Præst: Homoseksualitet er ikke en synd

Efter endnu en ophedet debat om vielse af homoseksuelle har præst Christina Ebbesen sat sig for at genlæse skriftstedet om Sodoma og Gomorra med analytiske briller. Hvordan Bibelen fremlægger og forholder sig homoseksualitet, er nemlig et fortolkningsspørgsmål og kræver mange overvejelser, siger hun.

Selvom vielser af homoseksuelle har været tilladt i Danmark siden 2012, er emnet stadig omdiskuteret. Tidsånden peger mod accept og ligestilling, men konflikter med skriften er svære at komme udenom. Hvis man efter forgodtbefindende ignorerer vigtige passager i Bibelen eller decideret laver om, så er risikoen altid, at man til sidst kan gøre hele Bibelen ligegyldig.

Spørgsmålet er så om passagerne om homoseksuelle er så vigtige set i forhold til hele Bibelen og dens grundsyn. Nogle vil mene, at man end ikke kan rokke på de små ting, for det er en glidebane til de større emner.

Et par forbehold
Jeg kan lige så godt melde ud med det samme, at jeg er partisk og personligt ikke synes, at LGBT+folk, skal forfølges her på jorden eller udelukkes fra himlen på grund af seksualitet (LGBT+folk er en forkortelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede. Plusset står for personer, der ikke betragter sig selv som hørende under de første fire orienteringer og med en anden seksuel orientering eller kønsidentitet end heteroseksuel, red.).

Ved siden af mit præstearbejde er jeg forfatter. I min fantasyserie behandler jeg LGBT+ emner, og var fra begyndelsen klar over, at dette kunne resultere i kritik fra nogle af mine kolleger.

Hav min holdning in mente i det følgende, hvor jeg vil forsøge at fremstille den mere ”bibeltro” side af denne debat så loyalt som muligt, selvom jeg ikke selv er tilhænger af den mere bogstavelige læsning af Bibelen. Det er ikke kun fundamentalister, der har fordomme imod LGBT+ personer, og der er mange grunde til, at denne gruppe stadig oplever forfølgelse i verden, men jeg vil vove at påstå, at det hele begynder med Bibelen.

Det irriterer mig grænseløst, at jeg i en artikel som denne er nødt til at beskrive homoseksualitet som en synd, fordi Bibelen gør det. Jeg mener personligt ikke, at vi i dag skal klassificere homoseksualitet som syndigt, men i det følgende er jeg nødt til at bruge Bibelens sprog, hvilket for nogen afgør diskussionen, før vi når til den.

Hvorfor er diskussionen så ophedet?
I betragtning af, hvor heftigt debatteret emnet er, kan det måske overraske hvor få steder i Bibelen, homoseksualitet er nævnt. Og når homoseksualitet nævnes, drejer det sig nok ikke en gang om de ligeværdige forhold, de fleste homoseksuelle lever i i dag.

Grunden til, at det ikke er nemt at komme til en ”løsning” eller enighed om tolkning, er nok, at parterne i denne diskussion bruger og godtager forskellige typer af argumenter.

Hvis den ene part opfatter Bibelens passager som indiskutabel sandhed sendt fra Gud, strander diskussionen, når modparten står i et andet paradigme og ikke ser noget problem ved at stille kritiske spørgsmål til Bibelen og revurdere, hvor meget af Bibelen der ”stadig holder” i dag. Hvis den ene part kun tager bibelcitater som acceptable argumenter, og den anden part bruger forskning i for eksempel kønsidentitet som argument, vil man naturligvis aldrig nå til enighed.

Det er et sandt minefelt.

Men måske kan de fleste trods alt enes om, at man er nødt til at tolke på Bibelen og ikke læse alt 100% bogstaveligt. Der er for eksempel to skabelsesberetninger i henholdsvis kapitel 1 og 2 af Første Mosebog. Da de ikke er ens, kan de vel ikke begge være ”sande” eller have fundet sted på præcis den måde, det står beskrevet?

Jeg personligt betragter dem som myter og tror ikke, at de har fundet sted for 6000 år siden på 6 dage, som det står skrevet, men budskaberne om for eksempel gudsbilledlighed og ansvar for vores Jord, er jeg med på.

