Nytåret er en tid med håb og drømme for, hvad fremtiden vil bringe. Det fejres verden rundt på mange forskellige måder og er en af de ældste fejringer, vi har. Man ved, at der i 1800-tallets danske bondesamfund var unge piger, der var optaget af at slå et æg ud i et glas og derpå betragte hviden, som kunne vise både ansigt og status på den kommende ægtemand omkring nytåret. Hvordan fejrer de andre religioner nytår? Og hvordan har fejringerne ændret sig gennem tiden? Bliv klogere i temaet.
Nytårstorsk, konfetti, fyrværkeri og nytårssamler er ingredienser på en dansk nytårsfejring. Læs mere om nytåret i temaet Pixabay
I princippet er nytåret en verdslig begivenhed, hvor det ene år afløses af et andet.
I kirkelig sammenhæng er man ved nytårstide endnu midt i julen, der varer fra juleaften til helligtrekonger den 6. januar. Alligevel fejrer de fleste kirker også det verdslige nytår med en speciel nytårsgudstjeneste om eftermiddagen den 1. januar – eller en midnatsgudstjeneste ved selve årsskiftet. Nytårsdag er også skrevet ind i alterbogen.
Hvor stammer nytårstraditionerne fra? Hvilke salmer hører til nytåret? Hvorfor fejres nytåret i kirken?
Fra de romerske traditioner går der en lige linie til 1800-tallets danske bondesamfund, hvor de unge mænd lavede løjer. Men varsler har også altid haft betydning
Jeg har den overbevisning, at kirken altid skal være med der, hvor der sker markante og betydningsfulde ting, som for eksempel nytårsaften, mener sognepræst Flemming Pless
Mange danskere synger "Vær velkommen, Herrens år", når rådhusklokkerne ringer nytårsnat. Men der findes faktisk flere salmer, der handler om nytårets komme
Hvad er "Herrens år", og hvorfor synger vi om nytår i adventstiden? Udforsk ordenes betydning i Grundtvigs nytårs- og adventssalme "Vær velkommen, Herrens år"
Det gør en forskel, at vi på forhånd siger tak til Gud, skriver præst Jette Dahl. Godt nytår til alle læsere med disse 5 bud på forsætter efter aftenens festligheder
Begynd det nye år med at tage udgangspunkt i det, du allerede har og derfor ikke skal kæmpe for: Guds kærlighed, skriver freelancepræst og åndelig vejleder Jette Dahl
Soldaterne funderer over, hvad der skal blive af Afghanistan, når de tager hjem efter at have kæmpet mod Taleban, skriver feltpræst Kristian Massey Møller i denne nytårsrefleksion
Vandet dækkes af blomster til ære for havgudinden Iemanjá. En konge fratages al sin magt - og får den tilbage igen. Tag med til nytårsfejring i Brasilien, Mesopotamien og verden rundt
Islamisk nytår er ikke en egentlig festdag, men nogle muslimer bruger dagen til at ihukomme den dag, profeten Muhammed nåede til Medina. Få her muslim Nour Tessie Jørgensens fortælling om historien bag den islamiske kalender
Søndag aften starter et nyt år i den jødiske kalender. Nytårsfesten rosh ha-shanah, der oversat fra hebraisk betyder årets hoved, markerer en ny start og giver jøderne mulighed for at råde bod på deres synder
Gud vil velsigne Abraham og alle Jordens slægter og skabe et velsignende fællesskab midt i en forbandet verden, skriver generalsekretær i Israelsmissionen Bodil Skjøtt
Hvorfor skyder vi fyrværkeri af til nytår? Har vi altid fejret overgangen til det nye år herhjemme, og hvad mente H.C. Andersen egentlig om nytåret? Bliv klogere på årets sidste aften her
Nytår er i de fleste kulturer en verdslig fejring, men velkomsten til det nye år er alligevel bundet op på traditioner, der i både kristendom, jødedom og hinduisme hænger sammen med religiøse ritualer
Hvorfor fyrer vi fyrværkeri af? Hvorfor fik man oprindeligt nytårstorsk til middag nytårsaften, og hvor gammel er nytårstalen? Bliv klogere på nytårets traditioner her
I 2015 håber jeg, forfølgelsen af de kristne tages alvorligt af politikerne. Religionsfrihed er en menneskeret, skriver sognepræst og mediekonsulent Christian Roar Pedersen
Gartneren er et spejlbillede på Jesus, vores livs bedste ven, der tålmodigt, overbærende og tillidsfuldt går i forbøn for os - ikke mindst når vi dømmer os selv, skriver baptistpræst Poul A. Beck
Pave Frans gør det klart for os alle, at vi må vove os ind i det felt, hvor det politiske, religiøse, historiske og nutidige mødes, skriver forfatter Malene Fenger-Grøndahl
Hvis jeg skulle ønske noget for de kristne kirker i Danmark i 2015, ville det være at være gæstfri, at blande sig i debatten, at give gavmildt til organisationer og at bede, skriver generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen