Debat

Ortodoks: Vi deltager kun i nadver med andre ortodokse

Den ortodokse kirke forstår ganske rigtigt sig selv som ”kirke i katolsk forstand”, men vi forstår os afgjort ikke som kirke i romerskkatolsk forstand, skriver ortodoks præst Poul Sebbelov. Foto: Leif Tuxen.

Vi kunne ikke drømme om at modtage nadver andre steder end i den ortodokse kirke, skriver ortodoks præst Poul Sebbelov. Vi kan heller ikke lade hverken lutherske, anglikanske eller romerskkatolske kristne modtage nadver i den ortodokse kirke

En tid lang har der pågået en diskussion om nadverforståelsen i henholdsvis folkekirken og den romerskkatolske kirke. Hovedaktørerne var, til at begynde med, tidligere biskop i folkekirken Karsten Nissen og den katolske præst Daniel Nørgaard. Senest har endnu en katolsk præst, Lars Messerschmidt, meldt ind med sit syn på sagen.

Jeg havde oprindeligt besluttet slet ikke at blande mig i diskussionen, siden den er udsprunget af nogle lutherske kristnes vrede og ærgrelse over ikke at kunne modtage nadver i den romerskkatolske kirke. Vi ortodokse var først slet ikke i spil.

De ortodokse blev en del af debatten

Men så skrev Daniel Nørgaard i en kronik i Kristeligt Dagblad et svar til Karsten Nissen, hvori han inddrog den ortodokse kirke:

”Så ja, nadverfællesskabet kan først for alvor opnås, der hvor man er kirke i katolsk forstand, hvilket gør ønsket om nadverfællesskab med de ortodokse stærkt blandt katolikker.”

Lars Messerschmidt går et skridt videre i sit indlæg på kristendom.dk, hvor han skriver, at kristne fra den ortodokse kirke er velkomne til nadver i den romerskkatolske kirke.

Begge udsagn kræver et svar. For den ortodokse kirke forstår ganske rigtigt sig selv som ”kirke i katolsk forstand,” men vi forstår os afgjort ikke som kirke i romerskkatolsk forstand! Og vi kunne ikke drømme om at modtage nadver andre steder end i den ortodokse kirke.

Vi er dén ene, hellige, katolske og apostolske kirke

Hvad er da kirken i ortodoks forståelse? Den ortodokse, engelske teolog Kallistos Ware besvarer det spørgsmål kort, klart og kontant i bogen ”The Orthodox Church” (overs. Den ortodokse kirke, red.): Den Ortodokse Kirke tror i al ydmyghed om sig selv, at den er dén ene, hellige, katolske og apostolske Kirke’, som nævnes i Trosbekendelsen.

Daniel Nørgaard knytter sin kirkeforståelse til den apostolske succession, altså til det forhold, at der består en direkte og ubrudt rækkefølge i bispeordinationerne fra kirkens nulevende biskopper tilbage til apostlene. Heri er den ortodokse kirke enig. Men Nørgaard glemmer en vigtig tilføjelse, som derfor kommer her:

Den apostolske succession bevarer alene sin gyldighed, så længe den enkelte biskop forbliver i overensstemmelse med kirkens tro og lære i sin helhed. Bispeordinationen er uløseligt knyttet til et reelt, objektivt indhold, som udgøres af kirkens fulde og uforandrede apostolske tro.

Uenigheder forhindrer nadverfællesskab

Den romerskkatolske kirke har, siden den skilte sig ud fra den ortodokse kirke i det 11. århundrede, foretaget en række ændringer i kirkens oprindelige trosgrundlag. Lad mig nævne deres egenhændige omskrivning af trosbekendelsen i det 11. århundrede, dogmet om Jomfru Marias såkaldt ”ubesmittede undfangelse” i 1854, for ikke at tale om dogmet om pavens personlige ufejlbarhed, som blev gjort til forpligtende lære i den romerskkatolske kirke i 1872. Intet af alt dette er acceptabelt for den ortodokse kirke, og det hindrer sakramentalt fællesskab.

Daniel Nørgaard skriver, at ”vi kan ikke have nadverfællesskab, før vi tror det samme”. Den ortodokse kirke er helt enig i det udsagn. Det indebærer, at ortodokse præster under alle normale omstændigheder ikke kan lade hverken lutherske, anglikanske eller romerskkatolske kristne modtage nadver i den ortodokse kirke.

Lars Messerschmidt skriver, at ortodokse troende er velkomne til nadver i den romerskkatolske kirke. Men det er en gratis omgang; for ortodokse kristne kan ikke modtage nadver andre steder end i den ortodokse kirke, i hvert fald ikke med deres biskops tilladelse.

Så vidt det ortodokse syn på fællesskab med katolikkerne. Når det gælder protestanterne, eksempelvis dem i den danske folkekirke, så kommer fælles nadver end ikke på tale; for vi har vidt forskellige og uforenelige forståelser af biskoppens og præsternes embede og af, hvad der i det hele taget finder sted, når brødet og vinen bæres frem og indvies på alteret, for at de troende kan modtage vor Herre Jesu Kristi legeme og blod.

Poul Sebbelov er præst i den ortodokse kirke.