Allerede i Bibelens første kapitler ligger dele af årsagen til de store skænderier: Nemlig at Gud velsignede forholdet mellem en mand og en kvinde. ”It’s: Adam and Eve, not: Adam and Steve.”

Enes man om ikke at læse bogen bogstaveligt, men tolke på den, er problemet stadig: hvem er autoriteten, der kan afgøre, hvad der skal vægtes.

Man kan vel ikke bare vælge og vrage i bibelcitaterne og kun følge dem, man selv bedst kan lide? Dette ville være problematisk uanset hvilken side af diskussionen, man står på.

Holder dette argument for eksempel: ”Der er kun ganske få steder, der taler om homoseksualitet, men se hvor mange gange Jesus siger, at vi skal elske hinanden. Kvantitativt giver det langt mere mening at fokusere på de steder, hvor Jesus vil fremme fællesskabet”?

Hvordan kan vi afgøre, hvilke budskaber fra Bibelen, der er vigtigst? Må vi overhovedet sortere noget fra, hvis Gud i Bibelen har sagt, at det er vigtigt for ham?

Det er ikke en enkelt diskussion.

Lad os begyndte ved Sodoma og Gomorra. De øvrige relevante bibelsteder behandles i to senere artikler.

Historien om Sodoma og Gomorra
Kronologisk er Sodoma og Gomorra i Første Mosebog kapitel 19 den første fortælling i Bibelen, hvor homoseksualitet nævnes og problematiseres, og det er en historie, der vises tilbage til gang på gang, når homoseksualitet fordømmes. Her lægges altså kimen til al senere fordømmelse i Bibelen af LGBT+-personer.

Ordet sodomi kommer fra denne historie. Sodomi betegner ”omgængelse mod naturen” - at have sex med dyr (zoofili) eller analsex (begge køn).

I kapitlet forinden har Abraham besøg af engle, der fortæller ham, at hans ellers infertile kone, Sara, skal blive gravid. Disse engle i menneskeform skal derefter videre til Sodoma og Gomorra for at undersøge, om det passer, at byen er så fuld af synd, som (den alvidende) Gud har fundet ud af, at den er. Gud mener, han er nødt til at tilintetgøre byen for dens syndighed.

Peters Andet Brev kapitel 2 siger også, at byerne blev tilintetgjort for at vise, hvad Gud gør ved dem, der synder. Afsnittet handler om, at man nedkalder ødelæggelse over sig selv, hvis man har en falsk lærdom. Her er versene 5-9:

"5: (Gud) skånede ikke den gamle verden, men bevarede kun Noa, retfærdighedens forkynder, samt syv andre, dengang han lod syndfloden bryde løs over de ugudeliges verden.

6: Byerne Sodoma og Gomorra dømte han til undergang og lagde dem i aske og gjorde dem dermed til et advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende slægter.

7: Men han reddede den retfærdige Lot, som døjede under frække menneskers udsvævende liv;

8: for da den retfærdige mand boede midt iblandt dem, pintes hans retfærdige sjæl ved dag efter dag at se og høre deres lovløse gerninger.

9: Herren formår at fri de gudfrygtige fra fristelse, men at holde de uretfærdige i forvaring til straffen på dommens dag, især dem, der beherskes af kødet i smudsigt begær og foragter Herrens myndighed."

Inden selve historien om Sodoma og Gomorras skæbne, prutter Abraham om prisen med Gud og prøver at få ham til ikke at tilintetgøre byerne, for der er jo nok en 50, 45, 40, 30, 20, måske 10 stykker, der er retfærdige i byen.

Men da Guds engle kommer til Sodoma, møder de Abrahams nevø Lot, der tager dem med hjem, og så banker alle byens mænd fra den ældste til den yngste på døren, de vil ligge med Lots gæster. Verbet på hebraisk er ”at kende”, men det er på samme intime måde, som da Adam ”kendte” Eva, da hun blev gravid. I vores oversættelse står der, at ”Adam lå med Eva”, og det er samme verbum.

Lot siger dog til Sodomas mænd: "Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag."

Men mændene tager ikke imod tilbuddet om at voldtage de to døtre, de vil kun voldtage de to gæster.

