Påske i Vatikanet, New York og Jerusalem

"Næste år i Jerusalem", siger jøderne til hinanden og mener, at påsken næste gang skal fejres i Jerusalem, hvor templet engang stod - og hvor man som jøde naturligt har hjemme. Idag ligger Al-Aqsa moskeen og Klippemoskeen på tempelpladsen. Foto: Pixabay.

Den kommende højtid fejres med manér de fleste steder i verden. Her et lille udvalg

Påskenhøjtideligholdes over hele klodenmed engagement og lidenskab.

Hvert år samles tusinder og atter tusinder på Peterspladsen påskedag, når paven holder sin store påskemesse. Både katolikker ogkristne fra andre kirkesamfundstiller sig op for at høre, hvadden katolske kirkes øverste lederhar at sige i sit påskebudskab. Har man ikke muligheden for være tilstede på Peterspladsen, skal man blot finde det nærmeste fjernsyn, idet påskemessen transmitteres verden over.

De fleste er også glade for at få den specielle Urbi et Orbi-velsignelse, som kun bruges ved de største højtider sompåske, jul og når en ny pave indsættes. Udtrykket 'Urbi et Orbi' stammer fra Laterankirken, som er Roms domkirke, hvor pavernetidligere havde deres residens. Paven er som bekendt også biskop af Rom. Urbi et Orbi betyder 'til byen og til verden' pavens velsignelse over Rom, de audienssøgende og alle kristne overalt på kloden.

Urbi et Orbi-velsignelsens officielle titel er iøvrigt: "Urbis et Orbis Mater et Caput" (det er latin og betyder: Byens og verdens moder og overhoved). Urbi et Orbi-velsignelsen lyses i reglen fra Peterskirkens ydre loggia.

Næste år i Jerusalem, siger jøderne til hinanden og mener, at påsken næste gang skal fejres i Jerusalem, hvor templet engang stod - og hvor man som jøde naturligt har hjemme.

Kristne har også hjemme i Jerusalem, og der er altid flere tusinde, som vælger at holde påske på rette tid og rette sted.

Det vil sige: være på Oliebjerget palmesøndag, i Getsemane Have skærtorsdag, gå med i et af de utallige optog, som der er langs Via Dolorosa (smertens vej) langfredag, hvor man i enhver henseende kan tage sit kors og følge Jesus på vejen til korsfæstelsen på Golgata, Hovedskalsbjerget, og senere til Gravkirken.

Påskenat er det vågenat med diverse messer, mest kendt er nok midnatsmessen. Og så kommer den store glædesdag: Påskedag, hvor Jerusalem genlyder af genopstandelsesgudstjenester.

TV viser det hvert eneste år, og det giver da også alle nymodens reality-show baghjul, når unge filippinske mænd og kvinder går i Jesu fodspor og lader sig korsfæste.

Nogle på den bløde måde ved at fødder og hænder bliver ombundet med reb på korsene, mens de mere hårdkogte går hele vejen, når de får slået søm igennem hænder og fødder.

Jesus holdt ni timer på korset, før han døde. De fleste i dag hænger kun nogle få minutter, før de får det så dårligt, at de beder om at komme ned igen - hvis ikke de ligefrem besvimer.

For dem som har oplevet korsfæstelserne (hvad enten det er oppe fra korset eller nede fra jorden) er det i reglen en ganske overvældende oplevelse, og bestemt ikke kun positiv.

The Easter Parade i New York fylder hvert forår metropolen fra 49. til 57. gade. Paradens hovedrute går gennem Fifth Avenue, som af samme grund er lukket for al anden trafik fra 10 formiddag til 16 eftermiddag.Hvilket er et særsyn på de kanter.

Påskeparadens betydning for new yorkerne er enorm og kan bedst måle sig med den stolthed, som pariserne føler i juli, når Tour-de-France-feltet indtager deres store gade: Champs Elysée. Begge steder er man i øvrigt enige om,at den gule farve skal dominere.

Men hvorgult iParis henførertil en mand på cykel, er farven i New York dedikeret til kyllinger og andre påsketing i et optog, der hvert eneste år viser det ypperste af hvad amerikansk opfindsomhed kan frembringe.

Især de ældre generationer husker paraden, som den blev vist i filmen Easter Parade med Judy Garland og Fred Astaire i hovedrollerne. Filmens titel er i øvrigt også titlen på en sang, der er blevet oversat til dansk. Denne udgave kom dog ikke til at handle om påske, men om St. Bededag, og selv i vor tid kan mange nynne med på omkvædet: ... når vi går tur på Volden St. Bededags kvæld. Komponisten er også en af 1900-tallets største, nemlig Irving Berlin.