Debat

Frikirkepræst: Nadveren er symbolsk, men Jesus er åndeligt til stede

Nadverforståelsen i hovedparten af frikirkerne befinder sig indenfor den reformerte tradition. Det betyder, at man ser nadverelementerne som symbolske og opfatter Kristus som åndeligt til stede ved nadveren, forklarer frikirkepræst Bent Bjerring-Nielsen. Foto: Colourbox

Det er afgørende i min teologiske forståelse, at Guds gaver, som nadveren, aldrig helt vil kunne rummes i menneskelige begreber og kategorier, så jeg er åben for at diskutere, om der er mere i nadveren end Kristi åndelige tilstedeværelse, skriver frikirkepræst Bent Bjerring-Nielsen

”Der er dåb og nadver i langt de fleste grupper (kirker, red.). Det sker ikke på samme måde, og man har også forskellig opfattelse af deres indhold. For en stor del af verdens kristne er dåben og nadveren fuldstændigt afgørende, for andre står det mindre centralt, og endeligt er der enkelte grupper, som slet ikke fejrer dåb og nadver.”

Sådan skrev arbejdsgruppen bag hæftet ”Noget om den kristne tro”, da de skulle beskrive nadveren. Arbejdsgruppen var præget af stor kirkelig bredde, idet der var repræsentanter fra den katolske kirke, lutherske grupperinger og diverse frikirker. Der var enighed om, at hæftet skulle fokusere på det, alle kristne er enige om, men når det drejer sig om nadveren, er uenighederne så grundlæggende, at det var nødvendigt at markere det.

”Noget om den kristne tro” udkom op mod reformationsjubilæet i 2017. Hæftet er ikke skrevet i et teologisk fagsprog, men præsenterer den klassiske kristendom, som alle kristne er fælles om, i en form, der henvender sig til den almindelige dansker. Hæftet er udgivet af Bibelselskabet og alle kirker i Danske Kirkers Råd med undtagelse af de ortodokse. Det er i sig selv et økumenisk mirakel og et udtryk for, at kirkerne midt i deres forskellighed kan stå sammen.

Nadveren er symbolsk

Nadverforståelsen i hovedparten af frikirkerne befinder sig indenfor den reformerte tradition. Det betyder, at man ser nadverelementerne som symbolske og opfatter Kristus som åndeligt til stede ved nadveren; nadverens karakter af mindemåltid fremhæves ofte.

Historisk set kan man konstatere forskelle i forhold til, om man ønsker at have et åbent nadverfællesskab, hvor alle er velkomne, eller lukket, der kun er for kirkens medlemmer. I stort set alle nutidige danske frikirker har man dog en praksis, hvor alle er velkomne til at deltage i nadveren. Dette fremgår også af Johannes Aakjær Steenbuchs indlæg om Baptistkirkens nadverpraksis den 22. august på kristendom.dk.

Personligt befinder jeg mig i mit nadversyn, som mange andre frikirkefolk indenfor den reformerte tradition, men det er samtidig afgørende i min teologiske forståelse, at Guds gaver (som nadveren) aldrig helt vil kunne rummes i menneskelige begreber og kategorier, så jeg er åben for at diskutere, om der er mere i nadveren end Kristi åndelige tilstedeværelse.

Kirkerne skal arbejde sammen

I forhold til kristen enhed mener jeg, at vi skal fokusere på det, vi er enige om og samtidig være åbne for de væsentlige forskelle, der er kirkerne imellem. I missionsteologiske kredse hører man ofte sætningen: ”Missiologien er teologiens moder”. Der sker ud fra tanken om, at kristen teologi udvikler sig dér, hvor den er udfordret, hvor den møder det anderledes og skal vise kristendommens sandhed i nye sammenhænge. Sætningen trænger imidlertid til at blive suppleret med en lignende sætning, nemlig: ”Økumenien er teologiens moder”. Det er i mødet mellem forskellige kirkers tænkning og praksis, at teologien for alvor bliver udfordret.

Det kan dog aldrig stå alene, men må sættes i relation til den endnu større udfordring fra det, man kunne kalde den postsekulære situation. Religion og kristendom er på dagsordenen som aldrig før. Samtidig er den generelle viden om kristendommen i samfundet utroligt lille, og en af sekulariseringens alvorlige konsekvenser er, at de fleste mennesker endog ikke har et sprog for det religiøse.

Hvis kirkerne kunne forenes i arbejdet med at modvirke dette kolossale kultur- og traditionstab og fokusere på trosoplæring og mission, så bliver de øvrige økumeniske diskussioner, som eksempelvis nadveren, sat i det rette perspektiv. Det vil være prioriteten i mange frikirker.

Bent Bjerring-Nielsen er præst i Amagerbro Frikirke (del af Frikirkenet). Han var skribent på hæftet ”Noget om den kristne tro”.