Ortodoksi betyder "rettroenhed" og indgår i betegnelsen for de kristne kirker i den østlige del af Middelhavsområdet, Grækenland, en stor del af Balkanlandene, samt Rusland. Den ortodokse kirke havde indtil slutningen af middelalderen sit centrum i Konstantinopel, hvor gudstjenstesproget var græsk, mens den russiske kirke brugte det slaviske sprog i gudstjenesten.
I 1054 skete der en splittelse mellem den østlige og den vestlige kirke. Spændinger omkring pavens suverænitet, nadverens udformning og filioque-problemet, der handler om, hvordan man ser på Treenigheden, førte til et brud mellem det, vi i dag kender som den romersk-katolske og den ortodokse kirke.
Den ortodokse kirke er en fællesbetegnelse for de kristne kirker i den østlige del af Middelhavsområdet, Grækenland, en stor del af Balkanlandene, samt Rusland. Læs her om den ortodokse kirke
Ortodoks betyder "den rette tro". Det siger en del om Den ortodokse kirkes selvopfattelse som den "oprindelige kirke". De stridigheder, der førte til kirkens splittelse i 1054, præger stadig Den ortodokse kirkes forhold til andre kristne kirker. Der er for eksempel ikke nadverfællesskab
I det 20. århundrede forsøgte man med økumeniske kirkemøder at samle den splittede kristenhed, men hvad var den historiske baggrund for kirkens splittelse, og hvilke stridigheder søgte man at løse for igen at kunne have fællesskab sammen?
Helligtrekonger har sit udspring i den epifanifest, nogle ortodokse fejrer den 19. januar. Fejringen er kristendommens ældste ikke-jødiske fejring af Kristus
Jesus-bønnen lyder helt enkelt: "Herre Jesus Kristus, forbarm Dig over mig synder". Med lidt øvelse kan den nærmest bede 'af sig selv', både når man er vågen, og når man sover, siger Poul Sebbelov, der er præst i Den Ortodokse Kirke
Den ortodokse kirkes liturgier og tjenester foregår efter en rimelig stram model, som dog godt kan tilpasses på nogle områder, svarer ortodoks kristen Kristian Larsen
Den ortodokse og den katolske kirke er fælles om de helgener, der blev anerkendt frem til skismaet i det elvte århundrede, svarer ortodokse Kristian Larsen
Hvad er forskellen på en gudstjeneste i den russisk-ortodokse kirke og en gudstjeneste i den danske folkekirke, spørger en læser. Poul Sebbelov, der er præst i en ortodoks menighed, svarer
Der er ikke noget i vejen for, at du som ortodoks bliver konfirmeret set fra folkekirkens synspunkt, men problemet er, at du træder ud af den ortodokse kirke, hvis du modtager nadver udenfor den ortodokse kirke, svarer ortodokse Kristian Larsen i en korrespondance
Er der forskelligt fokus på nadveren i Den Ortodokse og Katolske kirke, spørger en læser, der mener, at de ortodokse fokuserer mest på guddommeliggørelsen og katolikkerne mest på synden. Poul Sebbelov, der er præst i Den Ortodokse Kirke, svarer
For alle kristne er juledag den 25. december. Men verdens kristne følger to forskellige kalendere, og derfor fejrer ortodokse kristne jul 13 dage senere end protestanter og katolikker. Se billeder her
Den ortodokse påske blev indledt med palmesøndag den 21. april, og leder frem mod påskedag den 28. april. Påsken er den eneste højtid, hvor alle de ortodokse kirker følger den samme kalender
På øen Tinos i Grækenland valfarter tusinder lige nu til byens kirke i håb om, at jomfru Maria vil besvare deres bøn med et mirakel. Turen op til kirken er både varm og giver ømme knæ. Se billederne her
I den ortodokse kirke faster man i 40 dage op til jul. Det skærper opmærksomheden på den åndelige del af menneskelivet fremfor det kropslige og materielle, fortæller ortodoks ærkepræst
I Danmark findes der flere hundrede kristne trossamfund udenfor folkekirken. Nogle har rødder tilbage til 1800-tallets vækkelsesbevægelser, mens flere nye grupper afspejler globale tendenser. Her oplister ph.d. og lektor Marie Vejrup Nielsen de største kristne trossamfund og beskriver de seneste udviklinger indenfor Danmarks kristne bevægelser
Vi kunne ikke drømme om at modtage nadver andre steder end i den ortodokse kirke, skriver ortodoks præst Poul Sebbelov. Vi kan heller ikke lade hverken lutherske, anglikanske eller romerskkatolske kristne modtage nadver i den ortodokse kirke
Helligtrekonger, der tager sit udspring i den ortodokse epifanifest, bliver hvert år den 6. januar fejret i mange forskellige lande. Se billeder fra nogle de spøjse traditioner, som hører højtiden til, her
Det kirkelige nytår indrammes af Gudsmoders hensoven og Gudsmoders fødsel. Nytåret er desuden en anledning til at sige tak for alle Guds gaver, for godt vejr og for rigelig regn, skriver cand.scient.pol Kristian Larsen
I dag fejrer den ortodokse kirke epifanifest, hvor de troende blandt andet hopper i vandet i jagten på et kors. Men hvor kommer fejringen fra, og hvorfor fejres den på to forskellige dage?
I denne weekend fejrede ortodokse kristne rundt om i verden jul med både kirkegang, julemarkeder, stjerneoptog og skøjtedans. Og så spiller stjernen en vigtig rolle
På øen Tinos i Grækenland valfarter tusinder lige nu til byens kirke i håb om, at jomfru Maria vil besvare deres bøn med et mirakel. Turen op til kirken er både varm og giver ømme knæ. Se billederne her