Fra Jesu korsfæstelse til mødet med islam

Kristendommen udviklede sig på få århundreder fra en jødisk sekt til en verdensreligion. I samarbejde med dr. theol. og lektor i kirkehistorie Nils Arne Pedersen, Aarhus Universitet, tegner vi her et rids over de vigtigste begivenheder i oldkirkens udvikling

Jesus korsfæstes og begraves. Hans disciple begynder at forkynde den genopstandne Kristus.

Paulus grundlægger menigheder i den østlige del af romerriget og skriver sine mest betydningsfulde breve, som i dag er en del af den bibelske kanon.

De første kristenforfølgelser bryder ud i Rom. De næste 250 år bliver den spirende kristne kirke i hele Romerriget jævnligt udsat for forfølgelser varierende i omfang og brutalitet.

Jerusalems fald. Kun syv år efter færdiggørelsen af det nye tempel i Jerusalem bliver både byen og templet ødelagt af romerne i forbindelse med den første jødiske krig. De kristne må flygte ud af byen.

De fire evangelier og Apostlenes Gerninger bliver forfattet. Bruddet mellem kristne og jøder bliver større.

De apostolske fædre er navnet på forfatterne til en række meget gamle kristne skrifter fra denne tid. Ifølge traditionen var de apostolske fædre disciple af Jesu apostle. De apostolske fædre er de første "kirkefædre", en betegnelse for de kristne forfattere i oldtiden, der ikke betragtedes som kættere.

De gnostiske grupper opstår blandt de kristne. Bispeembedet og en kanon af nytestamentlige skrifter bliver udviklet og samlet, for at almindelige kristne kan afgrænse sig i forhold til de nye grupper.

Jerusalem jævnes med jorden i forbindelse med den anden jødiske krig. Både jøderne og de jødisk-kristne formenes adgang til byen.

Apologeterne træder frem på scenen. På grund af den fjendtlige indstilling til de kristne hos statsmagten og befolkningen i Romerriget forsvarer apologeterne kristendommen ved at benytte græsk retorik og filosofi.

Biskop Irenæus af Lyon er den første af en række kirkelærere, der i resten af det 2. og 3. århundrede udformer en mere sammenhængende kristen teologi.

For første gang bliver forfølgelser af de kristne, der dækker hele Romerriget på samme tid, igangsat af de romerske kejsere.

Den Store Forfølgelse af de kristne i Romerriget.

Konstantin den Store begynder at favorisere kristendommen.

Tolerance-ediktet fra Konstantin og hans medkejser Licinius giver kirken dens beslaglagte ejendom tilbage og giver den status som tilladt religion.

Kirkesynoden i Nikæa. Kirkemødet er indkaldt for at finde en løsning på en strid, som handler om Jesu sande væsen. Den arianske strid plager den østlige del af kirken og truer sammenholdet i Konstantin den Stores rige, men med mødet findes et kompromis, der skaber sammenhold i størstedelen af kirken.

Biskop Athanasius af Alexandria giver en liste over, hvilke skrifter der hører til Det Nye Testamente, der for første gang rummer præcis de nuværende 27 tekster. Efterhånden accepteres denne liste i den øvrige kirke.

Kejser Theodosius befaler, at alle borgere i Romerriget skal bekende sig til den kristne tro.

Kirkesynode i Konstantinopel. Den nikænske trosbekendelse udvides til den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, og dermed afsluttes den arianske strid.

Romerriget deles i et vestligt og østligt rige under kejser Theodosius' to sønner. Det bliver aldrig genforenet. Det Østromerske Rige kaldes også Det Byzantinske Rige.

Augustins levetid. Augustin var biskop af Hippo Regius i Nordafrika og prægede afgørende den senere vestlige lære om kirken, synd og nåde og treenigheden.

Kirkesynoden i Kalkedon vedtager læren om, at Jesus var én person med to naturer, en guddommelig og menneskelig. Kirkerne i blandt andet Egypten og Syrien er imod og forlader kirkefællesskabet. Ved denne synode bliver patriarken af Konstantinopel også ligestillet med paven i Rom, hvilket dog ikke accepteres af Rom.

Rom erobres af germanerne, og kejseren i Det Vestromerske Rige bliver sat fra magten. Kirken består og har paven i Rom som sit samlingspunkt.

Store arabiske folkevandringer og krige udbreder islam som ny religion. Syrien, Palæstina, Egypten, Nordafrika og Spanien erobres af muslimerne.