Pinsesalmer er bønner til helligånden

Salmebogens pinsesalmer er ofte indadvendte og bedende. Foto: Thomas Heie Nielsen

En stor del af salmebogens pinsesalmer er formuleret som bønner til Helligånden. Kristendom.dk introducerer 8 af de mest populære salmer til pinsen.

Generelt er salmerne til pinse i højere grad end de øvrige danske højtidssalmer formuleret som bønner. De er henvendelsertil Helligånden, der blandt andet tiltalessom talsmand, sjælesørger, trøster, tolk samt kærligheds og sandheds ånd.

Den danske Salmebog (DDS) har samlet pinsesalmerne i afsnittene: Helligåndens komme (nr. 280-288), Helligåndens gerning (nr. 289-299) og Bøn til Helligånden (nr. 300-317).

1. I al sin glans nu stråler solen (DDS 290)

En af de mest kendte og elskede pinsesalmer, som også synges i de fleste kirker rundt i landet i pinsen, er "I al sin glans nu stråler solen". Salmen er meget lys og let og forbinder pinsen med årstidens lys, luft og natur.

Find salmen her.

2. Du, som går ud fra den levende Gud (DDS 291)

Denne lette og lyse stemning ser man også i pinsesalmen "Du, som går ud fra den levende Gud".Men sådanne temaer er ikke typiske for alle salmebogens pinsesalmer, deri flere tilfældeermere indadvendte og bedende.

Find salmen her.

3. Nu nærmer sig vor pinsefest (DDS 281)

Thomas Kingos salme "Nu nærmer sig vor pinsefest" er skrevet som en forberedelse til pinsen, og salmens bøn er klar og tydelig: "Kom, sandheds Ånd og led du mig på sandheds veje rettelig, at aldrig jeg fra troens grund et hårsbred vige nogen stund!", som der står der i det fjerde vers.

Find salmen her.

4. Fra Himlen Herrens Ånd nedfór (DDS 284)

Også B.S. Ingemanns "Fra Himlen Herrens Ånd nedfór", som ellers beretter om Helligåndens komme og dens virkning, slutter i femte vers med bønnen "O, straf og lær, forman og trøst, bliv evig hos os hjemme! O, lys og brænd i sjæl og bryst".

Find salmen her.

5. Talsmand, som på jorderige (DDS 294)

Helligåndens væsen bekrives også afGrundtvig i Talsmand, som på jorderige med ordene "du, som kan alt, hvad du vil!". Ligesom hos Kingo og Ingemann,rummer også Grundtvigs salme en henvendelse til Helligånden og en afsluttende bøn om frelse "Skænk os, skønt vi bo på sletten, i det høje indfødsretten, i Guds rige borgerskab, så i alt for onde dage glade vi herfra kan drage did, hvor der er evig fred!", somdet hedderi vers fire.

Find salmen her.

6. Kærligheds og sandheds Ånd (DDS 292)

En anden kendt Grundtvigsalme "Kærligheds og sandheds Ånd", som er en gendigtning af en middelalderlig pinsehymne.Selvom salmen beskriver Helligånden- blandtandet som den, der forbinder himmel og jord, og som "Guddoms-kraften" i dåben og i nadveren (v. 3) - indgår der også flere bønner i salmen.

Det er eksempelvis "skab nu og af os en hær, som tør svinge Åndens sværd under korsets mærke!" (v. 5) og bønnen om atfå lov til at elske Jesus, for "det gør enigheden!". Enigheden er det, vi kender somTreenigheden - GudFader, Gud Søn og Gud Helligånd. Pointen er, at Helligånden oplyser og fortolker Guds og Jesu ord og gerninger for mennesket.

Find salmen her.

7. Nu bede vi den Helligånd (DDS 289)

"Nu bede vi den Helligånd" er skrevet af reformatoren Martin Luther. Teksten er inspireret afet af de få vers, som middelalder-menigheden ved særlige lejligheder sang påmodersmålene i den katolske messe.Versene blev brugt i pinsen. Nogle steder sænkede man sågar en due, udskåret i træ, ned i kirken som et billede på Helligåndens komme.