Kritikken går på, at de vil i seng med mænd. Det er tydeligt, at de ikke bare vil i seng med nogen imod deres vilje uanset køn, for helten i historien tilbyder jo straks sine døtre. Gud synes åbenbart stadig, at Lot og hans familie er retfærdige og værd at redde, for de får lov at flygte, mens Gud lader det regne med ild ned over byerne. Det er her, Lots kone ser sig tilbage og bliver en saltstøtte.

Hvad kan vi vide om, hvad forfatteren tænkte og ville?
Denne historie har flere ætiologiske forklaringer, altså hvor noget, der var kendt for datidens læser, forklares med en historie:

”Hvorfor står der en saltstøtte, der ligner en dame?”

”Jo, det er fordi, Gud forvandlede en kvinde til en saltstøtte lige her, dengang en hel by blev udslettet for dens syndighed.”

Hvis man ikke læser Bibelen som bogstavelig sand, ord for ord, og altså ikke antager, at dette er en præcis beskrivelse af en virkelig begivenhed, hvad er det så?

Hvad vil historien sige? Vil den forklare, hvorfor der engang var en by, der brændte ned? Og hvis det er tilfældet, er forklaringen så, at det var på grund af syndig homoseksualitet?

Historien om Noas ark er måske resterne af hukommelsen om en tsunami eller oversvømmelse, der igennem generationers genfortællinger er endt med at blive historien om Noa (plus måske noget inspiration fra Gud).

Der kan også have været en by, der er gået op i flammer eller er blevet tilintetgjort af en vulkan, og forklaringen er så, at de var syndige hele bundtet.

Gud synes tydeligvis, at byen er syndig, men hvad er sodomitternes ugerninger?

Hvad er det, Gud ikke vil have?
Hvis vi skal være large, kan man nævne fire mulige forklaringer på, hvad sodomitternes synd består i:

1) General ondskab, som engelene blev sendt for at undersøge.

2) Voldtægtsforsøg på engle i menneskeskikkelse.

3) Forsøg på homoseksuel omgang (med engle i menneskeskikkelse).

4) Dårlig behandling af gæster (sendt fra Gud).

Det er afgørende, hvordan man tolker det hebraiske ord YADA, ”at kende”, for der er forskel på, om sodomitterne forlanger at komme i seng med Lots gæster, eller om de måske bare vil lære dem at kende, fordi de er blevet inviteret ind i byen midt om natten uden videre. De kunne jo være spioner, der skal læres nærmere at kende under en afhøring… Men hvorfor skulle Lot så helt præcis tilbyde sodomitterne i stedet at afhøre hans døtre?

Når Lot svarer på mændenes krav om at ”lære gæsterne at kende” med, at de ikke må handle ondt, er det også ret kraftigt hint om, hvor intimt sodomitterne har tænkt sig at lære mændene at kende.

Gud havde allerede bestemt sig for at tilintetgøre byerne, inden sodomitterne forsøgte at voldtage hans engle, så både englevoldtægt og dårlig behandling af gæster er uholdbare forklaringer.

Sodomitterne er tydeligvis dårlige værter for byens gæster, men det er ikke deres afgørende synd.

Lot var en bedre vært. Men selvom det at sørge godt for sine gæster var vigtigt for folk i Mellemøsten, er det svært at forestille sig, at gæsternes velbehag er så helligt, at det er en beklagelig men fair byttehandel for Lot, at bytte døtrene for at beskytte sine gæster. Uanset hvor meget de så er udsendt af Gud - hvilket Lot for øvrigt ikke lader til at vide, at de er.

Har Bibelen selv andre forklaringer, end at Gud ikke kan lide bøsser?
Vi må nok antage, at den traditionelle opfattelse - at sodomitternes synd var at ville have sex med Lots gæster - er den mest sandsynlige tolkning. Så i Første Mosebog er det formodentlig kun sodomitternes homoseksualitet, der er problemet, da voldtægt som sådan i den historie tilsyneladende ikke er et problem. Kun hvis det går ud over mænd.

Senere i Bibelen bruges Sodoma og Gomorra næsten udelukkende som skræmmeeksempel og sammenligning, når Gud er træt af, at hans udvalgte folk, jøderne, ikke opfører sig ordentligt.

”Jeg vender jer ryggen, omvend jer og hold op med at handle ondt. Bliv gode igen, ellers kommer det til at gå jer ligesom Sodoma og Gomorra.”

