OPSKRIFT: Vasilopita - græsk nytårskage med lykkemønt

Ikke et ord om den græske finanskrise.

Herhjemme spiser vi kransekage til nytår; gerne når klokken slår tolv, og festen og det nye år skal til at begynde. Kransekage er en lækker og eksklusiv kage sprængfyldt med mandler og sukker og ikke meget andet, og markerer på festligste vis, at nytåret er noget særligt. Somme tider ledsages kransekagen og den tilhørende champagne af et hop ned fra en stol eller en søndagsberlinger, så man på den måde kommer flyvende ind i det nye år. Andre steder gør man det anderledes.

I Grækenland er nytårsfejringen en lidt mere alvorlig sag, og den centrerer sig om den rare helgen, Sankt Basileios den Store. Han levede 330-379. På engelsk hedder han St. Basil the Great; på græsk Άγιος Βασίλειος ο Μέγας.

Basil, som jeg vil driste mig til at kalde ham her, er især kendt og elsket for sin sociale bevidsthed og sit store arbejde for de fattige. På mange måder kan han sammenlignes med den mere kendte Sankt Nicholas, der er endnu mere kendt under navnet Santa Claus. I Grækenland er Basil julemanden, der kommer med gaver til børnene. Her foregår gaveballaden bare til nytår. 1. januar siges nemlig at være Basils dødsdag.

En legende om Basil fortæller, at han gerne ville hjælpe de fattige, men at han også vidste, at mange fattige var for stolte til direkte at tage imod penge. Derfor indførte Basil en skik med at bage en mønt ind i en kage for på den måde diskret at kunne hjælpe de værdigt trængende.

Den helt traditionelle græske nytårskage Vasilopita findes i et utal af varianter, der især fordeler sig som hhv. gærhævede og brødagtige og de mere kagelignende, der hæver med bagepulver. Brødmodellen er sandsynligvis den mest originale, men jeg har forsøgt mig med Vasilopita-kagen. Fælles for dem alle er, at der er bagt en mønt - flouri - ind i kagen, og at det er et stort nummer, når kagen skæres ud nytårsmorgen og stykkerne skal fordeles. Den, der er så heldig at få mønten, får særligt meget held og lykke i det nye år.

Først gør familiens ældste - eller præsten - korsets tegn over kagen med kniven, og så skæres kagen højtideligt ud. I nogle familier skæres et stykke til Jesus, et til Jomfru Maria, Basil, familiens særlige helgen, de fattige og derefter skæres til familien selv. Andre familier kan have andre traditioner for, hvem der skal have et stykke af kagen. Visse familier begynder med at servere for den ældste i selskabet og fordeler stykkerne i rækkefølge, indtil den yngste har fået.

Ordet Vasilopita består af to dele vasil og pita. Pita betyder brød/kage (tænk på det, næste gang du køber brød-brød til din kebab!) og det er jo klart nok. Ordet basileus, det gamle ord for konge, er baggrunden for vasil-delen, og kagen har altså tidligt været en kongekage, eller King Cake, som de bl.a. siger og serverer i New Orleans. King Cakes ser lidt anderledes ud, men er også kendetegnet ved at have en mønt indbagt. Det samme gælder for den franske helligtrekongerskage Gallette des Rois.

Vasilopita

• 225 g blødt smør
• 360 g sukker
• 4 æg
• revet skal af 2 (økologiske) appelsiner
• evt. hakket, syltet appelsinskal
• 2 tsk. vanillesukker
• 375 g mel
• 1 tsk. bagepulver
• 50 g smuttede mandler
• 2 spsk. sesamfrø
• en - græsk - mønt