Efter reformationen, visse steder helt til midtenaf1700-tallet, blev salmen ikke bare sunget til pinse, men blevsunget hver søndag før prædikenen.Den udgave, der i dag findes i Salmebogen, er gendigtet af Grundtvig.

Igen har vi at gøre med en en bøn om Helligåndens nærvær. Salmen beder Helligånden om at forene menigheden og bevare kirken, om oplysning, og om kærlighed i menigheden, om trøst og om vished om frelsen. Således slutter hvert vers med påkaldelsen "Herre, hør vor bøn!".

Find salmen her.

8. Kom, Gud Faders Ånd fuldgod (DDS 303)

I Den Danske Salmebogs afsnit"Bøn til Helligånden" finder man blandt andetKom, Gud Faders Ånd fuldgod (DDS 303). Salmener en gendigtning af den gamle, latinske pinsehymne "Veni creator spiritus", skrevet af abbed Rabanus Maurus i det 9. årh. Hymnen blev oprindeligt brugt ved paveindsættelser, kongekroninger og kirkemøder. Det var en bøn om Helligåndens syv gaver: visdom, forstand, rådgivning, styrke, kundskab, fromhed og frygt (jf. Esajas 11, 2-3).

Hymnen var kendt på tysk allerede i middelalderen, men den blev under reformationen gendigtet til fællessang af blandt andre Luther. Salmen er blevet gendigtet på dansk mange gange, og den version, vi kender i dag, er Grundtvigs værk.

Salmen er en bøn om Helligåndens komme, om ild, kraft og mod, om hjælp til at bekende troen, om oplysning, om kendskab til Helligåndens virke og om, at Helligånden vil bygge sit tempel i den troendes bryst. Slutteligt bliver Helligånden omtalt som en "brudefører", som skal føre den troende til "den store bryllupsfest", altså foreningen med Jesus.

Find salmen her.

*Artiklen blev udgivet første gang den 1. maj 2007. Den er sidst blevet redigeret den 17. maj 2018.

N.F.S. Grundtvigs salme "I al sin glans nu stråler solen" er en af de mest populære pinsesalmer. Foto: Nima/ritzau
Den lyse og lette salme "Du, som går ud fra den levende Gud" er oplagt til pinsens gudstjenester. Foto: Jens Dresling/ritzau
Thomas Kingos salme "Nu nærmer sig vor pinsefest" er en pinsebøn med et klart og tydeligt budskab. Foto: Jens Dresling/ritzau
I Salmen "Fra Himlen Herrens Ånd nedfór" slutter B.S. Ingemann i femte vers med bønnen "O, straf og lær, forman og trøst, bliv evig hos os hjemme! O, lys og brænd i sjæl og bryst". Foto: Nima/ritzau
N.F.S. Grundtvig beskriver Helligåndens væsen med ordene "du, som kan alt, hvad du vil!" i pinsesalmen "Talsmand, som på jorderige". Foto: Nima/ritzau
I Grundtvigs kendte salme "Kærligheds og sandheds Ånd" indgår der flere bønner. Eksempelvis "skab nu og af os en hær, som tør svinge Åndens sværd under korsets mærke!" og bønnen om at få lov til at elske Jesus, for "det gør enigheden!". Foto: Nima/ritzau
Salmen "Nu bede vi den Helligånd" beder Helligånden om at forene menigheden og bevare kirken, om oplysning, og om kærlighed i menigheden, om trøst og om vished om frelsen. Foto: Joachim Adrian/ritzau
"Kom, Gud Faders Ånd fuldgod" er digtet fra hymnen "Veni creator spiritus" fra det 9. årh. Hymnen blev oprindeligt brugt ved paveindsættelser, kongekroninger og kirkemøder. Foto: Nima/ritzau