Men der er et par steder, hvor vi får mere at vide om, hvad Sodomas synder kunne være.

I Ezekiels Bog kapitel 16 står der:

"49: Dette var din søster Sodomas synd: Hun og hendes døtre levede i storhed, overflod og sorgløs tryghed, men rakte ikke de hjælpeløse og fattige hånden.

50: De blev hovmodige og gjorde, hvad der var afskyeligt for mig. Da jeg så det, fjernede jeg dem."

Her lader det til at være generel ondskab, hovmod og mangel på barmhjertighed, som Gud ikke synes om. Vi kan ikke vide om ”gjorde, hvad der var afskyeligt for Gud” hentyder til homoseksualitet, men det lader ikke umiddelbart til at være ”dårlig seksualmoral”, der er kernen i denne passage. Dog skal det siges, at ordet afskyeligt bruges flere gange i Det Gamle Testamente til at beskrive homoseksualitet - men ikke eksklusivt. Mange andre ting er afskyelige for Gud.

Man kan diskutere, om Ezekiel her bare opremser noget generelt, men at homoseksualitet stadig er hovedproblemet, eller om Første Mosebog kapitel 19 lige så godt kunne have været en historie om, at sodomitterne ikke ville hjælpe to fattigtudseende gæster i byen, selvom gnierne havde rigeligt med penge, og at Lot var den eneste, der bød dem indenfor på mad.

Faktum er, at historien i den form, den er overleveret, ser ud til at have fokus på, at homoseksualiteten er et stort problem for Gud. Derudover er der måske også flere generelt onde tendenser i byen, men mændenes ønske om sex med andre mænd er det, der udløser Guds (allerede planlagte) straf fra oven.

I Juda’s Brev kapitel 1, skriver Juda:

"7: Jeg vil minde om, at Sodoma og Gomorra og de omliggende byer, der på samme måde som disse engle bedrev utugt og søgte unaturlige forbindelser, nu fremstår som et afskrækkende eksempel, idet de straffes med evig ild."

Her er det dårlig seksualmoral, der lader til at være problemet: Utugt og unaturlige forbindelser.

De “unaturlige” forbindelser har som sagt formodentlig ikke noget at gøre med, at Lots gæster var engle, da ikke engang Lot lod til at bemærke dette. Det unaturlige hentyder her til analt samleje. Og her i Juda's brev er det i det hele taget utugt, der er problemet. Der står heller ikke noget eksplicit i dette brev om, at problemet var sodomitternes lyst til at voldtage nogen.

I Jeremias Bog kapitel 23 kritiseres både jødernes fjenders profeter, der tilbeder andre guder, men også jødernes egne profeter i Jerusalem får en opsang:

"14: Blandt Jerusalems profeter har jeg set grufulde ting; de horer og farer med løgn, de opmuntrer forbryderne, så ingen vender om fra sin ondskab. De er alle blevet som Sodoma, byens indbyggere er som Gomorra."

Her sammenlignes Jerusalems profeter med sodomitterne, idet de er onde, opmuntrer til forbrydelser, lyver og horer. Her står der dog ikke noget om, at det nævnte hor er af homoseksuel art. Så Sodomas seksualmoral bliver kritiseret, men sammen med andre synder. Opfordring til forbrydelse og ondskab kan som i selve historien om Sodoma og Gomorra handle om voldtægt, som selvfølgelig både er ondt og en forbrydelse, men det kan også være alt mulig andet.

Så her ser det ud til, at Sodoma bare er et skræmmeeksempel - en historie om en by, der var ond på alle mulige måder og blev straffet for det. Med andre ord; disse indbyggere skal man ikke ønske at blive sammenlignet med.

Lidt at tænke over
Personligt er jeg ikke i tvivl om, at teksten i dens nuværende form prøver at fortælle læseren, at Sodomas syndighed primært bestod i, at byen var fuld af bøsser.

Og hvis man er bibeltro, er det logisk at drage den konklusion, at Gud ikke bryder sig om bøsser (men ud fra denne tekst ikke et ord om lesbiske eller biseksuelle kvinder).

Jeg mener ikke, at de bibeltro har læst forkert her. Jeg mener, at fejlen ligger i læse-måden, den bogstavelige bibellæsning. Jeg mener, at det er farligt at læse Bibelen uden kritiske briller.

