Nytår

Nytårsaften lyses nattehimlen traditionen tro op med fyrværkeri. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den 31. december skydes det nye år ind med festfyrværkeri og champagnepropper. Nytåret er en af årets helt store fejringer

Når rådhusklokkerne slår sit første slag klokken 00:00 den 1. januar er det officielt: Et nyt år er startet, og straks lyser himlen op i en regnbue af festfyrværkeri.

Indhold

  • Nytår i Danmark
  • Nytårskrudt
  • Nytårsfejringer verden over

Nytår i Danmark

Den 31. december er årets sidste dag, og hertil følger en lang række traditioner.

Dronningen afholder sin nytårstale hvert år den 31. december kl. 18.00 direkte fra Amalienborg. Regentens nytårstale blev holdt for første gang i 1880’erne af Christian den Niende ved kongehusets nytårstaffel den 1. januar, og senere regenter har siden holdt traditionen i hævd. I 1941 blev talen for første gang radiotransmitteret direkte til den danske befolkning.

Efter nytårstalen vil mange samles om bordet til festmiddag. Nogle danskere går ikke foruden den traditionelle nytårstorsk på tallerkenen, men danskernes nytårsmenu er sjældent lige så fasttømret som julemiddagen.

Ved midnat starter det nye år officielt. Mange vil være samlet foran fjernsynet med kransekage og champagne for at se rådhusklokkerne ringe. Kort herefter vil hele landet buldre og brage, når nattehimlen lyser op med festfyrværkeri.

Nytåret i Danmark er sjældent fuldendt uden tonerne til Grundtvigs elskede salme “Vær velkommen, Herrens år.” Læs teksten her og syng med.

Nytårskrudt

Larm og ballade har altid hørt nytåret til. Nytåret har til hver tid været en af årets store overgange, og ifølge gammel overtro var onde kræfter særligt aktive på sådanne tidspunkter. Derfor gjaldt det om at skræmme alle de onde ånder væk ved årsskiftet , og det gjorde man blandt andet ved at larme.

Førhen brugte man rumlepotter, som er potter, hvori der er udspændt et stykke svineblære med hul i. Gennem hullet trak man en pind, der frembragte en høj, rumlende lyd.

I dag bruger vi blandt andet fyrværkeri, knaldperler og heksehyl, når vi fejrer nytår.

Omend troen på den åndelige aktivitet omkring nytår ikke længere er udbredt, er larm og ballade fortsat en yndet nytårstradition.

Fyrværkeriet er en kinesisk opfindelse, der kan spores helt tilbage til 900-tallet. Fyrværkeriet blev dog ikke opfundet til festlig brug, men som et krigsvåben. Nytårsfyrværkeriet er ikke så slagkraftigt i dag, men krudtet forårsager dog fortsat hvert år alvorlige personskader. Derfor er det enormt vigtigt, at følge sikkerhedsanvisningerne, hvis man skal bruge krudt til nytår.

Nytårsfejringer verden over

Der findes et hav af måder at fejre nytår på verden over - og ikke alle fejrer nytår den 31. december, som vi gør i Danmark.

Årets første dag er i Thailand også den 1. januar. Men thailænderne fejrer også den traditionelle nytårsfejring songkran i april. Højtiden fejres blandt andet med store vandkampe, og fordi langt størstedelen af den thailandske befolkning er buddhister, bruger mange også anledningen til at besøge sit lokale tempel.

Her er fem unikke kulturelle og religiøse nytårsfejringer.

Den 31. december klokken 18.00 holder Dronningen sin årlige nytårstale. Nytårstalen er en central del af den danske nytårstradition. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Nytåret fejres storstilet hvert år på Times Square i New York. Tusindvis af mennesker samles om at se den lysende kugle falde og flere af landets største kunstnere optræder på pladsen nytårsaften. Foto: Jeenah Moon/Reuters/Ritzau Scanpix