Paven fordømmer neoliberalisme og “hadefuld” nationalisme

Her ses pave Frans i færd med at underskrive sin seneste rundskrivelse, også kaldet en encyklika, i krypten, hvor Frans af Assisi ligger begravet. Foto: Vatican Media/Reuters/Ritzau Scanpix

I en ny rundskrivelse kritiserer pave Frans flere strømninger i det moderne samfund: I stedet for neoliberalisme og nationalisme efterlyser han en politik baseret på kærlighed og broderskab. Pavens udmelding vil skabe debat i den katolske kirke, mener lektor

Lørdag den 3. oktober, ved navnebroderen Frans af Assisis gravsted, underskrev pave Frans sin tredje såkaldte rundskrivelse – et dokument, som vejleder og udstikker retningslinjer for hele den katolske kirke. Rundskrivelsen, der er betitlet “Fratelli tutti” (på dansk: Alle brødre), rummer en skarp kritik af det moderne samfund og en opfordring til globalt sammenhold og broderskab.

Den kritiske del af rundskrivelsen retter sig blandt andet mod neoliberalismen, som paven mener har spillet fallit.

“Markedspladsen alene kan ikke løse ethvert problem, ligegyldigt hvor meget vi bliver bedt om at tro på det neoliberale dogme. Uanset hvilken udfordring, vi står overfor, tilbyder denne fattige og ensformige tankegang os altid de samme opskrifter. Neoliberalismen reproducerer blot sig selv ved at forfalde til de magiske teorier om ’spillover’ eller ’trickle’ - uden at bruge navnet - som den eneste løsning på samfundets problemer,” skriver han.

I stedet for neoliberalismen efterlyser paven en “sund” politik, som kan tænke langsigtet og løse de globale problemer, verden står overfor. Denne politik skal drives af kærlighed og velgørenhed frem for økonomiske interesser.

Pavens kritik retter sig også mod den voksende populisme og nationalisme, der breder sig som “mørke skyer over en lukket verden”:

“Ældgamle konflikter, som vi troede var begravet, bryder ud igen, alt imens tilfælde af nærsynet, ekstremistisk, hadefuld og aggressiv nationalisme er i fremgang. I nogle lande er et begreb om folkelig og national enhed, påvirket af forskellige ideologier, ved at skabe nye former for selviskhed og et tab af den sociale sans under dække af, at man beskytter nationale interesser,” skriver han.

Fred mellem religionerne er mulig
Rundskrivelsen slutter med en appel til alle religioner om aldrig at opildne til krig, had og ekstremisme. Når vold og blodsudgydelse sker i en bestemt religions navn, er der tale om en afvigelse fra de sande religiøse forskrifter, skriver paven. Han mener, at det er muligt for alle religioner at sameksistere:

“En rejse i fred er mulig mellem religionerne. Dens udgangspunkt må være Guds måde at se tingene på. ‘Gud ser ikke med sine øjne, Gud ser med sit hjerte. Og Guds kærlighed er den samme for alle, uanset deres religion. Selv hvis de er ateister, er hans kærlighed den samme. Når den sidste dag kommer, og der er tilstrækkeligt lys til at se tingene, som de virkelig er, vil vi blive ganske overraskede.’”

Pavens rundskrivelser skaber debat
Hvilken betydning har pavelige rundskrivelser i den katolske kirke? Ifølge Jakob Egeris Thorsen, lektor i diakoni ved Aarhus Universitet, har rundskrivelserne høj autoritet, men de er ikke ufejlbarlige eller ubestridelige:

”Alle katolikker, der har de nødvendige åndelige evner, er forpligtet til at sætte sig ind i, hvad kirken mener. Og hvis man har evnerne, er man forpligtet til at læse rundskrivelsen. Men man er selvfølgelig ikke forpligtet til at være enig i alle dens konklusioner. Det er altså ikke en læresætning eller et dogme,” forklarer han.

Pavelige rundskrivelser har tidligere vakt stor debat; for eksempel i 1968 da pave Paul 6. stadfæstede forbuddet mod brug af kunstig prævention. ”Humanae vitae”, som rundskrivelsen hed, udkom på et tidspunkt, hvor debatten om fri abort og seksuel frigørelse var på sit højeste.

Jakob Egeris Thorsen forventer, at pave Frans’ seneste rundskrivelse også vil give anledning til debat:

"Rundskrivelsen behandler sociale og politiske spørgsmål og taler ind i en global diskussion om vækst og ulighed. Den er grundlæggende venstreorienteret i sin analyse af økonomiske forhold, så når først den er blevet fordøjet, vil den formentlig skabe en hel del debat. Biskopper, der uenige i pavens analyse, vil prøve at finde elementer i rundskrivelsen, de godt kan identificere sig med og så se bort fra det andet. Kirkefolk, der på det politiske og økonomiske område er progressive, vil derimod bruge rundskrivelsen til at fremføre, at de har kirkens opbakning i deres fortolkning af samtidens globale problemer.”

Hele rundskrivelsen, der med sine otte kapitler og næsten 300 afsnit kommer vidt omkring, kan læses på engelsk her.