Bagom syv nytårstraditioner

Det var oprindelig kineserne, som opfandt fyrværkeriet og formålet med det var som med al anden larm at holde farlige ånder på afstand, så de ikke ødelagde ens liv og ejendom. Foto: colourbox.com

Som alle andre højtider er også nytåret forbundet med veletablerede skikke og traditioner

Når man går fra et år til et andet, passerer man en overgang, og en overgang i livet er gennem tiderne blevet betragtet som en særlig farlig tid, hvor farer og de underjordiske kræfter prøver at få fat på svage mennesker. Det har derfor været vigtigt for mennesket at komme godt ind i det nye år.

Den del tænker nok de færreste nutidsdanskerne over men alligevel betyder det en del for de fleste at foretage sig et eller flere af nedenstående ritualer nytårsaften. 

1. At springe ned fra en stol

Når man stiller sig op på en stol og hopper ned på gulvet i samme sekund, som rådhusklokkerne slår, så springer man bogstaveligt talt ind i det nye år og springer dermed over alle farerne.

Skikken bruges stadig en del i alle aldersgrupper, og også blandt de knap så ædruelige.

I denne gruppe sker der dog let det, at de ikke springer eller hopper ind i det nye år, men i stedet direkte falder ind i det.

2. At hoppe over en snor

At hoppe over en snor ved midnatstide nytårsaften er stort set det samme som at springe ned fra en stol. Her hopper man bare over grænsen mellem gammelt og nyt og svæver dermed over alle de farlige ting, som der kunne ske i det kritiske øjeblik, hvor året skifter.

Skikken er langtfra så udbredt som at springe ned fra en stol.

3. Midnatskysset

Askepot tabte sin sko ved midnat. Det gør de færreste til nytår. Men der er stadig en mulighed tilbage for de romantiske. For at kysse ens elskede på slaget tolv er både en romantisk og meget moderne måde at fejre nytåret på. En måde, der naturligvis hjælpes godt på vej af romantiske film.

4. En mønt

For de mere prosaiske kan det måske være en ide i stedet at stå med en mønt i hånden, når klokken slår tolv. For det skulle nemlig ifølge folketroen betyde, at man kommer velbeslået ind i det nye år og at det kommende år giver velstand og rigdom.

5. Larm og ballade

Larm og ballade kan også anbefales ikke kun kl. 24, men hele nytårsaften. Det holder ifølge gamle tiders tro de underjordiske kræfter væk, så de ikke tør nærme sig ens hus eller dem, man holder af.

Ting som kinesere, kanonslag og heksehyl hænger fint sammen med denne tradition, da de med deres infernalske hylen og buldren kan holde alt og alle væk.

6. Fyrværkeri

Fyrværkeri i flotte farver hører nytåret til. Når klokken har slået tolv varer det ikke mange sekunder, før den første raket oplyser himlen.

Det var oprindelig kineserne, som opfandt fyrværkeriet og formålet med det var som med al anden larm at holde farlige ånder på afstand, så de ikke ødelagde ens liv og ejendom.

Danskerne bruger i dag omkring 250 millioner kroner på nytårsfyrværkeri.

7. Champagne og kransekage

Kransekage er den gamle danske festspise, når det skal være ekstravagent og det må det gerne være nytårsaften.

Champagnen er derimod en nyere foreteelse, hvad man også kan se af, at danskerne som hovedregel vælger at drikke tør eller halvtør champagne til kransekagen kl. 24 og ikke den søde version, der ellers egner sig noget bedre til en sød spise som kransekage.

Børnene får i nogle hjem en børnechampagne uden alkohol og den er i reglen sød. Så prøv eventuelt at tage en smule af børnenes alkoholfrie fersken- eller jordbærchampagne og smag forskellen.