LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Debat

Præst: Jeg praktiserer ikke kirketugt

Kirketugt er ikke noget, vi praktiserer i den folkekirke, hvor jeg er præst. Som om den ene synder har noget at lade den anden høre. Vi er alle fælles om trangen til Guds nåde, mener sognepræst Jens Kvist. Foto: Paw Gissel

Nej, kirketugten er ikke noget, Jesus har opfundet. Den er udsprunget af en magtsyg kirke, der bilder sig ind, at den kan både løse og binde synd på jorden med virkning helt ind i himlen, mener sognepræst Jens Kvist

Kirketugt er, når en kirke straffer et af sine medlemmer, hvis det handler imod kirkens opfattelse af den rette kristne tro og livsførelse.

I en artikel på kristendom.dk kan man læse, at det var Jesus, der opfandt kirketugten. I Matthæusevangeliets kapitel 18 vers 15-18 i Bibelen kan man nemlig læse følgende udsagn fra ham: ” Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres. Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder. Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen."

Sådan står der ganske rigtigt i Matthæusevangeliet, men om ordene stammer direkte fra Jesus selv, er nok mere end tvivlsomt. Der er snarere tale om en form for menighedsteologi.

Versene rimer i hvert fald meget dårligt med, hvad Jesus svarer Peter – endda i det samme kapitel – da denne spørger: ”Hvor mange gange skal jeg tilgive min bror, når han forsynder sig imod mig? Er syv gange nok?” Da får han svaret: ”Ikke syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.” Og så fortæller Jesus lignelsen om den gældbundne tjener, der nægter at eftergive sin medtjener en klatgæld, til trods for, at han lige selv har fået eftergivet en gæld så stor, at han ikke har nogen jordisk chance for at indfri den. Og Jesus runder af med at sige: ”Sådan vil også min himmelske far gøre med hver af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin bror.”

Det sidste er vigtigt: Den, der af hjertet tilgiver sin bror, holder slet ikke tal på, hvor tit han gør det. Så Peter kunne jo begynde med at tilgive første gang.

Nej, kirketugten er ikke noget, Jesus har opfundet. Den er udsprunget af en magtsyg kirke, der bilder sig ind, at den kan både løse og binde synd på jorden med virkning helt ind i himlen. En kirke, der har glemt, at det allerførste Jesus sagde til Peter, efter at han havde udnævnt ham til at være den klippe, hans kirke skulle bygges på, var ordene: ”Vig bag mig, Satan […] For du vil ikke, hvad Gud vil, men kun, hvad mennesker vil” (Matthæusevangeliet kapitel 16 vers 23).

Hvorfor sagde han sådan? Fordi Peter ikke ville høre tale om Jesu nært forestående lidelse og død i Jerusalem, men tværtimod sagde: ”Gud bevare dig, Herre, sådan må det for alt i verden ikke gå dig!” Peter havde lige fået magten til at binde og løse på jorden med virkning ind i himlen. Og den første, han ville løse, var Jesus selv. Men dermed bandt han ham til sine egne forventninger.

Præsten Otto Andersen fortæller i et essay om Tidehvervsbevægelsen, at hans storebror kom hjem fra en konfirmationstime hos provsten. Denne havde fortalt sin konfirmander om, hvad det ville sige at krybe til korset: Havde man forsyndet sig på en eller anden måde, skulle man på sine bare knæ krybe op ad kirkegulvet, helt nede fra våbenhuset og op til altret, hvor præsten stod parat til at tage imod den formastelige og rejse ham op igen. Det syntes broderen lød rimeligt. Der var orden og tugt. Men deres far svarede bare: Ja, og provsten ville vel gerne være den, der stod og tog imod.

Kirketugt er ikke noget, vi praktiserer i den folkekirke, hvor jeg er præst. Som om den ene synder har noget at lade den anden høre. Vi er alle fælles om trangen til Guds nåde!

Jens Kvist er sognepræst og debattør.