Påske

"Den opstandne Herre bryder ind i de dødes hus"

I Det døde hus finder den russiske forfatter Dostojevskij livet, skriver billedkunster og teolog Jørn Henrik Olsen. Arkivfoto.

Vi, der bor i de dødes rige, vi får på forunderlig vis lov til at leve vort liv i Kristi sejr - og leve vort liv i de levendes land, skriver forfatter og billedkunstner Jørn Henrik Olsen

En tung stemning omgærder ofte en begravelse. Sorgen sætter sig op imod os som en tyk, uigennemtrængelig mur. Selv en hjemmevant gang på kirkegården fjerner eller nedbryder ikke muren. Sådan kan vi opleve det. Men samme stemning kan også sætte tonearten i et menneskes liv i mange andre situationer.

Når alle veje er lukkede, findes dog vejen indad. Påtvunget oplevede den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij, hvordan denne vej åbnede sig. Det beskriver han i Det døde hus, en stærk italesættelse af hans ti år i fangelejr og landflygtighed i Sibirien.

”Jeg fik lov at leve uden bøger, og derfor kom jeg ufrivilligt til at gå op i mig selv og dér forsøge at finde svar på spørgsmålene – svar som ofte var plagsomme nok,” skriver han.
 
Han mindes, at det eneste han kunne håbe på i den tid, var ”noget af en genopstandelse, et nyt liv”.

Den sårbare forfatter måtte skrive og tale fra det mareridtslignende sibiriske tugthus, hvor den krænkende behandling og personlige fornedrelse ikke rigtig kendte til grænser. Her måtte han gå under eller holde ud.

Mørket er ikke blot et spørgsmål om ydre miljø. Mørket kommer indefra, fra hjertet. Dette ser Dostojevskij både hos sig selv og hos andre.
 
I Det døde hus finder Dostojevskij livet. Idéen eller forestillingerne om livet får konkret indhold, ”ordet bliver menneske”. I dødens hus findes Kristus blandt folket, til og med blandt forbrydere. Mange opgiver tanken om Kristus i dette hus, men ikke Dostojevskij. Han finder Kristus som den konkrete, levende virkelighed.

Alle livets følelser og sindstilstande er spændt helt ud i påskens dramatiske begivenheder. Her prikkes ikke blot forsigtigt hul på trygheden. Den begejstrede jubel er på ingen måde alene om at indtage scenen. Bedrøvelsen og opgivelsen efter den lange, sorte fredag synes total hos Jesu efterfølgere. De var så dybt chokerede, som tænkes kan. Det grummeste havde slået håbet og modet i stykker. De var ladt alene i deres sorg over den uigenkaldelige adskillelse.

Her mødes vi så Maria, Salome og Maria Magdalene, der kommer ud til graven og opdager, at gravstenen er væltet til side. En ung mand i hvide klæder fortæller dem, at Jesus fra Nazaret er stået op fra de døde, og at de skal se ham igen i Galilæa. Påskesøndagens tekst fra Markus 16,1-8 fortæller nøgternt og stilfærdigt om dette. Men havde de ikke været rystede før, så var de det nu. De blev bragt helt ud af fatningen – og blev lamslåede og stumme om det, der hverken kan siges eller forties.

”Han er ikke her!” var ikke umiddelbart nogen brugbar opmuntring. Det betød, at de ikke fandt, hvad de søgte. De fik at vide, at han ikke var at finde, hvor de søgte ham. ”Han er opstanden!” Hvilken betydning har dog alt det her? Hvordan finder man en opstanden? De dødes hus, kirkegården, kender vi så vel. Men en opstanden, hvor er han? Hvordan skal vi komme derhen, hvor han er?

Vi vil måske gerne finde Jesus, hvor vi hjemmevant færdes. ”Han er ikke her!” er den forvandlende melding, påskeråbet til os, der slår en streg over alle vores forsøg på at finde Jesus i de dødes hus. Vi er ikke de levende, der skal prøve at kalde ham tilbage. Det er lige modsat. Han er den, der kalder os tilbage. Han kalder os til live, ind til tro og fællesskab med ham, fordi han selv er den opstandne Herre og frelser.

Påske betyder sejr. Kristi sejr – og derfor vor! Det evige liv har taget sin begyndelse og er allerede ved at folde sig ud. Døden er ikke blot afluret, den er afvæbnet. Vi, der bor i de dødes rige, får på forunderlig vis lov til at leve vort liv i Kristi sejr - og leve vort liv i de levendes land. Opstandelsens indbrud i de dødes hus er det bedste og største, der kan ske blandt os mennesker.

Jørn Henrik Olsen
Ph.d, cand.theol, billedkunster og forfatter