Ny aftale mellem folkekirken og Metodistkirken er enestående

Når folkekirken og Metodistkirken i marts underskriver en ny aftale, kan de fremover holde gudstjenester sammen. Vi har ikke tidligere set en aftale af den slags i Danmark, og det må tolkes som udtryk for voksende økumenisk interesse, mener professor og dr.theol. Kurt Larsen

I marts underskriver folkekirken og Metodistkirken i Danmark en aftale om gensidig anerkendelse af hinanden som ligeværdige kirker, der derfor også kan holde gudstjenester sammen. Den danske folkekirke foretager dermed et skridt i retning af øget kirkelig enhed.

Enhed kan skabes via tværkirkelighed

Der findes mange forskellige kirkesamfund i Danmark. Der opstår hele tiden nye kristne menigheder, i øjeblikket især med baggrund i kristne indvandrere og flygtninge.

Selvom folkekirken er den suverænt største kristne kirke i landet og ifølge grundloven har en særstatus, så kan den ikke være ligeglad med andre kirkesamfund. Det ligger i selve kirkens væsen, at kirken er én. Hver søndag siger man i trosbekendelsen: Vi tror på en hellig, almindelig kirke. Derfor må kirken også søge efter at genskabe enheden, men hvordan?

Enheden kan man søge at etablere nedefra gennem et praktisk samarbejde med kristne fra andre kirkeretninger. Det kan man kalde tværkirkelighed. I bevægelsen Evangelisk Alliance finder kristne fra forskellige evangeliske kirker sammen, fordi de oplever at have den grundlæggende tro på Jesus fælles. Derfor mødes man til bøn på tværs af kirkeskel og nogle gange også til praktisk tværkirkeligt samarbejde. Man fokuserer på det, der forener troende mennesker.

Den holdning er ganske udbredt i dansk kirkeliv i dag. Men nogle gange fører den til skuffelser, fordi der alligevel viser sig at være for store forskelle i teologisk grundsyn og lærepunkter til at opretholde fællesskabet.

Enhed kan skabes via økumeni

Arbejdet på at genskabe enheden mellem adskilte kirker ovenfra kaldes økumeni. I økumenisk arbejde sætter repræsentanter fra forskellige kirker sig sammen for at drøfte de teologiske ting, der historisk har adskilt dem. Måske finder de så ud af, at forskelligt sprog og kultur har fået forskellen til at synes større, end den er. De lærer i løbet af processen at forstå hinanden bedre. En dag når de måske til en fuld anerkendelse af hinanden, trods fortsat eksisterende forskelligheder, som de åbent ser i øjnene. Og så er de kommet tættere på at være én kirke.

Samarbejdsaftalen mellem folkekirken og Metodistkirken er økumenisk og hedder: ”Én tro, én dåb, én nåde”. Titlen siger noget om det fælles grundlag, hvorpå aftalen med Metodistkirken hviler. I processen er de teologiske spørgsmål blevet behandlet i en arbejdsgruppe på otte personer, ledet af den folkekirkelige biskop Henning Toft Bro fra Aalborg og Metodistkirkens biskop, Christian Alsted fra København.

Man har ikke tidligere set en aftale af den slags. Det må tolkes som udtryk for, at der er en positiv holdning til kristne fra andre kirkesamfund. Måske har den voksende økumeniske interesse noget at gøre med det multireligiøse samfund, idet forskellen mellem kristne kirker kommer til at virke mindre, når man sammenligner med islam og andre religioner.

Aftaler med flere kirker?

Man kan forestille sig, at der blev gennemført lignende drøftelser mellem folkekirken og andre frikirker. Med Metodistkirken har folkekirken i forvejen haft kirkeligt fællesskab siden folkekirken i 2001 gik ind i Leuenberg-fællesskabet af protestantiske kirker i Europa, hvor Metodistkirken allerede var med.

Det kunne af flere grunde være gavnligt med lignende samtaler mellem folkekirken og andre herværende kirketraditioner, måske ikke mindst orientalske og ortodokse kirker, der bliver stadigt mere repræsenterede her i landet gennem indvandring.

Her ligger tværkirkeligt samarbejde ikke lige for. Dertil er de sproglige forskelle for store og de kirkelige traditioner for forskellige. Men det vil til gengæld være nyttigt med økumeniske samtaler. Hvilke aftaler man vil kunne nå med folk fra disse kirkelige traditioner er ikke let at forudsige. Men selve processen ville kunne skabe gensidig forståelse for hinandens holdninger og være med til at nedbryde diverse fordomme.

Kurt E. Larsen er dr. theol., professor på Menighedsfakultetet og tidligere sognepræst i folkekirken. Han skriver analysen ved kristendom.dk