Ortodoksi betyder "rettroenhed" og indgår i betegnelsen for de kristne kirker i den østlige del af Middelhavsområdet, Grækenland, en stor del af Balkanlandene, samt Rusland. Den ortodokse kirke havde indtil slutningen af middelalderen sit centrum i Konstantinopel, hvor gudstjenstesproget var græsk, mens den russiske kirke brugte det slaviske sprog i gudstjenesten.
De ortodokse kirker skilte sig i 1054 ud fra den romersk katolske kirke blandt andet på spørgsmålet om billeddyrkelsen, som den ordokse kirke ville fastholde. Desuden ville den ikke anerkende paven som kirkens øverste leder.
