Serie: Hvad er kristne værdier?

Pia Søltoft: Kristendommen er en omvending af alle værdier

For Pia Søltoft, sognepræst og ph.d. i teologi, giver det ikke mening at tale om kristne værdier: "Sådan som jeg ser det, er kristendommen en omvending af alle de værdier, vi er blevet vant til at holde for sande." Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Ofte bruges udtrykket ’kristne værdier’ håndfast som en vending, der indeholder en konkret, fasttømret betydning. Men der kan være store forskelle på, hvad folk forstår ved det. I denne series tredje interview spørger kristendom.dk ph.d. i teologi og sognepræst, Pia Søltoft, hvad hun forstår ved ’kristne værdier’

”Jeg vil svare på en anden måde,” siger Pia Søltoft, ph.d. i teologi og sognepræst i Christians & Esajas Kirke i København, da hun bliver bedt om at præcisere, hvad kristne værdier er. For hun mener slet ikke, at man kan tale om kristne værdier.

”Sådan som jeg ser det, er kristendommen en omvending af alle de værdier, vi er blevet vant til at holde for sande. Det er det omvendte af de værdier, som vi normalt holder for værdifulde. For eksempel tanken om at vende den anden kind til, at gengælde ondt med godt, og at de sidste skal blive de første, er en sådan omvending. Det er et forsøg på at vende vores værdigrundlag på hovedet for at få os til at indse, at de værdier, vi normalt holder for sande, kan være uretfærdige, eller på sin vis kan vise sig ikke at ville os det bedste. På den måde er kristne værdier sådan set det omvendte af det, du ville have forventet skulle være værdifuldt,” forklarer hun.

Kristendommen som helhed – og ikke kristne værdier – er rodfæstet i Danmark

Alligevel vil Pia Søltoft gerne sætte ord på nogle elementer, som hun ser som særligt kristne. Næstekærlighed er det første, hun nævner, men det er ikke en værdi, understreger hun. I stedet er det en pligt.

”Jeg vil også sige at tro, håb og kærlighed er de tre teologiske og kristne dyder, som mest præger kristendommen,” fortæller hun og uddyber:

”En værdi er for mig at se et pejlemærke til, hvordan man skal leve sit liv. Tro, håb og kærlighed er ikke på den måde etiske pejlemærker. De har at gøre med, hvordan man forholder sig til sig selv og andre mennesker og måden, hvorpå det sker, skal afgøres af det enkelte menneske.”

Derfor kan Pia Søltoft heller ikke pege på nogle kristne værdier, som skulle være særligt rodfæstede i det danske samfund. Men kristendommen er alligevel en del af fundamentet, både i det danske samfund og det danske folk.

”Kristendommen som helhed er en del af den danske bevidsthed – og ubevidsthed vel også. Den spiller eksempelvis en afgørende rolle for vores grundlov og for vores menneskesyn. Størstedelen af danskerne er medlem af den danske folkekirke. De fleste danskere forstår sig selv som kulturkristne og selv om de ofte kommer med en lille forklaring om, at de kommer ikke så ofte i kirken, men de er dog døbt og konfirmeret, og de skal også giftes og begraves der, så fylder det menneskesyn, der er kristendommens i vores bevidsthed” forklarer hun.

Kun mennesker kan være kristne

En af Pia Søltofts væsentlige pointer er, at det ikke giver mening at tale om et kristent land. Ifølge hende er det nemlig kun mennesker, der kan være kristne. Lande kan det per definition ikke.

”Der er en afgørende forskel på det, vi tror på, og det, vi gerne vil have, at vores land skal regeres ud fra. Kristendommen har aldrig været en politisk religion. Det har aldrig været meningen at kristendommen har skullet være verdensregulerende – ’giv kejseren, hvad kejseren vil have’ står der eksempelvis et sted i Bibelen,” uddyber hun.

Pia Søltoft medgiver, at kristendommen har haft indflydelse på de tanker og idealer, der ligger bag velfærdsstaten, og at man i det hele taget sagtens kan lade sig inspirere af kristendommen. Men samtidig forklarer hun udtrykkeligt, at bare fordi dette eller hint er inspireret af kristendommen, er det ikke nødvendigvis kristent.

”Kristendommen har noget at gøre med vores personlige forhold til en højere magt. Lige så snart der er tale om et politisk program eller et politisk parti, så er det noget andet. Hvis man som politisk parti forsøger at tage patent på kristendommen, så synes jeg faktisk, at man går over grænsen, ved at gøre en omvending af alle værdier til et selvstændigt værdisæt. Det samme gælder, hvis man tager patent på at benytte det danske flag i sine partiprogrammer. Det danske flag er nationens flag ikke et partis logo. I begge tilfælde bemægtiger man sig noget, som man ikke har ret til, noget der er større end én selv og éns eget partipolitiske ståsted” siger hun.