Vær pilgrim i en helgenindes fodspor

Tre pilgrimsmål i Frankrig er tæt forbundet med Bernadette af Lourdes. Følg i fodsporene på den franske helgeninde og oplev, hvordan dagligdagen kan føles hellig

Bernadette af Lourdes er især kendt for sine visioner af Jomfru Maria. Åbenbaringen fandt sted i Lourdes i 1858. I en af visionerne pegede Jomfru Maria på jorden tæt ved det sted, hvor Bernadette stod. Bernadette begyndte at grave med hænderne netop på dette sted, hvorved en kilde langsomt begyndte at springe frem. Denne kilde viste sig at være helbredende, og folk fra hele verden begyndte at komme til dette sted. 

Kilden i Lourdes er et af den katolske kirkes største pilgrimssteder i verden, men i realiteten kommer kristne fra mange forskellige trosretninger til dette sted i håbet om helbredelse.

Imidlertid er der også et andet pilgrimssted, der har relation til Bernadette, og det er Espace Bernadette Soubirous - Nevers, der er beliggende i byen Nevers omkring 200 km syd for Paris.

Bernadette af Lourdes (1844-1879) boede de sidste tretten år af sit liv i Nevers, og pilgrimme fra hele verden kommer til dette sted for at fordybe sig i hendes enkle spiritualitet. Bernadette forlod Lourdes i 1866, idet hun indtrådte i ordenen Kærlighedens Søstre, der beskæftiger sig med hjælp til fattige og syge. 

Det kloster, Bernadette indtrådte i, eksisterer den dag i dag, men til klostret er nu knyttet et pilgrimssted og retrætecenter, der som nævnt hedder Espace Bernadette Soubirous – Nevers. Pilgrimme og besøgende kan komme til dette sted en enkelt dag, eller de kan gennemføre et længere retræteophold, og priserne er meget rimelige.

Da Bernadette boede i Nevers, gjorde hun ikke noget spektakulært, hun var tværtimod kommet til dette kloster for at skjule sig, fordi hun var blevet berømt på grund af visionerne.

I Nevers arbejde hun som sygeplejerske, og det centrale for hendes liv var dette, at hun gjorde små ting med stor kærlighed - i forhold til novicerne, ordenssøstrene, patienterne og andre, som hun mødte.

En af ordenssøstrene gav udtryk for, at netop dette er et tema, som de bruger på centret, når de taler med mennesker, der er på retræte.

For mange retrætedeltagere siger, at deres liv bare er at stå op, gå på arbejde og komme hjem igen, men at de ønsker noget mere af livet. Og så siger søstrene til dem, at det var præcis, hvad Bernadette også gjorde i Nevers; hun stod op, gik på arbejde og så videre. Men hun gjorde det, samtidig med at hun havde en stærk relation til Gud og Jomfru Maria. Og netop dette er centralt, for det giver de små dagligdags handlinger betydning.

Bøn og tilknytningen til Gud og Jomfru Maria var det centrale for Bernadette, og hendes små dagligdags handlinger udsprang af dette. Hun var rodfæstet i kærligheden til Gud, og dette gjorde hende i stand til at udstråle Guds kærlighed til de mennesker, hun mødte og i de helt almindelige små dagligdags gøremål.

En af ordenssøstrene gav udtryk for, at de prøver at få retrætedeltagerne til at forstå, at der ikke er noget galt med at leve et enkelt liv, men at det er relationen til Gud og Jomfru Maria, der kan gøre den helt store forskel i dette enkle liv. Og her er stilhed, bøn og meditation en uomgængelig nødvendighed.

Og netop et retræteophold hjælper deltagerne til at blive mere fordybet i bøn og meditation.

På Espace Bernadette kan man foretage en pilgrimsvandring i Bernadettes fodspor, og det første ophold på denne vandring er statuen af Notre Dame des Eaux, hvor Bernadette ofte bad og mediterede, og formålet med dette ophold er, at pilgrimmen selv beder foran denne statue.

Der er tale om en forholdsvis lille, enkel og hvid skulptur af Jomfru Maria, der vender de åbne arme og hænder mod tilskueren, og som glorie er indmuret muslingeskaller i den grotteagtige mur, der står bag ved figuren.

Bernadette elskede at bede dér, men hendes største glæde var naturligvis, da hun erfarede Jomfru Marias nærvær i grotten i Lourdes. Dette nærvær havde givet hende en indre rigdom, som hun prøvede at udleve ved at lade den kærlighed, som hun selv havde modtaget af Jomfru Maria i Lourdes, strømme ud til andre mennesker.

Det andet ophold på pilgrimsvandringen er Chapelle de Saint Joseph, der på alle måder bærer præg af at være udformet til at rumme Bernadettes legeme. Der er tre store, meget smukke vinduer med glasmosaik, og i det midterste og største ses Jomfru Maria. Der er også en statue af Sankt Josef, der af katolikkerne betragtes som de døendes skytshelgen.

Siden august 1925 har Bernadettes legeme befundet sig i et relikvieskrin i et kapel, der ligger i tilknytning til klostret og klosterkirken.

Denne pilgrimsvandring kan opfattes som en vandring i Bernadettes fodspor, hvor bøn og tilknytning til Gud og Jomfru Maria er vigtigt. Men også døden med Sankt Josef som skytshelgen er en del af vandringen, og søstrene i klostret opfatter denne vandring som en opstandelses-vandring, hvor Bernadettes grav er tom, og hvor man kan meditere over døden og opstandelsens mysterium.
Når man har afsluttet pilgrimsvandringen, kan man se Bernadettes dødsværelse, der er omdannet til kapel, hvor der læses messe, ligesom man også kan se Bernadettes relikvieskrin, der er smukt og enkelt udformet i glas og gyldne farver, og Bernadette er klædt i sin ordensdragt.
 
Man kan også se den smukke klosterkirke, ligesom der er et museum, der har relation til Bernadettes liv og til præsten Jean-Baptiste Delaveyne, der i 1676 stiftede Barmhjertighedens Søstre for at afhjælpe den nød og elendigheder, der var i området.

Det er muligt at se disse ting på en enkelt dag, men det er også muligt at komme på en kortere eller længere retræte, hvor man kan fordybe sig i bøn og meditation og få åndelig vejledning af søstrene og de præster, der er tilknyttet centret. Der er mange frivillige medarbejdere på stedet. De kommer fra hele verden og arbejder frivilligt i en periode, og det er især unge mennesker, der vælger at gøre dette.

Lissie Lundh arbejder på en biografi om Bernadette af Lourdes, og hun har i den forbindelse fået et rejseleget fra Statens Kunstfond til en rejse til Espace Bernadette – Nevers.