigerdatter har tre børn på fem, ni og 12 år, og de spurgte mig, om jeg ikke kunne hjælpe dem. De sagde: ’Vi har et problem. Vi læser ikke børnebibelen for vores børn mere.’”

Merete Bandak fortæller, hvordan hendes voksne børn efterspurgte mere end de bibelfortællinger i børnebibelen, som børnebørnene efterhånden havde hørt et utal af gange. Der var behov for at koble Bibelen med hverdagen.

”Kan du ikke skrive noget vi kan bruge?” spurgte de.

Det kunne og ville Merete Bandak gerne. Hendes forudsætning for at udarbejde en ny tilgang til dåbsoplæring er, at hun i mange år har været præsteægtefælle og derigennem har været involveret i kirkens børnearbejde.

”Jeg har været engageret i alt lige fra børneklubber, juniorklubber, teen-klubber til et hav af familiegudstjenester,” siger Merete Bandak og forklarer videre, hvordan opfordringen i første omgang blev til 31 fortællinger, som en for en kunne læses hver dag i en måned.

”Jeg koblede først 31 tillægsord sammen med Bibelens fortællinger. Da jeg havde lavet dem, så spurgte jeg børnebørnene efter 31 udsagnsord, og jeg fik deres 31 egne udsagnsord. Det var ord som: at tisse, prutte, cykle, hoppe og græde.”

”Det var helt bevidst”, forklarer Merete Bandak, ”at de små fortællinger skulle handle om livet - deres liv og mit liv. Det var, og det er, vigtigt for mig, hvordan vi gør kristendommen til en relevant hverdagsting, som har dybere dimensioner. Vi må kunne tale sammen om den kristne arv som noget helt enkelt og som har med menneskelivet at gøre, men med et kristent perspektiv.”

Når udsagnsord bliver bibelske
Merete Bandak fortæller eksempelvis om ordet ”at græde”, at hun i sin bog indleder med at stille en række spørgsmål:

”Hvad har sidst fået dig til at græde? Var der nogen der så det?

Når vi græder, prøver vi tit at undgå, at andre ser det. Måske synes vi, at vi skal være så stærke, at vi ikke begynder at græde. Har du nogensinde set din far eller mor græde? Ved du, hvad der fik dem til at græde, eller hvorfor de græd.”

Spørgsmålene, som er ment til at invitere til samtale, glider over i den bibelske fortælling om den barnløse Hanna, som græder over, at hun ikke kan få børn.

”Det er stærke spørgsmål, jeg stiller, både for børn og voksne, og bare det at reflektere over de spørgsmål sammen, åbner op for en samtale om menneskers sorg og magtesløshed,” tilføjer Merete Bandak.

Nogle ord har selvfølgelig også været sværere at koble med en bibelfortælling end andre, som eksempelvis ordet ”at cykle”.

”Det er klart, hvis Jesus havde haft en cykel, så brugte han den nok, men nu var det sådan, at han måtte bruge et æsel i stedet,” siger Merete Bandak. Det er med denne lille indledning, Merete Bandak beskriver fordele og ulemper ved æsler, cykler og dyre biler, som glider over i fortællingen om Jesu indtog i Jerusalem.

Fremtidig dåbsoplæring
Merete Bandak håber på, at et forlag vil få øje på hendes gode idé og få lyst til at være med til at udbrede det. Hun gør sig tanker om, hvem der kan have glæde af sådan en bog.

”Jeg forestiller mig, at forældre og bedsteforældre kan bruge bogen sammen med børn og børnebørn som en samtalebog og en refleksionsbog,” siger hun og tilføjer:

”Jeg forestiller mig også, at spejdere og præster kan bruge fortællingerne i al deres enkelhed som inspiration til små andagter, børnegudstjenester og generelt små samtaler med børn i middelalderen.”

Det er særdeles vigtigt for Merete Bandak, at fortællingerne ikke lukker sig om den enkelte fortælling, eller en enkelt forsimplet pointe, for hele sigtet med bogen er netop det modsatte:

”Jeg vil helst give plads til muligheden for, at bibelfortællingen sammen med hverdags-ordet åbner op for en åben refleksion, hvor mine egne pointer eller tolkninger ikke tvinges ned over refleksionerne. Bibelen skal være med til at åbne og ikke lukke sig om en enkelt tolkning.”