Svært at forene præstejob og familieliv

? Alle vanskelighederne til trods er jeg meget indstillet på, at det er det, jeg skal blive ved med, siger sognepræst Helle Jeppesen, som ofte har tænkt på at stoppe som præst. ? Foto: Kristian Djurhuus.

Den 44-årige sognepræst Helle Jeppesen fra Rødovre har ofte overvejet at stoppe som præst trods stor glæde ved jobbet

Mere end én gang det seneste år har Helle Jeppesen tænkt på, om hun
skulle droppe jobbet som præst og finde sig noget andet at lave, fordi
det er for svært at få hverdagen til at hænge sammen. Dermed hører hun
til blandt den fjerdedel af alle folkekirkens præster, der overvejer
helt at stoppe som præster. Men det vil være med blødende hjerte, hvis
hun gør det.

- Jeg kan rigtig godt lide mit arbejde og er
virkelig tilfreds med at være præst. Faktisk bliver jeg mere og mere
glad for det, siger Helle Jeppesen, som alligevel giver plads for
tanken om at forlade præsteboligen på den stille villavej i Rødovre.

-
Der er bare så mange ting i hverdagen, som er svært forenelige med det
at være præst. For eksempel fordi man som præst ofte skal arbejde på
skæve tidspunkter. Det er påkrævet, at man tager til aftenmøder, og at
man kan have samtaler med folk sidst på dagen, når de har fri. Præsten
er også væk i weekenden til begravelse og bryllup om lørdagen og til
gudstjeneste om søndagen.

- Derudover er det ofte sådan, at man
ikke er helt til stede, når man er derhjemme, fordi det er et arbejde,
som fylder meget. Det gør åndsarbejde jo. Hvis jeg for eksempel sidder
midt i en prædikenforberedelse, kan det være svært at slippe den i
tankerne, når min søn er kommet hjem.

Helle Jeppesen er
alenemor til en syvårig dreng, der lider af et handicap, som gør hendes
situation endnu vanskeligere end mange andre præsters.

Han har
en gennemgribende udviklingsforstyrrelse med blandt andet autistiske
træk, og det betyder, at han har brug for en meget overskuelig og
struktureret hverdag.

- Det vil sige, at han vil have
allerbedst af at blive passet ude nogle timer hver dag og så ellers
have sin mor for sig selv resten af tiden. Det er for eksempel meget
vanskeligt for ham, når telefonen ringer, og det kan den selvfølgelig
gøre også ret sent på dagen, hvis for eksempel de pårørende til en
afdød eller en bedemand skal have fat i mig. Jeg har nogle gange tænkt
på, at vores liv ville være nemmere, hvis jeg ikke som nu boede på mit
arbejde, men i stedet arbejdede et vist antal timer hver dag og havde
fri, når jeg kom hjem.

På grund af sin søns handicap kan Helle Jeppesen ikke have ham med i kirke eller til møder i sognegården.

-
Jeg kan heller ikke lade ham se en videofilm, mens jeg for eksempel har
besøg af dåbsforældre, sådan som jeg ved, at kolleger gør med deres
børn i et kortere tidsrum. Derfor er jeg godt klar over, at med min
handicappede dreng er jeg i en specifik situation, men sådan set er det
vel bare en skærpelse af den situation, som alle præster med familie
oplever. Jeg tror, det er svært for alle familier, både for børnene,
præsten og den ægtefælle, som er gift med en præst, siger Helle
Jeppesen og tilføjer:

- Blandt kolleger taler vi ofte om, at
det er belastende at få arbejde og familieliv til at hænge sammen. Især
fordi det er belastende at definere, hvornår man arbejde, og hvornår
man har fri. Præstejobbet kommer ofte til at fylde det hele og brede
sig ud over hele dagen.

På spørgsmålet, om det ikke er noget, man ved, inden man begiver sig ind i arbejdet som præst, svarer

-
Jo, det ved man sådan set godt, men ingen kan jo vide det helt, før man
har prøvet det. For mig er præstearbejdet et kald, og jeg er gået ind i
det med en indstilling om, at det her vil jeg altså. Men så kan man
finde ud af, at præstearbejdet kan være meget belastende og have en for
høj pris.

Hun har fået bevilget arbejdstidsnedsættelse, sådan
at hun kan nøjes med at arbejde halvtids som præst, men det er ikke
uden omkostninger for hende.

- Det er en belastning både i
forhold til kolleger og til sognet, at jeg ikke arbejder fuld tid, så
det har jeg ligesom også siddende på mig. Det skaber for eksempel en
usikkerhed hos alle, fordi de ikke helt ved, hvornår jeg er der, og
præstearbejdet er svært at definere og lægge fast som arbejde på halv
tid.

- Alle vanskelighederne til trods er jeg meget indstillet
på, at det er det, jeg skal blive ved med. Jeg kan rigtig godt lide
gudstjenesten, skrive prædikener og tænke tanker. Jeg kan også godt
lide at tale med folk, som har det svært og føle, at jeg kan gøre en
forskel. Der er en stor bredde og variation i præstearbejde, som jeg
finder meget meningsfyldt. Det er ikke altid specielt sjovt eller nemt,
men det er meget sjældent, at jeg laver noget, som ikke giver stor
mening. Det er ikke bare et arbejde, jeg har for at tjene penge. Det er
virkelig noget, som betyder meget for mig, siger Helle
Jeppesen./Kristeligt Dagblad/