Bibelen er forhåbentlig inspireret af Gud, men den skrevet ned af mennesker. Mennesker, der har en agenda, og som har kopieret disse tekster tusindvis af gange, hvor der både i kopi og oversættelsesprocesser kan have indsneget sig menneskenes egen holdninger.

Jeg mener også, at vi er nødt til at enes om, at vores samfund ikke skal stå i stampe. Det ville ikke have været bedre, hvis vores verden stadig svarede nøjagtig til forholdene på Moses’ tid eller Jesu tid. Det er bedre, at samfundet har udviklet sig og samtidig vores forståelse af Bibelen.

Selvom nogle vil mene, at vi lever i en ugudelig tid, så er der 17 profetbøger i slutningen af Det Gamle Testamente, der skælder jøderne hæder og ære fra, fordi de ikke opfører sig ordentligt, og fordi de tilbeder de forkerte guder og ikke følger Guds bud.

Vi mennesker har med andre ord aldrig opført os ordentligt nok - lige fra Eva spiste af æblet, gik det ned ad bakke. Det er ikke en undskyldning for ikke at stramme os an, men måske skal vi ikke frygte, at enden er nær.

Nogle vil mene, at den udbredte accept af homoseksuelle netop er et tegn på, at tingene går i den gale retning, fordi Bibelen tydeligt fordømmer bøsser, i hvert fald i Første Mosebog. Men her vil jeg på det kraftigste endnu en gang minde om, at Bibelen forhåbentlig er inspireret af Gud, men at den ikke dikteret af Gud. Og netop fordi den er skrevet af fejlbarlige mennesker, skal vi være åbne for, at et menneske kan have tilskrevet Gud et had til en minoritetsgruppe, som Gud måske slet ikke har.

Homoseksuelle fordømmes på baggrund af 5-6 citater
Jeg synes, vi fortsat skal udvikle vores sans for, hvad der er rigtigt og forkert, og være åbne for, at noget der for tusinder af år siden blev nedskrevet som en regel eller et forbud i Bibelen, set med nutidens øjne og viden må kasseres.

Et af De 10 Bud er, at man ikke må misunde sin næstes ting, inklusive hans slaver, hans dyr, hans hus og hans kone… Hele Bibelen bygger på en samfundsstruktur, hvor manden er ejeren.

Jeg håber inderligt, at der ikke er nogen i dagens Danmark, der mener, at vi burde følge Bibelen nøje her, hvor mænd gerne må have slaver, og hvor mænd ejer deres koner. Alle er forhåbentlig enige med mig i, at dette patriarkalske syn på mandens overherredømme er passé, og at slavehold ikke er i orden og aldrig har været det. Ja, det har været praksis i mange lande på forskellig vis, vikingerne havde også trælle, men i dag ser vi på det med andre øjne og fordømmer det.

Vi er kommet så meget videre og har fået skrevet menneskerettigheder ned på papir. Og alle er (forhåbentlig) enige i, at selv dette ene af De 10 Bud ikke kan læses bogstaveligt mere, og dets indhold skal ikke blindt accepteres, ”bare” fordi det er et af Guds bud. Kernen holder: Det er godt ikke at være misundelig, men den bogstavelige læsning, der inkluderer ulighed mellem mænd og kvinder må kasseres.

Hvis man kan enes med mig i, at der er visse holdninger udtrykt i Biblen, der er antikverede og ikke holder længere, så må vi kunne indgå i en diskussion om, om ikke den holdning, at bøsser er syndige, er et af de budskaber, der skal kasseres.

Den patriarkalske familie og samfundsstruktur ses i hele Bibelen. Den er en uadskillelig, indvævet del af den kultur, som Bibelens historier foregår i. Og hvis den kan kasseres, selvom den kvantitativt optræder så mange steder, så må vi kunne tale om, hvorvidt ikke også den holdning, at bøsser er syndige, som kun begrundes ud fra en håndfuld citater i alt, må kunne tages op til diskussion.

Artiklen er den første i en føljeton på tre, som alle undersøger homoseksualitet i Bibelen.

Artiklen er udtryk for skribentens egen holdning.

Skribenten har brugt den autoriserede udgave af Bibelen fra 1992 og originalteksten på hebraisk, Biblia hebraika samt Gesenius' ordbog (anbefales på teologistudiet).